10.11.26. Opdateret med præcisering af citat fra direktør for Peter Larsen Kaffe, Henrik Biilmann
I dag går forhandlingerne til dette års klimatopmøde for alvor i gang i den brasilianske kystby Belém. Men omkring 2.500 kilometer fra værtsbyen, i kaffens højborg Minas Gerais, bliver mere og mere skov fældet for at kunne tilfredsstille den globale kaffetørst.
Det er nonprofitorganisationen Coffee Watch, der står bag en ny rapport, som for første gang viser en sammenhæng mellem kaffeproduktion og skovrydning i Brasilien.
Faktisk har forskere længe kendt til problemet, pointerer Etelle Higonnet, der er direktør og stifter af Coffee Watch.
“Men ingen har sat sig ned og lavet et kort over de største kaffeproducerende lande, så man kan se det,” siger hun.
En tidligere rapport fra International Coffee Organization – som indsamler tal om kaffeproduktion, handel og forbrug på verdensplan – placerer danskerne som dem med det sjette største forbrug af kaffe i verden. I Danmark kan man finde de brasilianske bønner i alt fra webshops for kaffenørder til store mærker som blandt andre BKI, Peter Larsen Kaffe og Løgismose. De to sidstnævnte sælger brasilianske kaffe, som er Rainforest Alliance certificeret – en certificering, der gives til producenter som blandt andet støtter klima- og miljøvenlige produktioner.
Ifølge Coffee Watch ligger kaffe på sjettepladsen over årsager til skovrydning på globalt plan. Det estimeres, at Brasilien står for næsten 40 procent af den samlede kaffeproduktion, og det gør landet til den ubestridt største producent i verden.
Med satellitdata fra blandt andet MapBiomas, Hansen Global Forest Change og NASA har Coffee Watch kunnet dokumentere, at over 11 millioner hektar skov er blevet ryddet i områder med “høj tæthed af kaffedyrkning” mellem 2001 og 2023. Det er et areal svarende til Honduras.
Helt konkret har organisationen kunnet dokumentere, at 312.803 hektar skov er ryddet og gået direkte til dyrkning af kaffe.
Delstaten Minas Gerais, der ligger i det sydlige Brasilien, er det område med den største koncentration af kaffefarme. Her finder man også de store natur- og skovområder Cerrado og Atlanterhavsskoven (Mata Atlântica), der henholdsvis har mistet 77 procent og 20 procent af deres størrelse som konsekvens af den voksende kaffeindustri.
“Vi står i en kæmpe biodiversitetskrise, og der spiller skovrydningen en stor rolle. Derudover er kaffeproduktionen, som vi kender den i dag, karakteriseret af store monokulturer og med et stort pesticidforbrug,” siger Etelle Higonnet.
Især rydningen af Mata Atlântica er problematisk, vurderer rapporten. Mata Atlântica er et unikt naturområde, der strækker sig fra det nordøstlige Brasilien, langs Atlanterhavet, og sydpå i nabolandene Argentina og Paraguay. Afskåret fra Amazonas finder man i Mata Atlântica arter, der ikke findes andre steder.
WWF kalder på deres hjemmeside skoven for et af verdens største “hotspots” for biodiversitet. Derudover har skoven også en vigtig funktion, når det kommer til at bremse klimaforandringer. Afhængig af højden kan én hektar af skoven lagre op til 460 ton CO2.
I dag er kun ti procent af skoven tilbage, hvoraf mindst 20 procent af skovrydningen ifølge Coffee Watch’s undersøgelse kan kobles til nyere kaffeproduktioner.
“Jeg har ikke data fra 70’erne, men hvis man finder gamle kort frem fra kolonitiden, vil man se, at det er kaffe, der dræber vores skove,” fortæller Etelle Higonnet.
Rapporten er den første ud af fire, hvor Coffee Watch vil undersøge de største kaffeproducerende lande: Columbia, Indonesien og Vietnam
Nye krav til EU-import
Fra 1990 og frem til 2023 er den brasilianske kaffeindustri – med delstaten Minas Gerais som epicenter – vokset med 105 procent. Skovrydningen er et resultat af den vækst, lyder det i rapporten fra Coffee Watch, der lægger vægt på en anden konsekvens af skovrydningen, som vil ramme kaffeproducenterne: Regn.
Brasiliens store skove som Amazonas og Mata Atlântica er nemlig med til at regulere mængden af regn. Coffee Watch skriver i rapporten, at satellitdata fra det offentlig tilgængelige datasæt om regnfald, CHIRSP, viser en “anomanli” i mængden af regn i kaffebæltet siden 2014. I otte ud af de sidste ti år har det regnet mindre end normalt i de store kaffeproducerende områder.
Luftfotos af kaffeplantage. Video: BlackBoxGuild/iStock Getty Images
Etelle Higonnet forklarer, at certificeringer som Rainforest Alliance ikke nødvendigvis er en sikring mod skovrydning på grund af manglende sporbarhed. Det blev især tydeligt med udarbejdelsen af EUDR-regulering fra EU, der implementeres efter årsskiftet. Lovgivningen stiller krav til, at udvalgte produkter som soja og kaffe ikke kan sættes i forbindelse med skovrydning efter 2020, når de importeres til EU.
I Rainforest Alliance er det allerede muligt at registrere sig yderligere under EUDR.
En Rainforest Alliance-certificering er bedre end ingenting,” mener Etelle Higonnet. “Men de gør det ikke godt nok, når det kommer til sporbarheden.”
Her henviser hun til “kaffehvidvask” hvor en certificeret producent køber kaffe fra en ikke-certificeret producent under eget navn for at øge omsætningen. “Mass balance” er en anden udbredt praksis, hvor to producenter blander deres kaffe for eksempel i kværnprocessen.
“Når man ikke kan spore, hvor kaffen helt præcist kommer fra, kan det være svært at sikre sig mod, at det ikke er årsag til skovrydning,” siger Etelle Higonnet og tilføjer, at det ikke gælder, hvis man benytter sig af EUDR-kravene.
Svar fra Rainforest Alliance og Peter Larsen
I en mail til Danwatch skriver Rainforest Alliance, der er blevet forelagt kritikken, at kravene for deres certificeringer inkluderer “stærke foranstaltninger mod skovrydning,” og at det er et “krav, at skove og andre økosystemer ikke bliver omdannet til landbrug eller anden drift af jorden efter 2014.”
Gennem geodata, kontrolbesøg og interviews med landmænd holder Rainforest Alliance øje med, om reglerne bliver overholdt. Og hvis der viser sig at være sket en rydning af skov til landbrug efter 2014, bliver producenten frataget sin certificering, skriver de.
Derudover er Rainforest Alliance certificeret kaffe fra Brasilien “100 procent sporbar”, og certificerede producenter gør derfor ikke brug af ”mass balance.”
Danwatch har også kontaktet de omtalte danske virksomheder, der sælger kaffe fra Brasilien. BKI og Løgismose er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline. Direktør for Peter Larsen Kaffe, Henrik Biilmann, fortæller i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på, at der er et problem med kaffedyrkning og skovrydning i Brasilien. Derfor bruger virksomheden også “mange ressourcer på at sikre”, at deres kaffebønner ikke bidrager til skovrydning.
“Dette gør vi ved at købe bønner fra samarbejdspartnere, vi typisk har arbejdet med igennem længere tid, hyppige besøg ved dem samt tredjeparts kontroller,” skriver Henrik Biilmann.
Direktøren tilføjer, at der er fuld sporbarhed gennem hele værdikæden, og EUDR-kravene vil “understøtte det arbejde, vi allerede gør på området.”
I Peter Larsen Kaffe ser de Rainforest Alliance og EUDR som to særskilte regelsæt, hvor alle deres bønner opfylder EUDR-kravene. Rainforest Alliance certificering er et tillæg, der bruges på udvalgte produkter.
