Helt konkret tager Danwatch udgangspunkt i humanitær folkeret og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP)
Den humanitære folkeret – der også kendt som krigens regler – er nedskrevet i Genéve-konventionen fra 1949.
Genéve-konventionen beskytter civile under konflikter og militære besættelser og forbyder tortur, kollektiv afstraffelse og flytning af besættelsesmagtens egne civile ind på besat område. Israel har underskrevet og ratificeret Genéve-konventionen, som derfor er gældende i de besatte palæstinensiske områder.
Hvad siger FN’s retningslinjer?
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights, UNGP) bygger på humanitær folkeret og internationale menneskerettigheder og bidrager med klare retningslinjer for virksomheders ansvar for at forhindre krænkelser.
Virksomheder skal 1) undgå at forårsage eller bidrage til negativ påvirkning af menneskerettigheder gennem deres egne aktiviteter og adressere disse effekter, når de opstår, og 2) søge at forhindre eller afbøde negativ påvirkning, der er direkte forbundet til deres aktiviteter, produkter eller services af deres forretningsforbindelser, selvom de ikke selv har bidraget til disse negative indvirkninger.
Hvor transnationale virksomheder er involveret er deres hjemland forpligtet til at assistere både virksomheder og værtsland med at sikre, at virksomhederne ikke er involveret i krænkelser af menneskerettigheder, ifølge UNGP.
Særligt ansvar på besat land
UNGP blev vedtaget i 2011, og tre år senere i 2014 fremsatte en særligt nedsat arbejdsgruppe en detaljeret gennemgang af virksomheders ansvar i de besatte palæstinensiske områder.
UNGP’s arbejdsgruppe henviser til, at FN’s generalsekretær har fremhævet en række menneskerettigheder, der er påvirket negativt af israelsk bosættelsespolitik, inklusiv bygning af bosættelser, jordkonfiskering, tvangsforflytning og nedrivning af palæstinensiske beboelser, og mangel på beskyttelse mod vold fra bosættere.
Disse menneskerettigheder inkluderer, men er ikke begrænset til, retten til ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.
Virksomheder med direkte og indirekte forbindelse til aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder bør være opmærksomme på stor risiko for meddelagtighed i krænkelser af palæstinenseres rettigheder.
Derfor er virksomheder, der enten selv har aktiviteter i bosættelser eller investeringer i andre virksomheder med direkte aktiviteter i besatte områder, ifølge FN’s arbejdsgruppe forpligtet til at foretage en forøget risikovurdering (enhanced due diligence) for at sikre, at deres aktiviteter ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.
En virksomheds ansvar for at respektere menneskerettighederne vejer altid tungere end national lovgivning og regulativer, hvilket konkret betyder, at selvom Israels nationale lovgivning tillader investeringer og aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, så kan en virksomheds aktiviteter stadig være i strid med FN’s retningslinjer.
Dog er der tale om retningslinjer, og der er derfor ingen sanktioner for virksomheder, der ikke handler i overensstemmelse med UNGP, hvilket er et yndet kritikpunkt af FN’s retningslinjer.
Hvis virksomhederne finder negativ påvirkning af menneskerettighederne i deres leverandør- eller varekæder, er de forpligtet til at gribe ind og om nødvendigt ophøre samarbejdet, hvis krænkelserne ikke ophører.
Her får du et overblik over vigtigste initiativer, der fulgte i kølvandet på Rana Plaza-tragedien, der kostede mindst 1134 mennesker livet.
I maj 2013 indgik den danske regering, fagforeninger, folkelige organisationer og hovedparten af den danske tøj- og tekstilbranche et partnerskab for ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh.
Partnerskabet sætter fokus på tekstilarbejdernes rettigheder, sikkerhed, grønnere produktion og øget gennemsigtighed i leverandørkæderne. Partnerne har taget initiativ til en stribe aktiviteter, blandt andet informationsmøder om Aftalen om Brand- og Bygningssikkerhed og dialogmøder med fagbevægelser fra Bangladesh. Aktiviteterne koordineres i regi af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).
DIEH er sat i verden for at fremme en international handel, der respekterer arbejdstager- og menneskerettigheder og bidrager til en bæredygtig udvikling i udviklingslandene og de nye vækstøkonomier. Det gør DIEH konkret ved fungere som et forum for udveksling af viden og erfaring mellem erhvervsliv, fagbevægelse, NGO’er og offentlige instanser om fælles løsninger på problemer med etisk handel. Virksomheder kan bruge DIEH til at få vejledning og konkrete redskaber til etisk handel og ansvarlig leverandørstyring.
Danmark giver yderligere 25 millioner kroner til at forbedre forholdene for tekstilarbejdere i Bangladesh og i andre udviklingslande. De 15 millioner kroner går til programmet, Better Work, der løbende laver inspektioner og vurderer, om fabrikkerne overholder national lovgivning og internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder. Kernebevillingen til FN’s arbejdsorganisation, ILO, øges også med 10 millioner kroner i år, oplyste handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse.
Aftalen er en juridisk bindende aftale mellem fagforeninger og globale tekstilbrands og forhandlere, der skal forebygge tragedier som Rana Plaza. Aftalen indebærer uafhængige inspektioner af alle de fabrikker, som underskriverne får produceret på. Fabrikker omfattet af aftalen er forpligtet til at udbedre fejl og mangler inden for fastsatte tidsrammer. De virksomheder, der underskriver aftalen, forpligter sig samtidig til at blive i Bangladesh og om nødvendigt bistå fabrikkerne økonomisk med udbedringer. Aftalen omfatter 1545 fabrikker og flere end 2 millioner arbejdere. Seks danske virksomheder har underskrevet aftalen: Bestseller, Coop Danmark, Dansk Supermarked, DK Company, IC Companys A/S og Texman.
Initiativet er en anden aftale, der sigter på at løfte sikkerhedsniveauet i tekstilsektoren i Bangladesh. I modsætning til Aftalen om Brand- og Bygningssikkerhed er der dog ikke tale om en juridisk bindende aftale, der er ingen deltagelse af fagforeninger, og virksomhederne forpligter sig ikke til at fortsætte engagementet med de berørte fabrikker. Aftalen omfatter primært amerikanske brands som Walmart, Gap og Fruit of the Loom.
Danske 3F er tilstede i Bangladesh, hvor de blandt andet arbejder med at opkvalificere og støtte lokale fagforeninger. Læs mere om 3F’s arbejde i Bangladesh.
Bangladesh er også et vigtigt fokusland for Clean Clothes Campaign (CCC), der er en netværksorganisation, hvis mål er at forbedre vilkårene for arbejdere i tekstilindustrierne i udviklingslandene. Flere end 300 organisationer fra hele verden indgår i netværket. Et af de vigtigste krav er, at tekstilarbejderne får ret til at organisere sig, så de kan indflydelse på deres egne vilkår og lønninger. Clean Clothes Campaign Danmark består blandt andre af LO-Storkøbenhavn, Mellemfolkeligt Samvirke og Handelskartellet Danmark.
Action Aid er tilstede i en stor del af Bangladesh, hvor de blandt andet arbejder med at bekæmpe børnearbejde, skabe opmærksomhed om arbejdstagerrettigheder og generelt forbedre arbejdsvilkårene for arbejdere i industriområderne.
Red Barnet har kæmpet for at forbedre vilkårene for Bangladesh’ mange børn og børnearbejdere siden landets uafhængighed i 1971. Og der er nok at arbejde med. Over en tredjedel af befolkningen i Bangladesh er under 18 år, og op mod syv millioner børn under 14 år arbejder for at forsørge familien.
Har du kendskab til andre initiativer, hører vi meget gerne om det på info@danwatch.dk
- ILO’s konvention 182 fastslår, at arbejde, der kan skade børns helbred, sikkerhed eller trivsel betragtes som de værste former for børnearbejde. Det uddybes af anbefaling nr. 190, at det kan omfatte arbejde under jorden, arbejde med farligt værktøj og manuel transport af tunge læs.
- Børnenes arbejde i Indiens mika-miner involverer spidst og tungt værktøj. De indånder støvet fra arbejdet, og de risikerer at blive ramt af flyvende sten, når de hugger mikaen løs. De tunge læs af mika slæbes op ad spinkle stiger, og i værste fald risikerer børnene at blive begravet levende, hvis de faldefærdige minehuller kollapser.
- Indien har ikke underskrevet ILO’s konvention 182 om værste former for børnearbejde, men har udarbejdet en liste over arbejdsopgaver og processer, som er forbudt for børn under 14. Denne liste fremgår i Indiens Child Labor Act, hvor der udtrykkeligt står, at intet barn under 14 år må arbejde med mika-udvinding eller i miner generelt.
- Ifølge FN’s Børnekonvention er det forbudt for børn at have et arbejde, der har negative konsekvenser for deres helbred, forhindrer dem i at gå i skole eller er en økonomisk udnyttelse af børnenes arbejdskraft. Indiens egne love forbyder børn under 14 år at arbejde med mika-udvinding eller i miner generelt.
De israelske bosættelser i historisk kontekst
Siden sin sejr i Seksdageskrigen i 1967 har Israel ført en kontroversiel bosættelsespolitik på de territorier, som landet besatte fra Jordan, Syrien og Egypten. Via skatteincitamenter og subsidier til uddannelse, landbrug og industri har den israelske stat tilskyndet sine indbyggere til at befolke de besatte områder. Dette har ført til, at bosættelserne i dag er vokset til moderne israelske byer med skoler, hospitaler og indkøbscentre – velhavende enklaver i områder, hvor palæstinensere lever i udbredt fattigdom.
I dag anslås det, at de op mod 150 bosættelser, der findes på Vestbredden, i Østjerusalem og i Golan-højderne, huser over en halv million israelere – og at bosættelserne og de sikkerhedszoner, der omkranser dem, beslaglægger over 40 % af Vestbreddens land. Tidligere fandtes lignende bosættelser på Sinai-halvøen og i Gaza-striben, men Israel rømmede disse områder i henholdsvis 1979 og 2005.
Folkeretten: Hvorfor er bosættelserne ulovlige?
I modsætning til national ret, dvs. de love, der gælder i stater, er folkeretten det retssystem, der regulerer forholdet mellem stater. Når krig eller væbnet konflikt bryder ud – som det er tilfældet i Israel-Palæstina-konflikten – er det den såkaldt humanitære folkeret, også kaldet “krigens love”, som træder i kraft. Denne gren af folkeretten bygger hovedsagelig på de to Haag-konventioner (1864 og 1907) og de fire Geneve-konventioner (rødder tilbage til 1864, men gen-vedtaget i 1949).
I forbindelse med de israelske bosættelser peges der typisk på den Fjerde
Geneve-konvention. Den handler nemlig om beskyttelse af civile i krigstid og under besættelse af en fremmed magt. Den Fjerde Geneve-konvention forbyder bl.a. en besættelsesmagt at overføre dele af sin egen befolkning til besatte områder, at overflytte krigsfanger fra besat land til eget territorium og at begrænse bevægelsesfriheden for den besatte civilbefolkning. Alle disse aktiviteter foregår i forbindelse med de israelske bosættelser, og derfor har FN og Den internationale Domstol gentagne gange erklæret bosættelserne i strid med folkeretten.
Også Haag-konventionen af 1907 er relevant, fordi den forbyder en besættelsesmagt at foretage permanente ændringer på besat land, medmindre det skyldes strengt militære hensyn og kommer civilbefolkningen til gode. Under dette punkt falder også den udnyttelse af naturressourcer, der foregår flere steder på Vestbredden, uden at den palæstinensiske befolkning godtgøres.
Krænkelser af menneskerettigheder
Ifølge Human Rights Watch, FN og den Internationale Domstol krænker de israelske bosættelser adskillige menneskerettigheder. Det sker på følgende måder:
Bevægelsesfrihed: Checkpoints, militærområder, bufferzoner, bosættelser og de 20 veje, som forbinder bosættelser, og som kun israelske bosættere må køre på, konfiskerer palæstinensisk land og opdeler Vestbredden i såkaldte bantustans, geografisk adskilte territorier. Den nedsatte bevægelighed har, udover at krænke retten til fri bevægelighed, negative følger for den palæstinensiske økonomi.
Adgang til vand: Adgangen til ressourcer som vand og elektricitet, der administreres af Israel, er med til at hindre palæstinensisk udvikling. Ifølge Human Rights Watch udtørrer bosætteres dybere brønde de palæstinensiske, hvilket vil sige at vanding af bosætteres afgrøder sker på bekostning af palæstinensisk landbrugs adgang til vand.
Bosættervold: Bosættervold er ifølge FN og Dansk Institut for Internationale Studier et stigende problem. Bosætterangreb består i drab eller vold mod palæstinensere, eller ødelæggelse af palæstinensisk ejendom, som afbrænding af huse og nedfældning af oliventræer. Bosættervolden krænker således retten til liv.
Arbejdsforhold: Ifølge internationale organisationer som ILO og Human Rights Watch arbejder palæstinensere i israelske bosættelser under dårlige vilkår, både på industrielle fabrikker og i landbrug. Især i landbrugsbosættelser mangler palæstinensiske arbejdere basale arbejdstagerrettigheder som sygesikring, mindsteløn, beskyttelse mod pesticider og arbejdskontrakter.
Muren på Vestbredden
Den israelsk-byggede mur på Vestbredden blev påbegyndt i 2003 for, ifølge Israel, at forhindre terrorangreb. I 2004 afsagde den internationale domstol i Haag dom om, at muren krænker en række internationale konventioner og menneskerettigheder og krævede murens ophør. Mange checkpoints er en integreret del af muren og er dermed også dækket af domstolens afgørelse.
