Omfattende krænkelser i congolesiske koboltminer

Claus Nordahl


Husk at dele
Branche
Land
Ny rapport afslører alvorlige krænkelser af mennesker og miljø ved udvinding af kobolt i DR Congo. Landet producerer halvdelen af verdens kobolt, der er uundværligt i batterier til mobiler, computere og elbiler.
Claus Nordahl


Det er kun få år siden at den prisvindende instruktør Frank Poulsen lavede dokumentarfilmen Blod i Mobilen. Her fik han adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejdede i dagevis under jorden i smalle gange, og hvor minen på skift blev styret af konkurrerende militser.Danwatch fulgte i 2013 op på skyggesiden af forbrugersamfundet og stillede skarpt på guldet i mobiltelefoner. Her dokumenterede rapporten “Børneguld i din mobil”, at guldet kan komme fra uautoriserede miner i Mali og Ghana, hvor børn helt ned til seks år arbejder med livet og helbredet som indsats. Ingen af europas store mobilproducenter kunne dengang garantere overfor Danwatch, at guldet i deres produkter kom fra miner uden børnearbejde.I en ny rapport tager det hollandske researchcenter SOMO endnu engang pulsen på mineindustrien. De dokumenterer, at internationale mineselskaber stadig krænker menneskerettighederne og national lov ved bl.a. at forurene grundvandet og tvangsflytte hele landsbyer uden at give nogen særlig kompensation.“I de sager vi har undersøgt i denne puplikation, har vi fundet, at minedriften har resulteret i tab af levegrundlag i de berørte lokalsamfund”, konkluderer rapporten.

Alvorlige krænkelser

Researcherne bag raporten har tilbragt en længere periode i DR Congo, hvor de har undersøgt både de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af den intensive minedrift i landet. Og det er alvorlige krænkelser, rapporten ridser op.

“Ved minen Ruashi har ejerne blokeret en vej, der forhindrer 3000 lokale i at hente det drikkevand, der giver dem et levegrundlag. En af de største miner, Boss Mining, har desuden forurenet floderne Kibembe og Luita, der ellers forsyner lokalbefolkningen med rent drikkevand. Både Ruashi og Boss Mining har boret brønde til lokalbefolkningen for at kompensere for forureningen, men da SOMOs researchere besøgte lokalområdet var pumperne i forfald, og vandet var ikke egnet til drikkevand”, skriver SOMO i deres rapport.

Ifølge rapporten producerede DR Congo halvdelen af verdens kobolt i 2014 og sidder på 47 procent af verdens reserver af det eftertragtede jern. 77 procent af det congolesiske kobolt eksporteres desuden til Kina, der er den største producent af elektronik i verden.

Det betyder, at meget af den problematiske kobolt fra Congo sandsynligvis  ender i elektronik i blandt andre lande som Danmark.

Hård konklusion

SOMO’s undersøgelse er støttet af EU og konklusionen er klar.

“Politi og militær har skudt og dræbt civile, og der sker jævnligt dødsfald i området, når lokalbefolkningen bor helt tæt på minernes indhegning. Samtidig har der været flere eksplosioner, hvor lokalbefolkningens huse og ejendele er ødelagt, uden der er blevet givet nogen kompensation”, skriver SOMO i deres rapport og fastslår yderligere:

“Den congolesiske regering har alvorligt forsømt dens opgave at beskytte dens borgere og miljøet. Staten bruger derudover en særlig grov vold, og er dybt involveret i de drab, der finder sted ved minerne. Lokalbefolkningen er i hundredevis blevet tvangsforflyttet, og deres huse er revet ned uden at beboerne har modtaget nogen form for kompensation”, skriver SOMO.

“Samtidig er miljøet og folkesundheden alvorligt påvirket af forurening fra minedriften, men virksomhederne er ikke stillet til ansvar. I en situation, hvor retsstatsprincipperne stort set er fraværende som i Katanga, kan minevirksomhederne operere næsten uden begrænsninger. De mange sager i denne rapport viser, at dette har kompromitteret offentlig sundhed, sikkerhed, biodiversitet, kvaliteten af ​​vand, luft, og levebrød, samt adgang til vand”, konkluderer rapporten.

Se videoen fra GoodElectronics Network om konsekvenserne af koboltminedrift

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche
Land

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.