Tvangsundervisning i mandarin, religiøs undertrykkelse, tortur og overvågning.
Det er blot nogle af de anklager, Kina har mødt i forbindelse med deres såkaldte uddannelseslejre for landets muslimske mindretal i den vestlige provins, Xinjiang.
Her menes op mod en million uighurer, kasakhere og andre mindretal at holdes fanget i, hvad kineserne selv kalder uddannelsescentre.
Nu har Hollands parlament som det første i Europa besluttet, at de anser, det, som foregår i Xinjiang, for at være “folkemord”.
Det hollandske parlament har vedtaget en såkaldt ikke-bindende bestemmelse, der anerkender behandlingen af Uighurerne som et folkemord. ‘Ikke-bindende’ betyder, at bestemmelsen ikke har nogen juridisk betydning. I praksis er det mere en form for moralsk støtte.
Hollands statsminister, Marke Rutte, og hans konservative parti stemte imod bestemmelsen, der alligevel endte med at få flertal.
Holland er det første land i Europa der officielt bruger betegnelsen folkemord, mens Canada indførte en lignende bestemmelse d. 23. februar 2021.
Hollands udenrigsminister, Stef Blok, er ifølge Reuters betænkelig ved at bruge termen “folkemord”, da hverken FN eller en international domstol har anerkendt situationen i Kina som sådan.
Sjoerd Sjoerdsma, medlem af D-66 partiet, der er initiativtager til lovforslaget, mener, at det er vigtigt at anerkende, hvad der sker i Kina som et folkemord, da det “forhindrer os i at lukke øjnene og se den anden vej”, udtaler han til Reuters.
Den kinesiske ambassade i Haag afviser alle beskyldninger om folkemord.
I en pressemeddelelse på deres hjemmeside kaldes beskyldningerne om folkemord “en lodret løgn”.
Selvom den hollandske bestemmelse ikke er juridisk bindende eller siger noget konkret om, hvad regering har tænkt sig at gøre, er det et velkomment skridt på vejen mod international bevågenhed og fordømmelse af Kina, mener Peter Irwin, der er kommunikationschef for ngo’en Uyghur Human Rights Project.
“Når først man har sagt folkemord er det svært at fortsætte Business as usual med Kina”, siger han, med henvisning til den mørke skygge historiske folkemord, som i Rwanda og Holocaust, kaster.
Matthias Bjørnlund, historiker og ekspert i folkemord, kategoriserer folkemord som “intentionel ødelæggelse af en gruppe mennesker, baseret på deres religion eller etnicitet”.
Med den definition er han ikke et sekund i tvivl om, at uighurerne bliver udsat for folkemord.
“Det er demografisk ingeniørkunst. De prøver at skaffe sig af med dem ved tvangsforflyttelse, tvangssterilisation og ødelæggelse af deres kultur og religion, så de holder op med at være det, de er”, forklarer han.
Peter Irwin er bange for, at diskussionen om behandlingen af uighurerne drukner i diskussionen om “folkemord” eller “ikke folkemord”.
“VI bør ikke lade diskussionen om ordet afgøre, hvordan vi handler overfor Kina”, siger han. Hos Uighur Human Rights Project mener de for eksempel, at en diplomatisk boykot af de olympiske lege i vinteren 2022 vil kunne påvirke Kina negativt.
Men for Matthias Bjørnlund er det vigtigt at bruge ordet “folkemord”, fordi det er den mest præcise beskrivelse for det, der foregår i Kina lige nu.
Flere menneskerettighedsorganisationer og anerkendte medier, som BBC, The Washington Post og The Guardian mener, at de muslimske kinesere bliver udsat for diskrimination, undertrykkelse og censur af deres kultur og religion.
De bliver sendt til “uddannelsescentre” hvor de bliver undervist i mandarin, tvunget til at fralægge sig deres gamle kultur, og tage den kinesiske til sig.
Der er også set eksempler på, at Han-kinesere flytter ind hos uighurkvinder, hvis mænd er blevet sendt i fængsel eller til genopdragelse, for at holde øje med dem, og “hjælpe” dem med at blive mere kinesiske.
Det er blevet bevist, at der sker en systematisk tvangssterilisation, og dermed er antallet af uighurer faldende.
Nogle uighurer bliver sendt flere tusinder kilometer væk fra deres hjem, hvor de bliver tvunget til at arbejde på fabrikker.
Det er lovpligtigt, at der skal være en vagt, udvalgt af det kinesiske styre, samt overvågning i alle butikker i Xinjiang.
Det har gjort det økonomisk svært for de lokale uighurer at holde deres butikker i live.
Samtidig er de tvunget til at ansøge om lov til at bevæge sig uden for landsbyen, hvilket besværliggør landmændenes arbejde, da deres marker selvsagt ikke ligger inde i selve byen.
Derfor har mange uighuer følt sig nødsaget til at takke ja til jobs i den anden ende af landet, hvor de bliver udsat for undertrykkelse og elendige arbejdsforhold.
I marts 2020 påviste den australske tænketank, ASPI, hvordan tvangsarbejde indgik i varekæderne hos brands som Apple, Nike og Adidas.
Og i november 2020 afslørede Danwatch, at Lenovo-computere, som danske kommuner køber, efter al sandsynlighed er blevet fremstillet af uighurer i tvangsarbejde i Kina.
Virksomheder og forbrugere i hele verden kan altså, mere eller mindre bevidst, være fedtet godt og grundigt ind i tvangsarbejde, undertrykkelse og masseudrydning af kinesiske muslimer.
Kina forklarer, at de forebygger terrorisme ved disse genopdragelseslejre, og mener at de hjælper uighurerne fra et liv i fattigdom til et liv med arbejde og en god løn.
Både Matthias Bjørnlund, ekspert i folkemord, og Peter Irwin, kommunikationschef for ngo’en Uyghur Human Rights Project mener, at reaktionerne overfor Kina er svage grundet politiske hensyn.
“Der er selvfølgelig mange politiske grunde til at lade være (med at kalde det folkemord, red), fordi det handler om import/eksport”, siger Matthias Bjørnlund.
Når Kina bliver kritiseret, bruger de ofte økonomiske sanktioner, som modtræk – noget vores naboer Norge og Sverige har oplevet.
Men økonomi vejer bare ikke tungere på vægtskålen end menneskerettigheder, mener Peter Irwin.
“Hvis du bekymrer dig om sanktioner, når det kommer til folkemord, lader du Kina slippe afsted med hvad som helst, bare for at tjene penge”, siger han.
Udenrigsminister Jeppe Kofod havde den 22. januar 2020 en samtale med sin kinesiske pendant, Wang Yi, hvor de blev enige om at videreudvikle det dansk-kinesiske samarbejde.
Det skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Udover det fremtidige samarbejde rejste Jeppe Kofod også menneskerettighedsspørgsmålet.
“Desuden rejste jeg menneskerettighedssituationen i Kina, navnlig udviklingen i Hongkong og Xinjiang, som jeg ser på med stor bekymring – emner som jeg ser frem til at drøfte med Udenrigspolitisk Nævn,” sagde udenrigsministeren.
Jeppe Kofod sagde i tv-programmet Debatten den 21. januar, at “der finder grove krænkelser af menneskerettighederne sted i Kina”.
Han mener, at Eu-landene vil stå meget stærkere, hvis de står sammen om at formulere en politik i forhold til Kina.
Han nægter at svare på, hvorvidt der finder et folkedrab sted i Kina, og henviser til, at folkedrab er noget, der afgøres ved en domstol.
Derudover mener han, at vejen til at forbedre menneskerettigheder i Kina er gennem aftaler og samarbejde. Ikke sanktioner og boykot.
I slutningen af 2020 underskrev EU og Kina en handelsaftale, der, ifølge Kofod, skal afvikle tvangsarbejde i Kina.
Isabel Bjerrum Møller