Danske kommuner lever ikke op til FN-krav ved indkøb af indisk granit

Der er anvendt indisk granit til torvet i Silkeborg, som stod færdig i 2017.
Sarah Scheer Pedersen

Journalist



Husk at dele
Virksomhed
Land
Fem danske kommuner har inden for de seneste 10 år anvendt indisk granit fra en industri, hvor gældsslaveri og menneskerettighedsovertrædelser er vidt udbredt. Ingen af kommunerne har stillet krav til deres leverandører om, at de skal overholdelse FN’s gældende minimumsstandard, konstaterer ekspert.
Sarah Scheer Pedersen

Journalist



Da Silkeborg for nylig totalrenoverede torvet midt i byen, faldt valget på indisk granit. Også København, Roskilde, Næstved og Horsens kommune har brugt indisk granit til kommunalt byggeri indenfor de seneste 10 år.

Det viser en rundspørge til de 15 største kommuner, som Danwatch har foretaget, fordi granitindustrien i Indien har massive problemer med sundhedsskadelige arbejdsforhold og gældsslaveri.  

Indisk granit i de danske kommuner

  • Danwatch har spurgt de 15 største danske kommuner om deres brug af indisk granit i de seneste 10 år.
  • Fem kommuner (København, Silkeborg, Horsens, Næstved og Roskilde) har anvendt granit fra Indien til kommunale byggeprojekter.
  • Roskilde, København og Horsens kommune svarer, at de er bekendt med, at gældsslaveri og børnearbejde forekommer i granit-industrien i Indien.
    Silkeborg og Næstved svarer nej til at have kendskab hertil.

Indisk granit i de danske kommuner

  • Danwatch har spurgt de 15 største danske kommuner om deres brug af indisk granit i de seneste 10 år.
  • Fem kommuner (København, Silkeborg, Horsens, Næstved og Roskilde) har anvendt granit fra Indien til kommunale byggeprojekter.
  • Roskilde, København og Horsens kommune svarer, at de er bekendt med, at gældsslaveri og børnearbejde forekommer i granit-industrien i Indien.
    Silkeborg og Næstved svarer nej til at have kendskab hertil.

Trods det stiller ingen af de fem kommuner tilsyneladende krav deres leverandør, som ligger i tråd med FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder fra 2011, mens Næstved overhovedet ikke har stillet krav til leverandøren. Det er et eklatant brud på kommunens forpligtelser.

Det konstaterer CSR-ekspert Sune Skadegård Thorsen, direktør i GLOBAL CSR, som er et konsulentbureau, der arbejder sammen med virksomheder for at implementere samfundsansvarlighed.

“Kommunerne er forpligtet til at fremme den fælles globale minimumsstandard fra 2011 i forbindelse med de offentlige indkøb - og det gør ingen af kommunerne tilsyneladende ud fra de svar, som de har givet jer”, siger Sune Skadegård Thorsen til Danwatch.

Krænkelser udbredte i industrien

Den menneskelige pris for smukke offentlige pladser kan være høj i de indiske stenbrud, hvor der fortsat er store problemer med gældsslaveri, sundhedsskadelige og farlige arbejdsforhold og til dels også børnearbejde. Det bekræfter Diewertje Heyl, som er chef for virksomhedsansvar ved menneskerettighedsorganisationen i India Committee of the Netherlands, som sidste år stod bag en rapport, der dokumenterede overtrædelser i samtlige af de 22 stenbrud, som de undersøgte i Sydindien.

“På baggrund af vores rapport - og en lang række andre undersøgelser - kan det konstateres, at krænkelser af arbejdstagerrettigheder er vidt udbredt i industrien i Indien, særligt i forhold til gældsslaveri og farlige og sundhedsskadelige arbejdsforhold”, skriver hun til Danwatch.

Højrisiko område

Silkeborg og Københavns kommune har begge anvendt granit fra samme område i Sydindien, hvor rapporten sidste år viste, at der var problemer med brug af gældsslaver og børnearbejde. Begge kommuner oplyser til Danwatch, at de har anvendt det danske firma Zurface som leverandør af det indiske granit til deres byggeprojekter. Zurface ønsker ikke at oplyse overfor Danwatch, hvor i Indien virksomheden indkøber granit, men ifølge Danwatchs oplysninger er det fra samme område i Sydindien, hvor rapporten sidste år kritiserede samtlige stenbrud. Det danske firma har dog ikke anvendt de specifikke stenbrud, som er nævnt og kritiseret i rapporten.

Diewertje Heyl tilføjer, at de samme overtrædelser blev set på andre stenbrud i området, som rapporten ikke har inkluderet, og at indkøbere på ingen måde kan vide sig sikre.

“Intet firma kan garantere, at der ikke er en risiko for menneskerettighedsovertrædelser, når de køber natursten fra Indien og andre højrisikolande. Kun for natursten fra lande uden risiko, som eksempelvis de europæiske lande, kan der gives en fornuftig sikring herfor,” skriver hun til Danwatch.

Afgørende at stille krav

Når man allerede kender til risiko for at påvirke menneskerettigheder eller miljø negativt, så er man ifølge FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder forpligtet til at undersøge, hvordan man kan reducere den negativ påvirkning. Derfor er det ekstra vigtigt, at kommunerne stiller klare krav til deres leverandører om overholdelse af FN’s Retningslinjer, da alle virksomheder er i risiko for negative indvirkninger på menneskerettighederne, siger Sune Skadegård Thorsen.

“Eksempelvis Silkeborg Kommune henviser til hel række selvopfundne standarder. Mange af dem er fra før FN’s minimumsstandard fra 2011, og derfor ikke på linje med den fælles standard”.

Heller ikke inspektionsrapporten fra Zurface, som Silkeborg Kommune har forelagt Danwatch, tyder på, at den globale minimumsstandard fra FN er implementeret.  

Eklatant brud

Københavns kommune stiller kun krav til sine leverandører, når købet overstiger én million kroner, skriver kommunen i deres svar til Danwatch. Men den grænse køber CSR-ekspert Sune Skadegård Thorsen ikke.  

“De stiller først krav, når de er over en million - men det er forkert efter den gældende globale standard, at man ikke sender kravet ud til alle leverandører”, siger han.

Næstved kommune har slet ikke stillet krav til deres leverandør i forbindelse med indkøb af granit, og de tilføjer i deres svar til Danwatch, at de forventer “at deres leverandør har den fornødne viden omkring dette område”. I et opfølgende svar skriver kommunen, at de fremover vil spørge deres leverandører om herkomst af produkterne, og at de vil “undersøge mulighederne nærmere” i forbindelse med monitorering af deres varekæde.

Sune Skadegård Thorsen understreger, at man står i en omstillingsperiode på det her område, men at kommunerne burde gå foran og stille krav med udgangspunkt i FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder.

“Når en kommune, som eksempelvis Næstved, svarer, at de slet ikke gør noget, så er det et helt eklatant brud på den forpligtelse, som de offentlige institutioner har for at implementere standarden og stille krav til deres leverandører”, understreger han.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.