Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Hemmelige referater: Tyrkiet bremser NGO’er som skal hjælpe flygtninge

EU betaler 22 milliarder kroner til at hjælpe flygtninge i Tyrkiet, men Tyrkiet modarbejder projekter, som udføres af udenlandske NGO’er som Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Alligevel har EU lige lovet Tyrkiet 22 milliarder mere.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
John Hansen
John Hansen
Journalist / Politiken

Emilie Ekeberg

Journalist

Det er en af de mest hemmelige forsamlinger i EU. Så hemmelig, at vi end ikke må få at vide, hvem det danske medlem er.

Forsamlingen hedder Styringskomiteen for Faciliteten for Flygtninge i Tyrkiet. Deres opgave er at holde øje med de 22 milliarder kroner, som EU betaler Tyrkiet, til gengæld for at Tyrkiet sørger for, at flygtninge i Tyrkiet, ikke rejser ind i EU.

Selv om pengene er offentlige midler – Danmark har bidraget med 286 millioner kroner, som Folketinget tog fra ulandsbistanden – må vi ikke få at vide hvad der foregår i den komite, som på vores vegne holder øje med, hvor pengene bliver af.

Resultatet er, at to år efter aftalen mellem EU og Tyrkiet blev indgået, har EU-Kommissionen erklæret projektet for succesfuldt gennemført, og på et møde i Bulgarien 26. marts givet Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan håndslag på, at EU vil levere 22 milliarder kroner mere, mens vi stadig ved meget lidt om, hvordan de første 22 milliarder er brugt.

[INSERT_ELEMENTOR id=”9015″]

Forklaringen på hemmeligheden: På møderne bliver der hver gang talt grimt om Tyrkiet, og det vil EU-landene helst ikke have, at Tyrkiets regering får at vide.

Det fremgår af referater fra de hemmelige møder i Styringskomiteen, som Danwatch og Politiken har fået adgang til i samarbejde med det europæiske mediesamarbejde European Investigative Collaboration.

Mødereferaterne indeholder ting »som vi normalt ikke deler med den tyrkiske side«, fremgår det af referatet fra komiteens møde 8. november 2017.

Det må Tyrkiet ikke høre

Det EU-Kommissionen gerne vil undgå at tyrkerne hører, handler på møde efter møde om de samme to ting.

Den ene er EU-landenes bekymring over at sende milliarder til et land, hvor menneskerettigheder og retssikkerhed eroderes under den fortsatte undtagelsestilstand efter kupforsøget 15. juli 2016.

Så sent som på Styringskomiteens møde 9. marts i år rapporterede EU’s ambassadør i Tyrkiet, at situationen igen var blevet værre, og EU-Kommissionen erklærede bekymring over retssystemets forfald.

Komiteens formand henviste ifølge referatet til en udtalelse fra Europa-Parlamentet i oktober som talte for at tilbageholde midler, som var afsat til Tyrkiet, og give penge til organisationer i Tyrkiet som vil genoprette demokratiet.

Under protester fra alle 28 medlemslande fik de alligevel på samme møde at vide, at EU-Kommissionen fem dage senere ville godkende endnu 22 milliarder kroner til flygtningearbejdet i Tyrkiet. Beslutningen skulle hastes igennem, så EU-præsident Donald Tusk kunne overbringe den glædelige nyhed til præsident Erdogan på deres møde i Bulgarien, hvor der ellers mest var problemer på dagsordenen.

For EU er det nemlig altafgørende, at Tyrkiet og Erdogan ikke springer fra flygtningeaftalen, konstaterede EU-mediet Politico efter mandagens møde i Bulgarien: »I en tid hvor populister fra Palermo til Stockholm vinder opbakning på spørgsmålet om indvandring, vil Europas ledere (…) lade Bruxelles gøre hvad som helst for at fastholde aftalen«.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

Det Tyrkiet ikke må høre fra møderne om milliardaftalen, handler desuden om kritik af, at Tyrkiet gør det besværligt for de udenlandske hjælpeorganisationer som Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, som med en del af EU’s 22 milliarder kroner forsøger at hjælpe de flere end 3,5 millioner flygtninge i Tyrkiet.

Præsident Erdogans regering er irriteret over, at mere end tre fjerdedele af de 22 milliarder kroner bliver givet til internationale hjælpeorganisationer og institutioner som Verdensbanken, og ikke direkte til Tyrkiets regering. De tyrkiske myndigheder lægger ifølge referaterne administrative forhindringer i vejen for de udenlandske NGO’er i et omfang, så en af dem helt har opgivet indsatsen i Tyrkiet, og andre har været nødt til at skære ned på planlagte aktiviteter.

»Send pengene til mig«

Præsident Erdogan siger det åbent: Drop organisationerne, og send pengene direkte til mig.

På vej hjem fra mødet med EU-spidserne i Bulgarien mandag, da den næste portion på 3 milliarder euro var bekræftet, sagde han til den tyrkiske avis Hürriyet:

»De har erklæret at den næste transaktion på 3 milliarder euro vil blive sendt. Hvis det er muligt, vil vi gerne have pengene sendt direkte til os, uden organisationer som mellemmænd. For når der er mellemmænd inde i billedet, tager de nogle af pengene som kommission«.

Den påstand er korrekt: NGO’erne har lov til at tage op til 7 procent af pengene til såkaldte overheadomkostninger.

Det hjælper tilsyneladende overhovedet ikke, at Styringskomiteen drøfter NGO’ernes problemer med at få lov til at arbejde, for problemerne bliver ikke løst. Ifølge referaterne bliver de tværtimod værre med tiden. På mødet 8. november 2017 blev det oplyst, at EU-Kommissær Christos Stylianides havde mødtes med Tyrkiets indenrigsminister Süleyman Soylu om sagen, men det flyttede ikke noget: Ministeren ville fastholde en »stram kurs« over for de udenlandske NGO’er. Hans forklaring var ikke nærmere specificerede »sikkerhedsgrunde«.

»Sikkerhed« var angiveligt også årsagen, da den amerikanske nødhjælpsorganisation Mercy Corps måtte opgive sit projekt for EU-penge, efter at medarbejderne fik inddraget deres arbejdstilladelser. Ifølge en nødhjælpsarbejder, som ønsker at være anonym, følte Mercy Corps’ medarbejdere sig truet, efter at tyrkiske medier havde bragt billeder af dem og hævdede, at de havde forbindelse til terrororganisationer.

Dansk Flygtningehjælp har kontrakter for 100 millioner kroner under EU-Tyrkiet aftalen og er idømt en bøde for – ifølge myndighederne – at beskæftige syrere uden arbejdstilladelse. Den danske organisation vil ikke oplyse bødens størrelse, men afviser at have gjort noget galt. Sagen verserer på sjette måned, men forhindrer ifølge Dansk Flygtningehjælp ikke det fortsatte arbejde i Tyrkiet.

En række NGO’er som arbejder med flygtninge i Tyrkiet, blandt andre Handicap International, Medicins du Monde, Relief International og Concern Worldwide, afviser at tale med medierne.

En dansk NGO-leder, som ønsker at være anonym, formulerer det sådan: »Vi har to muligheder: Enten arbejder vi i Tyrkiet, eller også taler vi om, hvordan vilkårene er. Vi kan ikke gøre begge dele«.

Endelig vil den tyrkiske regering formentlig ikke bryde sig om at høre, at flere EU-lande på møderne spørger kritisk ind til kontrollen med de penge, som går direkte til tyrkiske myndigheder. Næsten 5 milliarder kroner udbetales til undervisningsministeriet, sundhedsministeriet og flygtningeadministrationen i Tyrkiet. For pengene skal der især bygges skoler og hospitaler, og ansættes lærere, læger og sygeplejersker.

Frankrig har spurgt til kontrollen, og Holland opfordrede på et møde til, at EU kun udbetaler penge til Tyrkiet for »reelt afholdte, specifikke og kontrollerbare omkostninger« som tyrkiske myndigheder har haft »til modtagelse, indkvartering, sundhedspleje eller uddannelse af flygtninge«.

Christian Berger, EU’s ambassadør i Tyrkiet, forsikrer, at alt er under kontrol af uafhængige revisorer. Det er foreløbig ikke muligt for offentligheden at få indblik i hvad kontrollen viser, men svaret kan være på vej. Tirsdag åbnede Den Europæiske Revisionsret en undersøgelse af, hvordan de første 22 milliarder kroner til flygtningehjælp i Tyrkiet bliver brugt.

Danmark vil ikke betale

Men længe før vi kender resultatet af undersøgelsen, har EU lovet Erdogan de næste 22 milliarder kroner. Og det er sket, uden at landene er enige om hvem der skal betale. Den første portion blev betalt med en tredjedel fra EU’s kasser, og resten fra medlemslandene – heraf 286 millioner kroner fra Danmark.

Danmark har sammen med Tyskland, Frankrig, Østrig, Sverige og Finland talt for, at alle pengene nu skal komme fra EU’s kasser, viser mødereferaterne. Det bekræftes i et fælles svar fra Udenrigsministeriet og Finansministeriet:

De nye 22 milliarder kroner er der taget højde for i budgettet, »så en fuld genopfyldning af flygtningefaciliteten inden for EU’s budget netop er mulig«.

Måske skal EU-landene forsøge at finde en fast procedure for, hvordan pengene til flygtningeaftalen med Tyrkiet findes: På mødet i Styringskomiteen 9. marts oplyste EU-Kommissionen, at Tyrkiet allerede taler om en tredje portion penge.

Craig Shaw, Zeynep Sentek og Sebnem Arsu, som er journalister ved theblacksea.eu, er medforfattere af artiklen. Hanneke Chin-A-Fo (NRC) og Francesca Sironi (L’Espresso) har også bidraget.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.