Dansk værft servicerer 11 af Putins særlige gasskibe

Det danske værft Fayard, der ligger i Lindø nær Odense, er det sidste i hele Europa, der vil hjælpe Rusland med at holde deres moderne flåde af isbryder-gasskibe sejlende. 

En flåde, der transporterer millioner af tons flydende russisk naturgas (LNG) gennem Arktis og sender milliarder af kroner tilbage til Ruslands økonomi og landets krigskasse.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er 11 af de i alt 15 særlige Arc 7-skibe, der er en del af den berygtede Yamal-flåde, blevet serviceret i Danmark hos Fayard.

Det viser en gennemgang af havnedata fra MarineTraffic, som Danwatch har lavet. 

Det er iøjnefaldende, da der indtil tidligere i 2025 var to værfter i Europa – et i den franske by Brest og så Fayard i Odense – der tog imod Yamal-skibene, men ejerne af det franske værft har valgt selv at sige stop.

En talsmand for det franske værft udtalte 5. august: 

“Selvom de tidligere reparationer var tilladt i henhold til europæisk sanktionslovgivning, besluttede vi at afstå fra yderligere arbejde på denne type skib”, sagde Robin Middel, en talsmand for det hollandske moderselskab Damen.

Han understregede, at beslutningen blev truffet for at komme mere “på linje med Hollands udenrigspolitik”, og at det er selskabets egen beslutning. 

Nyt skib netop ankommet til Fyn 

Modsat Damen, så har Fayard dog ikke noget forbehold mod stadig at hjælpe Rusland med at sejle flydende gas ud fra det gigantiske gasanlæg på Yamal-halvøen. 

Det forarger den danske forsvarsanalytiker og orlogskaptajn Jens Wenzel Kristoffersen, at Fayard fortsætter.

“På trods af, at Fayard har udtalt, at de bakker op om EU’s linje og beslutninger, så grænser det til det dobbeltmoralske, at de bliver ved med at servicere Rusland”, siger han. 

Den 3. september ankom endnu en af de moderne isbrydere, ‘Eduard Toll’, til Fayard-værftet. Det ligger fortsat ved Lindø.

Fayards driftsdirektør, Kristian Eidnes Andersen, udtaler til Danwatch, at “i Fayard bakker vi op om EU’s energipolitiske linje og sanktioner overfor Rusland”, men understreger, at flydende naturgas fra Yamal-anlægget stadig er en vigtig del af Europas energiforsyning.

“Såfremt man politisk beslutter at ændre eller vedtage andre regler, så retter vi naturligvis ind efter det, for vi bakker naturligvis op om den vedtagne politik på området, herunder EU’s plan for udfasningen af russisk gas”, skriver direktøren.

Skibene sejler på værft hos Fayard, efter de har leveret gas til europæiske lande, påpeger Kristian Eidnes Andersen videre.  

Et soleklart formål

Modsat den russiske skyggeflåde, så er der forholdsvis klare linjer, når det gælder Yamal-flåden. 

Deres ejere er offentligt kendte, og man kan på ingen måde bortforklare sin handel med skibene med, at man ikke vidste, at det drejer sig om Rusland.

Alle handler omkring de moderne LNG-skibe annonceres offentligt, og der er skrevet stort og småt fra både international og russisk side om de nye, moderne isbrydere, som LNG-anlæggets ejere leaser af virksomheder i Rusland, Ungarn, Grækenland og Canada. 

Derudover var det Vladimir Putin selv, der holdt talen til søsætningen af det første af de 15 Yamal-skibe i 2017:

“Jeg er utroligt glad for at byde jer velkommen til dagens højtidelige ceremoni dedikeret til navngivningen af ​​Sovcomflots nye arktiske LNG-tankskib”, sagde Putin om det første af de 15 skibe, der hedder Christophe de Margerie, opkaldt efter franske Totals tidligere direktør.

Med andre ord er Yamal-flådens formål, ejerskab og forretning soleklart for enhver. Alligevel er LNG-skibene ikke sanktioneret, selvom flere EU-lande har forsøgt at presse på for at få det gjort. 

Der kan dog ikke opnås enighed blandt de europæiske medlemslande – og skibene sejler da også ofte direkte til EU-lande med lasten. 

I 2024 købte EU knap 18,5 millioner tons LNG af Rusland, og cirka 78 procent af det blev leveret fra Yamal-anlægget. Det er især Frankrig og Spanien, der importerer russisk gas. 

LNG-anlægget på Yamal-halvøen er 50,1 procent ejet af det russiske selskab Novatek, 20 procent ejet af kinesiske CNPC, 20 procent ejet af franske Total og 9,9 procent ejet af den kinesiske statsfond Silk Road Fund.

Opfordringer virker ikke

Regeringen har flere gange opfordret en lang række danske virksomheder til at holde sig fra at handle med russiske interesser – herunder rederier og forsyningsselsakber – men det har ifølge Jens Wenzel Kristoffersen ikke haft nok effekt.

“Opfordringerne synes ikke at have haft nogen effekt. Fayard fortsætter tilsyneladende sin adfærd og støtte til at sikre russisk indtjening, så længe værftet selv er i stand til at tjene penge på det”, siger han.

I 2024 eksporterede Yamal LNG-anlægget intet mindre end 21,2 millioner tons flydende gas. Der er ikke officielle tal for værdien af denne eksport, men et estimat på værdien for blot de første fire måneder af 2024 lyder på over 25 milliarder kroner. 

Der er altså tale om en stor portion penge, der ryger i den russiske krigskiste. Derfor mener Jens Wenzel Kristoffersen også, at der bør være et større politisk pres for at få lukket ned for Yamal-flådens adgang til danske værfter. 

“Med den ene hånd støtter regeringen næsten grænseløst Ukraine i kampen mod Rusland, og med den anden hånd tillader den, at et dansk skibværft fortsat yder reparations- og værftsstøtte til Rusland. Hvor er regeringen henne i denne sag?”, spørger han. 

Danwatch og Ekstra Bladet var nogle af de første til at beskrive Fayards lukrative forretning med Putins LNG-flåde, og siden har blandt andet Financial Times samlet historien op, hvilket fik statsminister Mette Frederiksen (S) til at kritisere Fayard i hårde vendinger.

Den 14. januar kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) det “ubegribeligt”, at et dansk værft servicerede russiske skibe. Hun ønskede dog ikke at sige mere om sagen, da Danwatch kontaktede Statsministeriet i forbindelse med denne artikel.

Statsministeren henviser i stedet til erhvervsministeren, som i et skrifteligt svar gør regeringens holdning klar:

“Danmark støtter fortsat de hårdest mulige sanktioner mod Rusland. Jeg mener ikke, at danske værfter skal servicere skibe, der sejler med russisk naturgas. Vi er i en tid, hvor virksomheder skal vælge hvilken side af historien, de vil stå på. Fra dansk side har vi tidligere foreslået, at EU-sanktionerne skal forbyde værftsydelser til skibe, der fragter eller har fragtet russisk naturgas. Det kæmper vi stadig for sker”, lyder det fra Morten Bødskov (S).