3. september 2015

Indiens arbejdere strejker mod virksomheds-venlig reform

Millioner af indere gik på gaden i protest mod en ny arbejdsmarkedsreform, som de mener kan koste mange jobs, fordi det bliver lettere for virksomheder at fyre arbejdere med kort varsel.


Ti store indiske fagforeninger, der repræsenterer arbejdere i både den offentlige og private sektor, kaldte 2. september til en 24-timer lang strejke. Det skete efter at forhandlinger med finansministeren Arun Jaitley brød sammen.

Regeringen med premierminister Narendra Modi i spidsen har med en ny arbejdsmarkedsreform planer om at frasælge andele af statsejede virksomheder, og det mener fagforeningerne vil koste mange jobs og forringe arbejdsvilkårene for helt almindelige indere.

Den nye reform skal gøre det lettere at tiltrække udenlandske investeringer, men gør det samtidig sværere at danne nye fagforeninger og nemmere at fyre arbejdere.

Fagforeningerne anerkender, at der er brug for en reform, men kræver større jobsikkerhed og en højere mindsteløn.

Den landsdækkende strejke påvirkede dagligdagen i store områder af Indien. Både ansatte inden for offentlige transport og banker nedlagde arbejdet, ligesom mange i den uformelle sektor lukkede deres forretninger ned.

Strejken foregik forholdsvis roligt, men i Vestbengalen udbrød der kampe mellem de strejkende og politiet og omkring 200 blev anholdt.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down