Gratis journalistik?

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Det bæredygtige batteri til elbiler har lange udsigter, mener ekspert

Amnesty International har lanceret en målsætning om, at batterier til elektriske biler skal produceres uden brug af børnearbejde og miljøforureninger inden for fem år. Særligt kobolt og litium er i skudlinjen. Udsigterne for kobolt er lyse, men mørke for litium, fremhæver ekspert.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
  • Haldor Topsøe
  • Haldor Topsøe forsker i et katodemateriale til batterier, hvor der ikke bliver brugt kobolt. Her er det en laborant, der tester katodematerialet i en masse færdige battericeller.


Om 5 år skal bilbatterier i elektriske biler være produceret etisk forsvarligt, mener Amnesty International. Det vil sige produceret på en måde, så der ikke indgår brud på menneskerettigheder eller bliver gjort skade på miljøet ved at fremstille komponenterne til bilbatterierne.

Femårs-udfordringen er rettet mod erhvervslivet og fokuserer primært på at ændre forholdene i udvindingen af metaller til batterier og i de lokale områder, hvor der sker brud på arbejdstager- og menneskerettigheder. Det arbejde handler om, at påvirke forhold lokalt, sikre arbejdstagere ordentlige vilkår og om at påvirke producenterne til at bakke op om målsætningen.

Amnesty fokuserer på fem materialer, som giver væsentlige udfordringer. Det er nikkel, kobolt, litium, mangan og grafit.

Vi ved, at udnyttelsen af råstoffer er en grundlæggende årsag til skader på miljøet og udnyttelse af menneskerettigheder over hele verden.

Mark Dummett, leder af Business & Human Rights-afdelingen, Amnesty International

Udfordring i DR Congo og Sydamerika

De sjældne metaller er uundværdlige materialer i batterier og svære at få leveret på en etisk forsvarlig måde – ikke mindst fordi de findes i så begrænsede mængder.

Mark Dummett, der er leder af Business & Human Rights-afdelingen hos Amnesty International, fremhæver særligt kobolt og litium som de store udfordringer i processen.

“Vi ved, at udnyttelsen af råstoffer er en grundlæggende årsag til skader på miljøet og udnyttelse af menneskerettigheder over hele verden”, siger han til Danwatch.

Flere undersøgelser har tidligere dokumenteret kummerlige forhold og børnearbejde i DR Congo. Her bliver omtrent 60 pct. af verdens kobolt produceret, lyder et estimat gengivet i en artikel i Washington Post.

Hvad angår litium handler problemerne primært om miljøet – herunder et stort vandforbrug ved udvindingen. Og om oprindelige folk, der bliver tvunget til at flytte fra deres hjem uden at reglerne for samtykke er overholdt (free, prior and informed consent).

30 millioner el-biler i 2030

Over halvdelen af verdens beholdning af litium findes under saltsletter og saltlag i Sydamerika. Konsulentfirmaet Cairn Energy Research forventer ifølge magasinet Wired, at litium-forbruget bliver ottedoblet fra 100 gigawatt-timer i 2017 til 800 Gigawatt-timer i 2027.

Selv hvis producenterne sænker forbruget af materialerne i det enkelte batteri, vil problemet stadig være der, understreger Mark Dummett:

“Efterspørgslen på elektriske biler kommer til at stige i fremtiden, så selvom batterier bliver opfundet, der skal bruge en mindre mængde, vil det totale behov for kobolt og litium stadig vokse”, siger han.

Hvis vi kan acceptere elbiler med begrænset rækkevidde, hvilket vi jo nok ikke kan, vil kobolt-problemet være nemt at løse.

Erik Schaltz, lektor i afd. for energiteknologi, Aalborg Universitet

Hans udtalelse bliver bakket op af en Bloomberg News-analyse, der har estimeret, at efterspørgslen efter elektriske biler vil stige fra 1,1 millioner biler i 2017 til 30 millioner i 2030, efterhånden som det bliver billigere at producere elbiler end biler med forbrændingsmotorer.

Af samme grund har mange virksomheder igennem flere år forsket i at udvikle batterier med lavere mængder af kobolt og litium.

Litium er det store problem

Ifølge Erik Schaltz, der er lektor i afdelingen for energiteknologi på Aalborg Universitet, er udviklingen langt, når det kommer til kobolt.

Om kobolt:

Problemerne ved produktion af kobolt er blevet dækket igennem flere år. Allerede i 2013 i rapporten “Børneguld i din mobil” kortlagde Danwatch, hvordan børn i dagevis arbejder under jorden i miner i DR Congo i jagten på kobolt.En artikel i Washington Post estimerer, at der findes 5-10 gram kobolt i en smartphone, mens der er 4.500-9.000 gram i et elbils-batteri.

Om kobolt:

Problemerne ved produktion af kobolt er blevet dækket igennem flere år. Allerede i 2013 i rapporten “Børneguld i din mobil” kortlagde Danwatch, hvordan børn i dagevis arbejder under jorden i miner i DR Congo i jagten på kobolt.En artikel i Washington Post estimerer, at der findes 5-10 gram kobolt i en smartphone, mens der er 4.500-9.000 gram i et elbils-batteri.

“Hvis vi kan acceptere elbiler med begrænset rækkevidde, hvilket vi jo nok ikke kan, vil kobolt-problemet være nemt at løse”, siger Erik Schaltz til Danwatch.

Men Erik Schalzt mener ikke, at det er realistisk at udvikle et batteri på fem år, der ikke indeholder litium.

Litium er et af de bedste materialer, der findes til at gemme strøm, hvilket gør det så velegnet i batterier, men der findes ingen alternativer til litium, der kan fungere ligeså godt.

Om litium

Størstedelen af verdens litium bliver udvundet på et af jordens tørreste områder i den såkaldte ABC for litium. Det vil sige et trekantsområde, der spænder over Argentina, Bolivia og Chile i Sydamerika.

Om litium

Størstedelen af verdens litium bliver udvundet på et af jordens tørreste områder i den såkaldte ABC for litium. Det vil sige et trekantsområde, der spænder over Argentina, Bolivia og Chile i Sydamerika.

“Selv om det skulle lykkedes at fremstille et batteri, der opfylder samme krav til energidensitet, levetid og så videre, ligger der jo også noget produktionsteknisk i at kunne fremstille et batteri, der også er sikkert”, siger Erik Schaltz til Danwatch.

Det koboltfri batteri

Et af de steder, hvor man i Danmark arbejder med den teknologiske udvikling af batterier er hos Haldor Topsøe. Christian Stender, leder af Haldor Topsøes Compliance & Sustainability-afdeling, dvs. afdelingen for bæredygtighed, bakker op om Amnesty Internationals målsætning.

Ifølge Christian Stender er firmaet en nichespiller i batteri-industrien, men Haldor Topsøes målsætning er netop at bidrage med mere effektive og bæredygtige teknologiske løsninger – også inden for fem år. En af metoderne handler om at udvikle et nyt og bedre materiale til batteriernes katoder, altså batteriets positivt ladede pol, som er en væsentlig del i alle batterier.

“Vores katode-materiale udnytter litium optimalt og indeholder meget lidt eller slet intet kobolt”, siger Christian Stender. Han håber, at batteriet kan gå i produktion om to-fire år og tanken er netop at få en betydelig markedsandel inden for elbiler.

Materialet til katoderne, der hedder litium-nikkel-mangan-oxid (LNMO), er stadig under udvikling, men der er store muligheder i teknologien. Det mener Lars Barkler, der er direktør for den danske batterivirksomhed Lithium Balance.

“Potentialet for Haldor Topsøes materiale er meget stort, fordi hele litium-ion batteriindustrien og ikke mindst deres storkunder i bilindustrien er så fokuserede på at reducere afhængigheden af kobolt”, siger Lars Barkler til Danwatch.

Spændende proces, men langt igen

Han vurderer, at indholdet af kobolt i batterier i 2024 vil være på en ottendedel af, hvor meget kobolt, der blev brugt i batterier i 2014, altså ti år tidligere.

Erik Schaltz fra Aalborg Universitet fremhæver, at Haldor Topsøes initiativ ser lovende ud, men understreger, at de ikke er de eneste på markedet med en løsning på kobolt.

Foreløbigt mangler batterierne stadig at blive udviklet. For Haldor Topsøe handler det primært om, at udvikle en væske (elektrolytter), der kan håndtere den elektrokemiske proces i batteriet. Lidt svarende til den proces, der foregår når et batteri op- eller aflades.

Amnesty International mener arbejdet er spændende, men understreger, at den væsentligste indsats bør ligge et andet sted:

“Vi er netop opmærksomme på, at det efter alt at dømme ikke er muligt helt at fjerne materialerne fra batterierne”, siger Mark Dummett fra Amnesty International. “Så den vigtigste del af arbejdet for os handler om at udrydde børnearbejde fra minerne og at få firmaerne til at forstå, at det også er i deres interesse at arbejde for den udvikling”.

Relaterede nyheder

Mere om samme ...

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice

Månedligt bidrag

Årligt bidrag

Du kan bakke op om Danwatchs arbejde ved at blive fast bidragyder ved et månedligt eller årligt beløb. Som fast bidragsyder får du gratis adgang til arrangementer.

Husk, at du kan trække det fra i skat, hvis du tilføjer dit CPR nr.