Dybe ar på Sydafrikas landskab

Amalie Linde

Journalist



Husk at dele
Branche
Land
Tusindvis af forladte guld-, kobber-, diamant- og platinminer er forvandlet til lossepladser, der forurener Sydafrikas miljø. Den sydafrikanske fotograf Dillon Marsh er aktuel med en udstilling om landets stolthed og skamplet - mineindustrien.
Amalie Linde

Journalist



Over 6.000 ubrugte miner er i dag fordelt overalt i Sydafrika. De tomme miner forurener miljøet og minder om en fortid, hvor især sorte, sydafrikanske minearbejdere blev behandlet elendigt.

Det fortæller den 35-årige sydafrikanske fotograf Dillon Marsh, der er i København for at udstille sine fotografier i Øksnehallen under udstillingen Africa Reframed, der åbner lørdag 18. juni 2016.“Forladte miner forvandler sig til kæmpe store lossepladser rundt om i hele landet. Når regnen falder over udgravningerne, skyller det en masse mineraler med, som før lå gemt langt under jorden og udleder det i vandsystemet og i jorden. Man kalder det “acid mine drainage” og det forurener miljøet”, siger Dillon Marsh.I fotoserien “For What It Is Worth” (Oversat: Hvad end det er værd, red.) har Marsh fotograferet gamle miner og ved hjælp af computerteknik indsat en kugle, som repræsenterer den totale mængde kobber, diamanter eller platin, som er udvundet på den specifikke mine gennem tiden.

“Jeg ønsker at starte en ny debat og introducere en ny måde at betragte minerne på. Alle har set et foto af en mine, men man kan som regel ikke se, hvad minerne helt konkret har udvundet. Kuglen gør resultatet synligt for enhver”.

Copperton mine (1972 - 1994). Der blev udgravet i alt 462.560 ton kobber, 934.560 ton zink og 944 ton sølv.

“Kunsten er en infografik”

For at skabe billederne har Dillon Marsh researchet i mange gamle opgørelser for hver enkelt mine, for at finde frem til den samlede mængde værdier, som er udvundet fra minerne blev etableret og frem til de lukkede.

“Det sværeste var at finde de rigtige tal for, hvor meget minerne havde udvundet. Især med de gamle kobberminer, fordi de er helt tilbage fra 1850’erne. Diamantminerne er nyere og havde derfor meget præcise opgørelser over, hvad der blev fundet”.

Efter at have fundet frem til mængden oversatte han det til massefylde for at finde den rigtige volumen. Han målte dernæst selve størrelsen af minen på et kort og regnede sig til sidst frem til hvilken størrelse, bolden skulle have på billedet.

“Jeg prøver at holde landskabet så naturligt som muligt. Boldene er lavet med CGI og derefter er de photoshoppet ind i billedet. Billedet er en slags infografik, der tydeligt viser, at man har fjernet en masse materiale for at udvinde en meget lille mængde værdifuld materiale”, siger Dillon Marsh.

Minen ved Marikana hvor politiskyderierne fandt sted i 2012.

Mineindustrien er både succes og skam

Indtil 2014 sad Sydafrika solidt på tronen som Afrikas største økonomi. Men selvom Nigeria har overhalet landet indenom og overgået Sydafrikas BNP, bliver Sydafrika dog stadig anset af mange for at være den mest stabile økonomi.

Og det kan mineindustrien tage en del stor del af æren for, siger Dillon Marsh. I mange år lå Sydafrika på førstepladsen over udgravninger af guld, men ligger i dag på en 7. plads ifølge USA’s geologiske survey. Sydafrika er dog fortsat verdens suverænt største producent af platin og udvandt i 2015 125.000 kg platin. Rusland indtog 2. pladsen med kun 23.000 kg platin.

Minerne har altså bidraget i høj grad til at gøre Sydafrika så rigt, som det er.

“De fleste ved, at der er problemer i mineindustrien, men det er også unægteligt, at en stor del af Sydafrikas velstand skyldes mineindustrien. Byer som Johannesborg ville eksemplevis ikke eksistere, hvis ikke det var for guld. Vi ville ikke være det land, vi er uden minerne”, siger Dillon Marsh.

Historisk set er migrantarbejdere dog blevet udnyttet af mineindustrien, mener Marsh. De blev flyttet fra deres familier, arbejdede under jorden i lang tid ad gangen og blev betalt dårligt. Og Dillon Marsh understreger, at problemerne ikke begrænser sig til fortiden. Mineindustrien har stadig store udfordringer.

Læs også: Omfattende krænkelser i congolesiske koboltminer

I 2012 opstod der blodige sammenstød mellem politi og strejkende minearbejdere i byen Marikana. Ifølge en artikel i The Guardian fra 2015 skød politiet ind i menneskemængden og ramte 112 personer. 34 strejkende minearbejdere døde, og medierne kaldte det en massakre.

De forladte miner udgør også et sikkerhedsmæssigt problem for menneskene i der bor i nærheden. Mange virksomheder har frasagt sig ejerskabet af minerne, og ingen tager ansvar for dem. Marsh forklarer, at regeringen gør meget for at sikkerhedsgodkende minerne, men det går langsomt. Der eksisterer over 6.000 forladte miner og myndighederne kan kun nå at sikre 10-30 miner om året, forklarer Marsh.

BBC har tidligere rapporteret om, at fattige sydafrikanere bevæger sig ned i de ubrugte miner i håb om at finde rester af guld eller værdifulde mineraler. Men det er både ulovligt og livsfarligt, fordi mineskakterne er faldefærdige. Et ukendt antal mennesker dør hvert år på grund ureguleret og illegal guldgravning.

VICE magasin dokumenterede desuden, at rivaliserende bander slås om magten over de mest indbringende miner, og det sætter mange fattige mennesker i skudlinjen mellem banderne.

Oplev udstillingen hele sommeren

Dillon Marsh har tidligere udstillet på Kunstmuseet Louisiana i 2015, men frem til 2. august 2016 kan hans fotografier opleves  i Øksnehallen i København.

Foruden Marsh byder udstillingen på tre andre hovednavne, og der vil være en række ekstra aktiviteter i form af workshops, film, musik og happenings, der alle tager afsæt i afrikansk samtidskunst og kultur.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche
Land

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.