En Danwatch-undersøgelse
Danwatch har sporet et parti basmatiris, der indeholdt en for høj mængde chlorpyrifos. Det tog i flere tilfælde to-tre måneder for EUs fødevarekontrol at tilbagekalde varen.
Sprøjtemidlet chlorpyrifos findes i de fleste danskeres kroppe, selvom det er forbudt i Danmark. Chlorpyrifos anklages for at skade hjernen hos særligt fostre og små børn, og det kædes sammen med ADHD, autisme og lavere IQ hos børn.
Sagen kortDen skjulte sprøjtegift
Netop nu diskuterer EU, om chlorpyrifos igen skal godkendes til salg i EU. Derfor er Danwatch gået sammen med Investigative Reporting Denmark og syv andre medier i syv andre lande for at undersøge, hvor udbredt chlorpyrifos er i vores mad, og hvad det gør ved vores hjerne.
Sagen kortSkal det godkendes igen?
Tidligere
Næste
Navnet Rapid Alert System for Food and Feed indikerer, at EUs reaktion sker øjeblikkeligt, når en fødevare kan være farlig for forbrugerne at spise.
Det er langt fra tilfældet.
Danwatch har fulgt et parti basmatiris, der i april 2018 blev fundet af myndighederne i Østrig. Niveauet af chlorpyrifos, et sprøjtemiddel, der anklages for hjerneskader hos fostre og spædbørn, udgjorde en “alvorlig trussel mod sundheden”, viser dokumenter, som Danwatch er i besiddelse af.
Østrig orienterede 19 andre EU-lande om det høje niveau af chlorpyrifos, der er tilladt i flere lande, men Danmark og flere andre lande blev ikke advaret.
Risene blev trukket tilbage fra handlen i Østrig, Tyskland og Holland. Men i Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn og dele af Italien var risene allerede solgt – og sandsynligvis spist – på trods af alarmen i RASFF-systemet.
I Danmark går der mere end to måneder fra, at risene testes, til at risene tilbagetrækkes. I Schweiz er risene solgt tre måneder, før myndighederne når frem. Først i juni 2018 – tre måneder efter alarmen i RASFF-systemet – er undersøgelserne færdige.
Helt klart kritisabelt
Medarbejdere hos RASFF siger, at “systemet er lavet til at informere EU-landene om potentielle risici, men ikke til at opfange manglende kontrol”.
Ansvaret ligger hos importører og grossister, oplyser de til Danwatch.
Hos Forbrugerrådet Tænk kritiserer fødevarepolitisk seniorrådgiver Camilla Udsen den lange reaktionstid.
“Det mener jeg helt klart kritisabelt. Det er alt for lang tid”, siger Camilla Udsen.
“Producenten har det grundlæggende ansvar for, at stoffet ikke er til stede i fødevaren. Men det er klart, at myndighederne har et ansvar for dels at tilrettelægge et system, der kan opfange det her, men også – når de tager analyser – et ansvar for, at systemet går så hurtigt, at det ikke går ud over forbrugeren”, siger hun.
Svært at stole på systemet
Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed på Københavns Universitet er også kritisk. Han mener, at det kan være et problem for tilliden til systemet, når det, som i tilfældet med basmati-risene, tager så lang tid at følge op på en vare med for højt pesticidindhold:
“Hvis man skal tage nogle grænseværdier og niveauet for grænseværdierne seriøst, så vil du og jeg jo som forbruger jo kræve, at man kan handle på det, og at man kan handle på det i tide for, at man kan have tillid til systemet“.
Forbrugere kan ikke vide i hvor høj grad de påvirkes af chlorpyrifos, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard University.
”Det ærgerlige ved myndighedernes kontrol er jo, at når analyserne er færdige, så er fødevarerne for længst blevet spist. Hvis tre procent af vores importerede fødevarer er sprøjtet med det her, så betyder det, at tre procent af vores mad er uegnet som menneskeføde”, siger Philippe Grandjean.
Philippe Grandjean mener slet ikke, det giver mening med en minimums grænseværdi for chlorpyrifos.
”Når der er fundet hjerneskader ved den laveste dosis, der kan måles, så kan man per definition ikke definere en grænseværdi – den er jo nul”, siger han.