I sidste uge kunne DanWatch og Berlingske afsløre, at danske pensionsselskaber har over 600 millioner kroner investeret i statsobligationer i afrikanske stater med ry for omfattende korruption og ufrihed. Men pensionsselskaberne er langt fra alene om at poste penge i disse stater.
DanWatchs og Berlingskes gennemgang af investeringsforeningernes porteføljer viser, at der blandt Danmarks otte største investeringsforeninger er over en milliard kroner i statsobligationer i selvsamme lande.
Pengene er investeret i lande som Angola, Gabon, DR Congo, der ofte betragtes som højrentelande, fordi investeringer her er forbundet med større risici end investeringer i mere stabile lande. Til gengæld er afkastet også højere, og det bliver der reklameret med.
Jyske Invest, Nordea Invest, SEB Invest har alle investeret et to-cifret millionbeløb i statsobligationer i de afrikanske regimer. Men det er intet i forhold til Sydinvest, der står for 90 procent af de 1,1 milliarder kroner.
Retvisende modeller er en mangelvare
Sydinvest fortæller, at de for et års tid siden undersøgte forskellige modeller, som kan belyse landenes status i forhold til sociale ansvarlige investeringer. De eksisterende modeller var uklare og manglede udbredelse, derfor fravalgte investeringsforeningen at bruge dem.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
”Hvis der etablerer sig en branchepraksis inden for statsobligationsområdet, er vi meget villige til at bruge denne. Indtil da fortsætter vi med vores egne metoder, som består i, at vi følger med i, hvordan den danske stats, FN’s og EU’s forhold er til de obligationsudstedende stater,” forklarer Niels Skovvart, afdelingsdirektør i Sydinvest.
Ved ikke hvad pengene bruges til
Sydinvest erkender, at de ikke har mulighed for at udføre aktivt ejerskab, når der er tale om statsobligationer. Det betyder, at investeringsforeningen ikke kan garantere, at deres investeringer i statsobligationer ikke bliver brugt til korruption og undertrykkelse af befolkningen.
”Det har vi ikke mulighed for at sikre os med de værktøjer, vi har i dag. Som det er p.t., følger vi holdningen fra det officielle Danmark og EU i forhold til investeringer i landene. Men vi ser frem til, at der kommer et godt screeningsværktøj inden for branchen, så vi kan begynde at arbejde med statsobligationer, som vi gør det med udstedelser fra selskaber,” fortæller Niels Skovvart.
Investeringer kan ses som støtte til korruption
Transparency International gør hver år status på korruptionsniveauet i verdens lande. Manager of Media and Public Relations Chris Sanders påpeger, at investeringsforeningerne ikke står på bar bund, når det gælder værktøjer til at identificere korruptionsramte lande.
”I almindelighed kan investeringsrisiko og CSR ratings være effektive middel til at påvise korruptionsrisici og til at fremme, at nye markeder og regeringer aktivt bekæmper korruptionen,” siger han.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]
Chris Sanders forklarer, at udenlandske investeringer i lande med høj korruption kan have både økonomiske og sociale konsekvenser, hvilket investeringsforeningerne må tag op til moralsk overvejelse. Det skyldes, at det er usikkert, hvad landene bruger de investerede penge til.
”Korruption skaber store buler i de offentlige finanser og er ofte forbundet med svig, skatteunddragelse og uigennemsigtighed i de finansielle og retslige systemer. Investeringer i korrupte lande kan opfattes som en blåstempling af korruption. Derfor må investorerne overveje, om de kan forsvare konsekvenserne af deres
investeringsbeslutning,” siger han.
Forbrugerne sættes i en vanskelig situation
Hos Forbrugerrådet fremhæver afdelingschef Vagn Jelsøe, at de manglende etiske politiker ved indkøb af statsobligationer sætter forbrugerne i en vanskelig situation, da de ikke kan sikre sig, at deres pengene ikke havner i forkerte hænder.
”Jeg tror, de fleste danske forbrugere har det bedst med, at de kan købe varer uden at være nervøs ved, om de derved bliver medskyldige i forbrydelser i fjerne lande. Det gælder også, når vi køber finansielle produkter såsom investeringsbeviser eller pension. Her vil vi gerne kunne vide os sikre på, at vi ikke er med til at finansiere brud på menneskerettigheder eller udbredelse af korruption,” siger Vagn Jelsøe og fortsætter:
”Vi kan jo ikke selv alle sammen iværksætte forskningsprojekter for at være sikker på, at samvittigheden er i orden. Så derfor må vi kunne stole på at pensionskasserne og investeringsforeningerne har styr på, at pengene bliver investeret etisk forsvarligt.”
Maren Urban Schwart
