I morgen er det 37 år siden en af verdens største kemiulykker. Men giften spreder sig stadig

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal se nærmere på en tragedie, der stadig kræver ofre 37 år efter den skete. Ansvaret for at rydde op efter kemikalieulykker ligger hos den, der forurenede. Men virksomheden bag kemikaliefabrikken blev solgt, og dermed forsvandt deres ansvar, synes de. Læs med!

Louise Voller
Undersøgende journalist

Louise Voller

Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Gassen kom om natten. På trods af den højlydte eksplosion, da 27 tons gas forlod tank 106 i kemikaliefabrikken Union Carbide, sov mange børn og voksne videre. Alt for mange vågnede aldrig igen. Gassen hedder methylisocyanat, og den bruges til insektmidler, fordi giften lammer dyret, så det ikke kan trække vejret. Ved større doser sker det samme for mennesker. Union Carbide vurderede, at 3800 indbyggere i Bhopal døde den nat. Dem, der begravede ofrene, siger 15.000.

I 1989 besluttede højesteret i Indien at Union Carbide skulle kompensere Bhopals ofre med 470 millioner USD. Men ingen af ejerne har fået en dom for uagtsomhed. Og i 2001 blev Union Carbide opkøbt af kemikaliegiganten Dow.

I dag lever lokalbefolkningen omkring Bhopal-ulykken med forureningen, der stadig siver gennem jorden og videre ned i grundvandet. Videnskabelige artikler beskriver fund af kemikalier, der ikke kan nedbrydes i naturen.

Risikoen for, at børn bliver født med misdannelser i tredje generation efter ulykken, er syv gange højere end noget andet sted i Indien. Sådan et barn er fem-årige, Saagar på billedet, mener hans mor, Komal, der holder ham. Rehabiliteringscentre lærer hver eneste dag cirka 2000 børn at tale, sidde, gå og genkende deres forældre. Børn, som de siger, er skadet af kemikalierne. Hospitalerne er gratis for cancerpatienter, fordi der er så usandsynligt mange tilfælde. Covid19 slog flere ihjel i Bhopal, fordi lungesygdomme er udbredt.

Regeringen sikrede renset grundvand i 2011, og der har været snak om et Bhopal mindested med en pæn sten for de savnede. Ellers er intet sket, siger Rachna Dhingra, talsperson fra Bhopal Group for Information and Action til Danwatch.

“Vi vil bare have retfærdighed. Regeringen og Dow skal rydde op”. Rachna Dhingra taler om kemikalieproducenten Dow, der producerer pesticider til landbruget og kemikalier, der findes overalt i vores hverdag i makeup, tekstiler og teknologi.

Forureneren betaler er et princip født af en international aftale i 1992, men Dow mener ikke, at princippet gælder Bhopal. Fabrikken tilhørte nemlig ikke Dow, da gastanken eksploderede, og derfor er det heller ikke deres ansvar at rydde op, mener Dow. Indtil i dag har folk i Bhopal tabt ved domstolene, men aktivisternes kamp fortsætter gennem årelange retssager.

Lad os runde tre andre nyheder om problemerne med kemikalier og forurening:

Mineaffald: I Armenien skal et mineselskab rydde op efter i årevis at have dumpet kemisk affald bag den såkaldte “Nahatak tailings dam”, der skal være ryddet før november 2023. Men udledningen af kemikalier i vandløb og naturen er der ingen, der tager ansvar for, hævder aktivister.
Drivhusgasser: Kemikalieindustrien står for mere end 10 procent af det globale forbrug af fossile brændstoffer, og industrien udleder mere end 3,3 gigaton drivhusgasser hvert år. Alligevel går kemikalieproducenterne under radaren, når det kommer til forhandlinger om at udleve mindre CO. Det skriver The Guardian.
Luftforurening: Det amerikanske gravermedie ProPublica lavede for nylig en stor kortlægning af luftforureningen i USA. Kortlægningen er den første af sin slags, og den viser, at afroamerikanere var særligt udsatte. Det har nu fået de amerikanske myndigheder til at reagere, skriver ProPublica.