Halvtreds nøgne mennesker vrider sig i smerte omkring hinanden. Knoglerne træder frem under den tynde hud. Skrigene er uden lyd. De er døende. De er symbolet på massemord, og de er flettet sammen om en otte meter høj bronzeskulptur ved navn Skamstøtten.
Oprindeligt var Skamstøtten kunstneren Jens Galschiøts symbol på det kinesiske styres drab på unge demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i 1989. I dag stiller han udgaver af statuen op de steder, hvor man mindes massemord. Alt for mange steder i verden.
Af samme grund er Skamstøtten netop vendt hjem til Jens Galschiøts værksted i Odense-forstaden, Næsby, fra en kunstudstilling foran Europa-Parlamentet i Bruxelles.
The Forbidden Art er navnet på udstillingen, der ville sende en tydelig besked til Kinas regering: “Et brændende forsvar for kunstnerisk frihed som en grundlæggende menneskeret”, siger kuratorerne om udstillingen.
“Vi ville to ting”, siger Galschiøt, “vise verden, hvad det er for overgreb Kina laver i Hongkong og især, hvad de vestlige firmaer går med til i Hongkong, altså i princippet medvirker til censur. Vi ville gøre det foran Europa-Parlamentet, fordi her er Vestens samlede regeringer. De er ikke så pivede. Alle andre parlamenter er bange for Kinas reaktion”.
Svaret udeblev ikke. Kinesiske diplomater fordømte udstillingen i pressemeddelelser og sendte klager til Europa-Parlamentet.
“Værkerne, der udstilles, er lavet af en anti-kinesisk kunstner, som længe har udtværet og angrebet det kinesiske system. Skamstøtten er et fjendtligt værk over for Kina, lavet med onde hensigter”, skrev Ministerrådgiver for Kinas mission til EU, Ms. Yue Yanghua til Europa-Parlamentet.
Selvcensuren blandt kunstnere tog til i 2020 med Kinas vedtagelse af nye sikkerhedslove i Hong Kong. I praksis betyder loven, at enhver, der kan mistænkes for at samarbejde med fremmede magter, kan dømmes for terrorisme. Senere i år skærpes denne lov, hvilket betyder risiko for livstidsdom.
Styret slår hårdt ned på “blød modstand”. Politiske protester i kunsten, medierne og kulturen. Kunstnere flygter fra Hong Kong, og dem, der bliver tilbage, udsættes ifølge det britiske medie The Guardian for hårdt pres.
I Hong Kong strammes grebet om kunstnere, der advokerer for demokrati og frihed. Statuer fjernes dagen efter, at de er sat op. Kunstnere flygter, fordi de er under pres fra gallerier og kunstudstillinger og føler sig truet, fortæller flere kunstnere til The Guardian.
Multinationale kunst- og auktionshuse som Sotheby’s og Christie’s, Bonham, Philips og Art Basel, der alle har bidraget til at gøre Hong Kong og Asien til verdens kunstneriske centrum, beskyldes nu for selvcensur.
I september sidste år forlod et medlem af International Association of Art Critics (AICA) Hong Kong. Dr Eric Wear skrev i et åbent brev til alle auktionshuse og gallerier, at de burde holde sig væk fra den internationalt anerkendte kunstmesse, Art Basel. Eller tillade alternativ kunst – og dermed i det kinesiske styres øjne – provokerende kunst, skrev Eric Wear.
“Kunstnere, kuratorer og kritikere i Hong Kong bliver bragt til tavshed gennem selvcensur”, stod der i brevet.
Boykot er vejen, mener Galschiøt.
“I princippet sidder vestlige kunstvirksomheder på kunstmarkedet i Kina, og det burde være en god ting, fordi de kunne påvirke styret. I stedet medvirker de til omfattende selvcensur, og grunden er sikkerhedslovgivningen. Men vi vil ikke være med til, at de censurerer kunsten, pressen eller noget som helst andet”, siger Galschiøt.
Kunstmessen Art Basel mener ikke, at de på nogen måde ligger under for selvcensur.
“Vi er ikke blevet bedt om at gøre noget andet efter vedtagelsen af den nationale sikkerhedslov. LIgesom alle andre Art Basel shows, er det vores udvælgelseskomite, som er ansvarlige for at gennemgå ansøgninger og udvælge gallerier udelukkende baseret på kvaliteten af deres forslag”, udtaler de i forbindelse med Forbidden Art-udstillingen foran Europa-Parlamentet.
I to år har Skamstøtten ligget i en aflåst container foran et domhus i Hong Kong.
“Tricket var, at vi gav den til Hong Kong, der blev overtaget af Kina, og på den måde fik vi opstillet statuen på kinesisk jord”, siger Galschiøt.
Men ikke længe. I 2021 fjernede kinesiske myndigheder Skamstøtten fra campus på University of Hong Kong, hvor den har stået siden 1997. Statuen skal bruges som bevis mod de demokratiforkæmpere, der er anholdt af det kinesiske styre.
“Hvis det ikke var så sørgeligt, ville det være et perfekt dobbelt symbol på Kinas undertrykkelse af kunst, ytringsfrihed og demokratiske rettigheder”, siger Galschiøt.
Louise Voller
