Om 5 år skal bilbatterier i elektriske biler være produceret etisk forsvarligt, mener Amnesty International. Det vil sige produceret på en måde, så der ikke indgår brud på menneskerettigheder eller bliver gjort skade på miljøet ved at fremstille komponenterne til bilbatterierne.
Femårs-udfordringen er rettet mod erhvervslivet og fokuserer primært på at ændre forholdene i udvindingen af metaller til batterier og i de lokale områder, hvor der sker brud på arbejdstager- og menneskerettigheder. Det arbejde handler om, at påvirke forhold lokalt, sikre arbejdstagere ordentlige vilkår og om at påvirke producenterne til at bakke op om målsætningen.
Amnesty fokuserer på fem materialer, som giver væsentlige udfordringer. Det er nikkel, kobolt, litium, mangan og grafit. [Citat1]
De sjældne metaller er uundværdlige materialer i batterier og svære at få leveret på en etisk forsvarlig måde – ikke mindst fordi de findes i så begrænsede mængder.
Mark Dummett, der er leder af Business & Human Rights-afdelingen hos Amnesty International, fremhæver særligt kobolt og litium som de store udfordringer i processen.
“Vi ved, at udnyttelsen af råstoffer er en grundlæggende årsag til skader på miljøet og udnyttelse af menneskerettigheder over hele verden”, siger han til Danwatch.
Flere undersøgelser har tidligere dokumenteret kummerlige forhold og børnearbejde i DR Congo. Her bliver omtrent 60 pct. af verdens kobolt produceret, lyder et estimat gengivet i en artikel i Washington Post.
Hvad angår litium handler problemerne primært om miljøet – herunder et stort vandforbrug ved udvindingen. Og om oprindelige folk, der bliver tvunget til at flytte fra deres hjem uden at reglerne for samtykke er overholdt (free, prior and informed consent).
Over halvdelen af verdens beholdning af litium findes under saltsletter og saltlag i Sydamerika. Konsulentfirmaet Cairn Energy Research forventer ifølge magasinet Wired, at litium-forbruget bliver ottedoblet fra 100 gigawatt-timer i 2017 til 800 Gigawatt-timer i 2027.
Selv hvis producenterne sænker forbruget af materialerne i det enkelte batteri, vil problemet stadig være der, understreger Mark Dummett:
“Efterspørgslen på elektriske biler kommer til at stige i fremtiden, så selvom batterier bliver opfundet, der skal bruge en mindre mængde, vil det totale behov for kobolt og litium stadig vokse”, siger han. [Citat2]
Hans udtalelse bliver bakket op af en Bloomberg News-analyse, der har estimeret, at efterspørgslen efter elektriske biler vil stige fra 1,1 millioner biler i 2017 til 30 millioner i 2030, efterhånden som det bliver billigere at producere elbiler end biler med forbrændingsmotorer.
Af samme grund har mange virksomheder igennem flere år forsket i at udvikle batterier med lavere mængder af kobolt og litium.
Ifølge Erik Schaltz, der er lektor i afdelingen for energiteknologi på Aalborg Universitet, er udviklingen langt, når det kommer til kobolt. [Boks1]
“Hvis vi kan acceptere elbiler med begrænset rækkevidde, hvilket vi jo nok ikke kan, vil kobolt-problemet være nemt at løse”, siger Erik Schaltz til Danwatch.
Men Erik Schalzt mener ikke, at det er realistisk at udvikle et batteri på fem år, der ikke indeholder litium.
Litium er et af de bedste materialer, der findes til at gemme strøm, hvilket gør det så velegnet i batterier, men der findes ingen alternativer til litium, der kan fungere ligeså godt. [Boks2]
“Selv om det skulle lykkedes at fremstille et batteri, der opfylder samme krav til energidensitet, levetid og så videre, ligger der jo også noget produktionsteknisk i at kunne fremstille et batteri, der også er sikkert”, siger Erik Schaltz til Danwatch.
Et af de steder, hvor man i Danmark arbejder med den teknologiske udvikling af batterier er hos Haldor Topsøe. Christian Stender, leder af Haldor Topsøes Compliance & Sustainability-afdeling, dvs. afdelingen for bæredygtighed, bakker op om Amnesty Internationals målsætning.
Ifølge Christian Stender er firmaet en nichespiller i batteri-industrien, men Haldor Topsøes målsætning er netop at bidrage med mere effektive og bæredygtige teknologiske løsninger – også inden for fem år. En af metoderne handler om at udvikle et nyt og bedre materiale til batteriernes katoder, altså batteriets positivt ladede pol, som er en væsentlig del i alle batterier.
“Vores katode-materiale udnytter litium optimalt og indeholder meget lidt eller slet intet kobolt”, siger Christian Stender. Han håber, at batteriet kan gå i produktion om to-fire år og tanken er netop at få en betydelig markedsandel inden for elbiler.
Materialet til katoderne, der hedder litium-nikkel-mangan-oxid (LNMO), er stadig under udvikling, men der er store muligheder i teknologien. Det mener Lars Barkler, der er direktør for den danske batterivirksomhed Lithium Balance.
“Potentialet for Haldor Topsøes materiale er meget stort, fordi hele litium-ion batteriindustrien og ikke mindst deres storkunder i bilindustrien er så fokuserede på at reducere afhængigheden af kobolt”, siger Lars Barkler til Danwatch.
Han vurderer, at indholdet af kobolt i batterier i 2024 vil være på en ottendedel af, hvor meget kobolt, der blev brugt i batterier i 2014, altså ti år tidligere.
Erik Schaltz fra Aalborg Universitet fremhæver, at Haldor Topsøes initiativ ser lovende ud, men understreger, at de ikke er de eneste på markedet med en løsning på kobolt.
Foreløbigt mangler batterierne stadig at blive udviklet. For Haldor Topsøe handler det primært om, at udvikle en væske (elektrolytter), der kan håndtere den elektrokemiske proces i batteriet. Lidt svarende til den proces, der foregår når et batteri op- eller aflades.
Amnesty International mener arbejdet er spændende, men understreger, at den væsentligste indsats bør ligge et andet sted:
“Vi er netop opmærksomme på, at det efter alt at dømme ikke er muligt helt at fjerne materialerne fra batterierne”, siger Mark Dummett fra Amnesty International. “Så den vigtigste del af arbejdet for os handler om at udrydde børnearbejde fra minerne og at få firmaerne til at forstå, at det også er i deres interesse at arbejde for den udvikling”.
Christian Erin-Madsen