Torsdag landede Tysklands kansler Olaf Scholz i Beijing, og senere på måneden følger hans franske kollega, Emmanuel Macron.
De europæiske statsledere træder på tynd is. De har behov for at bevare en konstruktiv dialog med kineserne, men samtidig breder der sig alvorlig erkendelse på tværs af Europa: Vi er alt, alt, alt for afhængige af Kina. Især når det kommer til de råstoffer og teknologier, vi har brug for til den grønne omstilling.
I dag er det tæt på umuligt at producere en vindmølle, en elbil eller en solcelle uden at involvere Kina. Og det kan blive et alvorligt problem, hvis Beijing en dag skulle invadere Taiwan, og Vesten måtte følge sig nødsaget til at sanktionere kineserne, ligesom russerne er blevet det efter deres invasion af Ukraine.
Problemstillingen bekymrer den grønne energisektor. Det fortæller erhvervsorganisationen Green Power Denmark, der repræsenterer Danmarks største virksomheder på området, i et interview med Danwatch.
“Nu diskuterer vi afhængighed af russisk gas, men vi har også nogle afhængigheder, der er knyttet til den grønne omstilling, og som er bekymrende”, siger vicedirektør i Green Power Denmark, Jan Hylleberg.
Han åbner for, at EU skal hjemtage store dele af den minedrift, som i dag ligger i det globale syd.
“Vi har masser af råstoffer til den grønne omstilling i EU, men vi har valgt ikke at udvinde dem. Vi har taget et valg om en anden global arbejdsdeling. Det er et problem i dag, ser vi”, siger Jan Hylleberg og tilføjer, at der venter en diskussion om, hvad der er den rette strategi, men en ting står klart:
“Hvis vi skal klare alting selv i EU fremover, så skal vi også have minedrift i EU igen. Ellers kan vi ikke få fat på de råstoffer, vi skal bruge”.
Kina dominerer lige nu markedet for langt de fleste af de råstoffer, som anvendes i grønne teknologier, og i flere tilfælde har de decideret monopol. Det gælder ikke mindst for sjældne jordartsmetaller, hvor kineserne udvinder og forarbejder op mod 90 procent af verdens samlede forsyning.
Tallet er det samme for selve teknologierne. Kina sidder blandt andet på cirka 80 procent af forsyningskæden til solceller og til batterier til elbiler.
Udviklingen er ikke ny. Kina er siden 80’erne gået all-in på mineralsektoren, og mens landet tordnede frem og overtog det ene råstof efter det andet, nølede Europa.
“Man har gradvist accepteret, at minedrift og mineralforarbejdning blev udliciteret til resten af verden for at undgå konflikter, og samtidig har det været med til, at råstofferne kunne produceres billigere”, forklarer Jakob Kløve Keiding, der er geolog og centerleder på Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) ved GEUS.
FAKTA
Flere steder i Europa arbejdes der lige nu på at etablere miner, hvor der kan udvindes grønne råstoffer. Men planerne møder stor modstand fra lokalbefolkningen.
At Europa i dag står svagt i forhold til verdens nye ‘grønne olie’ er også en erkendelse, som Green Power Denmark er kommet til. Man troede ganske enkelt for længe på den globale samhandel og de aftalte spilleregler.
“På daværende tidspunkt var det den arbejdsdeling, som flertallet af verdens lande fulgte, og nu kan vi så konstatere, at sådan ser verden ikke længere ud”, siger Jan Hylleberg.
Har vi været for naive?
“Jeg har været med i den her sektor i 15 år, og man bliver altid klogere med årene. Da finanskrisen ramte, overlevede den grønne industri ved at udnytte globaliseringens muligheder fuldt ud. Man så verden som en sammenhængende enhed. Var det naivitet? Det er der dele af det, der helt sikkert har været”.
Kinas grønne monopol kan give geopolitiske problemer, hvis stormagten i Øst beslutter sig for at gå ind i Taiwan. Allerede nu er der store spændinger mellem USA og Kina, og kinesiske statsmedier har flere gange antydet, at landet kan bruge sin kontrol over sjældne jordarter som et våben i en handelskrig med USA.
Med andre ord risikerer Vesten at miste adgang til nogle af de råstoffer og teknologier, som er afgørende for den grønne omstilling.
Derfor er der brug for langt mere europæisk egenproduktion af selve teknologierne og råstoffer som lithium, nikkel og sjældne jordarter, mener Green Power Denmark. Dels for at undgå forsyningskriser, som den vi står i nu, men også for at afbøde kinesiske virksomheders konkurrencefordele.
“EU bliver nødt til at komme med nogle nye krav til det her område. Vi skal sørge for, at der er fair konkurrencevilkår, og så skal vi sikre os, at de grønne teknologier, vi anvender i Europa, også er produceret i Europa”, siger Jan Hylleberg.
Mere konkret ønsker vicedirektøren en europæisk handlingsplan, der viser retningen for en grøn selvforsynende industri i Europa.
“Vi har brug for en fælles strategi, der sikrer både helt generelt, men særligt i forhold til sjældne jordartsmetaller, at vi har en europæisk værdikæde, hvor vi kan forsyne os selv”, siger Jan Hylleberg.
EU er allerede kommet på initiativer, der forsøger at imødekomme erhvervslivets ønsker. Tidligere i år fremlagde EU-Kommissionen den såkaldte Critical Raw Material Act, som netop arbejder for at få minedrift og produktionen af grønne teknologier “hjem til Europa”.
Green Power Denmark mener, at problemerne er til at løse. Men det kræver de rette politiske rammer og en bred, folkelig forståelse af, at den grønne omstilling ikke er omkostningsfri.
Måske det ikke er drømmen at have en vindmølle eller en mine i sin baghave, men det kan blive nødvendigt, og det bliver vi nødt til at se i øjnene, hvis Europa skal frigøre sig fra Kinas dominans og samtidig lykkes med at gå fra sort til grøn, som EU-landene gennem Parisaftalen har forpligtet sig til.
“I Danmark bliver vi ikke CO2-neutrale, hvis vi ikke kan lide at se på en vindmølle eller solcelle. Det er et vilkår. Indtil nu har vi accepteret, at hvis vi ikke kan lide at se på det, så kommer det ikke. Men det går jo ikke længere”, siger Jan Hylleberg.
Green Power Denmark er en erhvervsorganisation, der repræsenterer den danske energisektor og deres 1500 medlemmer, som inkluderer Ørsted, Vestas og Better Energy.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Tidligere V-minister Kristian Jensen er CEO.
Oscar Rothstein
Sandra Blenner Rasmussen
