Der har været bølgegang på verdens aktiemarkeder, efter at den amerikanske præsident Donald Trump præsenterede en omfattende toldplan, som han satte på pause igen et par dage senere.
Samtidig – og nok mere bekymrende set fra et saudisk perspektiv – forstærkede Trumps plan også den seneste tids nedadgående udvikling for den globale oliepris, som nu er den laveste i fire år.
Saudi-Arabien er en af verdens største eksportører af råolie, og olien stod for 62 procent af landets indtægter i 2024.
For at gøre landet mindre sårbart over for faldende oliepriser lancerede den daværende vicekronprins Mohammed bin Salman i 2016 et reformprogram – Vision 2030 – der har til formål at diversificere landets økonomi, blandt andet gennem en række prestigeprojekter og massive investeringer i den saudiske infrastruktur.
De mange projekter har fået udenlandske virksomheder til at øjne en mulighed for adgang til et lukrativt marked, og som Danwatch skrev om i marts, var to danske ministre – udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fødevareminister Jacob Jensen (V) – i Saudi-Arabien for at fremme dansk samhandel med landet.
Men Saudi-Arabien er ikke nødvendigvis den økonomiske guldgrube, landet var for blot få år siden.
“I 2022 svømmede Saudi-Arabien i penge til at investere i alle deres projekter, da oliepriserne lå på omkring 100 dollars per tønde. Nu er den nede på omkring 60 dollars tønden”, siger Tim Callen, der i perioden 2012-2021 var chef for den Internationale Valutarfonds (IMF) mission i Saudi-Arabien, og som i dag er tilknyttet tænketanken Arab Gulf States Institute i Washington.
“Der er ikke mange lande, der oplever den slags udsving i deres primære indtægtskilde”, siger han og tilføjer, at det vil få konsekvenser for finansieringen af de annoncerede projekter:
“Om der er tale om midlertidige nedskaleringer, eller om der er projekter, som skrottes helt, ved vi ikke endnu, men der vil uden tvivl være justeringer”.
Den danske logistikvirksomhed DSV har da også allerede oplevet, hvordan økonomiske forventninger til landets megaprojekter ikke nødvendigvis flugter med virkeligheden.
Udfordret NEOM-partnerskab
I oktober 2023 annoncerede DSV, at de var gået sammen med NEOM om en joint venture til en værdi af 10 milliarder dollars.
NEOM er et af udviklingsprojekterne under Vision 2030, og Danwatch har tidligere afdækket, hvordan Udenrigsministeriet har opfordret danske virksomheder til at tage del i NEOM.
Projektet dækker over et område på størrelse med Belgien og omfatter flere elementer: Den futuristiske by The Line, handels- og logistik området Oxagon, bjergdestinationen og vært for de Asiatiske Vinterlege i 2029 Trojena og et resort på øen Sindalah.
Partnerskabet med NEOM betyder, at DSV står for logistikydelserne forbundet med projekterne.
Den danske virksomheds arbejde i Saudi-Arabien har mødt kritik fra flere sider, og Danwatch har lavet undersøgelsen “NEOMs danske forbindelser”, der blandt andet beskriver dårlige arbejdsforhold for migranter og tvangsforflyttelser af lokale indbyggere. Læs hele undersøgelsen her.
DSV’s arbejde i NEOM har indtil videre også vist sig ikke at give det finansielle afkast, virksomheden havde håbet på.
På DSV’s generalforsamling i marts 2025 fortalte CEO Jens Lund, at opstarten af projekterne i NEOM har været langsommere end forventet.
“I 2024 var fortjenesten på det arbejde, vi har lavet i NEOM, omkring 50 millioner kroner […] Det er betydeligt mindre, end hvad fortjenesten var i de originale planer,” lød det fra Lund på talerstolen.
DSV ønsker over for Danwatch ikke at oplyse, hvad den forventede fortjeneste var.
PIF reducerer budget
Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond, PIF, er den primære motor bag transformationen af landets økonomi, og PIF anslås at forvalte aktiver til en værdi af omkring 925 milliarder dollars.
Groft sagt bruger PIF landets olieindtægter på at investere i en lang række ikke-olierelaterede sektorer, herunder turisme, underholdning, grøn energi og teknologi. Det er PIF, som står for finansieringen af NEOM.
PIF er også involveret i virksomheder, der samarbejder med danske virksomheder. Novo Nordisk har indgået et partnerskab med Lifera, som er ejet af PIF, og Haldor Topsøe har underskrevet en udviklingsaftale med det statsejede olieselskab Aramco, som PIF ejer 16 procent af.
Men med færre olieindtægter har investeringsfonden også færre penge at investere for. I marts skrev businessmediet AGBI, at PIF skal reducere deres udgifter i investeringsfondens portefølje med mindst 20 procent i 2025 som følge af faldende oliepriser.
Ifølge mediet betyder det, at flere PIF-støttede virksomheder er blevet bedt om at bremse eller nedskalere arbejdet med forskellige unavngivne projekter. Hvorvidt det også omfatter projekter, der involverer danske virksomheder, er endnu ikke kendt.
“Mange af de beløb, megaprojekterne indledningsvis blev sat til at koste og generere, er estimater. De reelle beløb er kun kendt af meget få personer. Selv jeg, der har fulgt landets økonomi i rigtig mange år, har meget lidt viden om økonomien forbundet med projekter såsom NEOM”, siger Tim Callen.
“Manglen på transparens er nok også årsagen til, at der ikke har været helt så mange udenlandske investorer til projekterne, som de saudiske myndigheder havde håbet på”, tilføjer han.
Selvom det fortsat er begrænset med information om potentielle nedskaleringer, så kom det sidste år frem, at det forventede antal af indbyggere var nedjusteret betragteligt i byen The Line i NEOM. Ifølge den oprindelige plan skulle der i 2030 være plads til 1,5 million mennesker, men det tal forventes nu i stedet at være under 300.000 indbyggere. Årsagen er økonomiske og logistiske udfordringer.
