I løbet af 2017 placerede den amerikanske NGO Basel Action Network (BAN) 314 brugte el-apparater i ti europæiske lande. Nogle blev sat på statsgodkendte genbrugscentraler, andre tilfældigt på gaderne. [Boks1]
Hver eneste apparat indeholdt en GPS-sensor, som gjorde, at BAN gennem adskillige måneder var i stand til at kortlægge elektronikkens rejse mod genanvendelse eller destruering.
Størstedelen af det anbragte elektronik forblev indenfor EU’s grænser, men 3,5 procent blev sendt til udviklingslande, primært i Afrika. Det er i direkte strid med EU’s direktiv om forsvarlig håndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr.
“På grund af en dårligere affaldshåndtering i de udviklingslande, der modtager affald, så bliver lokalområder, afgrøder og mennesker med sikkerhed udsat for forurening”, står det i rapporten om de negative effekter af EU’s ulovlige eksport.
En hyppig årsag til forurening opstår, når el-affald bliver brændt af under åben himmel.
[Boks3]
Rapportens resultater er særligt foruroligende set i lyset af, at elskrot ifølge EU’s statistikorganisation, Eurostat, er den hurtigst voksende affaldsgruppe i Europa.
Selvom det kun var 3,5 procent af affaldet, der endte i udviklingslande, bliver det til en ordentlig bunke skrald, når man ser på Europas samlede produktion af elskrot.
Ved at omregne stikprøvens resultater til EU’s samlede elskrotproduktion har BAN estimeret, at der årligt eksporteres 350 tons elskrot til udviklingslande, hvilket rundt regnet svarer til 17 industricontainere.
“Vi kan kun se toppen af isbjerget af de massive mængder af giftigt el-affald, der årligt bliver produceret i EU. Når tallene bliver ekstrapoleret (procentdelen ganges op i forhold til den samlede mængde affald red.) vises der i sandhed et skræmmende billede af EU’s affaldsudslip”, siger Jim Puckett, administrerende direktør og grundlægger af BAN, om rapportens resultater.
Da EU-kommissionen blev konfronteret med rapporten forklarede til mediet Euronews, at der arbejdes på at forbedre håndhævelsen af affaldsdirektivet. Kommissionen fremhæver, at kriminel eksport af affald er en prioritet i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i 2018-2020.
[Citat1]
Danwatch afslørede i 2011, at Danmark var blandt de syv europæiske lande, som eksporterede mest elskrot til Ghana. Her endte danske kommuners IT-affald på store lossepladser, hvor det blandt andet blev omsmeltet af mindreårige og skabte store forureningsproblemer. [Boks2]
Der er efterfølgende lavet en række initiativer for at imødekomme problemet om ringe håndtering af elskrottet. Blandt andet har Miljø- og Fødevareministeriet øget indsatsen for at indsamle el-affald siden 2016 til eksempelvis genanvendelse.
I BAN’s GPS-undersøgelse kom Danmark og Irland på en samlet andenplads over lande, der eksporterer mest el-affald. Tre apparater blev eksporteret til andre EU-lande, henholdvis Rumænien, Polen og Tyskland. Kun eksporten til Rumænien blev ifølge rapporten vurderet lovlig, mens de to andre ikke kunne vurderes.
“Eksporten har helt sikkert fundet sted for at udlicitere problemet og øge profitten. (…) Den billige arbejdskraft er ofte forbundet med lavere standarder, selv inden for Europa, hvor lovene formentlig er ens. Lige love er dog ikke det samme som lige håndhævelse af lovene”, siger Jim Puckett til Danwatch om Danmarks eksport til lande som for eksempel Polen.
“Svagere økonomier har færre ressourcer til at beskytte deres arbejdere og miljøet. Derfor kan man sige, at selvom eksporten muligvis er lovlig nok, er det en meget dårligt politik”.
Puckett bifalder EU’s direktiv fra 2002 om ordentlig el-affaldshåndtering, men pointerer, at de faktiske mængder eksporteret elskrot stadig er alt for høje. Han kritiserer samtidig, at et stort pres fra industriens lobbyister er ved at skabe et smuthul, hvor europæiske lande lovligt kan dumpe ødelagt og ubrugeligt elskrot i udviklingslande under den påstand, at det kan repareres.
I en ny revision af EU-direktivet er der lavet en ændring, så visse ødelagte el-produkter gerne må eksporteres i et forsøg på at styrke genanvendelsen af de materialer som produkterne indeholder.
Dét vil dog i Pucketts øjne ikke medføre mere genanvendelse, men snarere gøre det lettere for EU-lande at dumpe ubrugeligt el-affald i udviklingslande.
“Rigere økonomier vender et blindt øje til, at genbrug, genanvendelse og nu cirkulær økonomi i stigende grad misbruges som grønne adgangsbilletter til et globalt affaldscirkus”.
Sara Kaas-Petersen