Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Selvom det er imod sanktionerne at købe russiske olieprodukter, strømmer de stadig til Europa på ganske lovlig vis.
Som Danwatch og Ekstra Bladet har beskrevet i en række artikler, har Rusland oprettet et selskab i Indien med henblik på netop at kunne undgå Vestens sanktioner mod deres olieeksport.
Det danske tankrederi Hafnia har sejlet med russisk brændstof fra selvsamme selskab for op mod to milliarder kroner. Hafnia afviser i en kortfattet besked at have gjort noget forkert og henviser til, at de ikke bryder nogen gældende lovgivning.
Selskabet mener, at hvis nogen “enkeltpersoner, grupper, organisationer eller enheder” på enten “moralsk eller politisk grundlag” vil stoppe handlen, så må det være en politisk beslutning.
Men virksomheder bør selv være i stand til at vurdere, om de skal støtte den russiske økonomi, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
”Det er klart, at jeg synes, at virksomhederne nøje bør overveje, hvordan de stiller sig. Fra regeringens side har vi selvfølgelig et stærkt ønske om, at Ruslands olieindtægter bliver så lave som overhovedet muligt”, siger ministeren i et skriftligt svar.
I korte træk er Indiens næststørste olieraffinaderi 75 procent russiskejet, og her importerer de russisk olie til for at omdanne det til brændstof, der på papiret er indisk. Dermed er det ikke længere sanktioneret.
Og derfor, uanset de moralske problematikker der eventuelt måtte være i at handle med Rusland, vil Hafnia altså fortsætte med at gøre det, medmindre det politisk bliver besluttet at gøre det forbudt.
Hafnia afviser ydermere at transportere russisk olie – og på papiret har selskabet ret. For så snart olien er blevet bearbejdet på det russiskejede raffinaderi i Indien, så er det teknisk set indisk brændstof.
Vil lukke smuthuller
Det har tidligere fået hård kritik fra formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Michael Aastrup Jensen (V), at Hafnia handlede med Nayara Energy.
Han kaldte det ”ekstremt problematisk” og anklagede Hafnia for at ”sætte al moral over styr”, hvorfor sagen også blev drøftet mandag i udenrigspolitisk nævn.
Eksperter har tidligere kaldt handlen med det russiske raffinaderi i Indien for et ”smuthul, der skal løses”.
Blandt andet sagde den amerikanske forsker Craig Kennedy, der er ekspert i russisk olie og sanktioner ved Havard Universitys Davis Center, at det kunne blive et reelt problem for Vesten, hvis vi ikke får lukket ned for det.
”Mens Vadinars (Nayara Energy, red.) europæiske salg i dag er småt i den overordnede russiske eksport, så er det en lækage, som kan blive til en oversvømmelse”, lød det.
Danwatch og Ekstra Bladet har spurgt Hafnia om, hvordan de forholder sig til at handle med et selskab, der kaldes undergravende for sanktionernes formål.
Hafnia svarer, at de tager anklagerne ”alvorligt” og bekræfter samtidig, at de handler med raffinaderiet. Men handlen fortsætter.
Lars Løkke Rasmussen er ærgerlig over, at virksomheder vil hjælpe Rusland med at udnytte de smuthuller, der er i sanktionerne. Han siger, at Danmark arbejder på at få hullerne lukket.
”Danmark har siden Ruslands invasion af Ukraine arbejdet for, at der indføres de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, som EU kan nå til enighed om. Samtidig er det afgørende, at vi sikrer implementering af sanktionerne, lukker smuthuller og bekæmper omgåelse, så EU’s sanktioner mod Rusland har den størst mulige effekt”, siger han og tilføjer:
”Myndighederne følger dette område nøje, men det er virksomhedernes eget ansvar at sørge for, at de ikke deltager i brud eller omgåelse af sanktionerne”.
Danwatch og Ekstra Bladet mangler fortsat svar på en række spørgsmål fra Hafnia. Blandt andet angående 30 millioner russisk flybrændstof, som rederiet sejlede til København i oktober.
Læs mere om det her.