Klistermærket på bananerne, der viser en lille frø, Rainforest Alliance, skal sikre forbrugerne, at deres bananer er dyrket bæredygtigt for både mennesker og miljø.
Men ud af 29 bananplantager i Ecuador, der indtil nu har været Rainforest Alliance certificerede, viste 11 plantager så store brud med Rainforest Alliance kriterier, at de nu mistede deres certificering.
Hvorfor plantagerne er ekskluderet, svarer Rainforest Alliance ikke på i en email-korrespondance, hvori de skriver, at resultatet ikke var “helt uventet”:
“Vi forventede, at plantagerne skulle gennemgå nogle justeringer for at møde de nye standarder, så derfor er resultatet ikke helt uventet”.
Rainforest Alliance hævede i juli 2017 deres standarder for bla. arbejdstagerrettigheder og brug af pesticider. Derfor er 11 ud af 29 plantager faldet fra, påpeger Rainforest Alliance.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Men klistermærket med den lille frø er ikke en garanti for bæredygtighed uanset nye eller tidligere kriterier, mener klinisk lektor for arbejds- og miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs.
Jørs vurderede listen over Rainforest Alliance-godkendte pesticider for Danwatch i december 2017.
“Når Rainforest Alliances plantager fortsat bruger to af de mest giftige organophosphater og et reprotoksisk pesticid mener jeg ikke, at man kan kalde deres produktion bæredygtig”, sagde klinisk lektor for arbejds- og miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs.
Eksperter kritiserede dengang Rainforest Alliance, fordi kun få af de farligste pesticider udfases over en årrække, og enkelte må fortsat anvendes, indtil der findes alternativer.
Hvis en plantage suspenderes, så må der ikke længere sælges bananer med det lille klistermærke, oplyser Rainforest Alliance, der dog samtidig oplyser, at de suspenderede plantager har 120 dage til at rette op på deres fejl. I mellemtiden mister de dog certificeringen.
Rainforest Alliance svarer ikke på, hvorfor plantagerne allerede er certificerede, hvis næsten halvdelen viser sig ikke at leve op til kriterierne for bæredygtighed.
Chiquita er et af verdens største frugtmærker og partner med Rainforest Alliance gennem en årrække. Global marketing direktør Laura Leskinen oplyser, at ingen af de ekskluderede 11 plantager er leverandører til Chiquita. Derudover oplyser Chiquita ikke ret meget.
Vi ville gerne vide, hvad Chiquita, en af de største leverandører af bananer til danske forbrugere, mener om, at næsten halvdelen af bananplantagerne er faldet fra under kontrolbesøg?
Eller hvordan Chiquita vil reagere, hvis det markante frafald fortsætter, når resten af kontrolbesøgene på de 168 Rainforest Alliance certificerede plantager i Ecuador er færdiggjort – og hvordan det stiller forbrugerne?
Det ønsker Chiquita ikke at svare på.
Hos Forbrugerrådet TÆNK kalder Vicedirektør Vagn Jelsøe Rainforest Alliance en certificering med “et meget begrænset indhold”.
Han påpeger, at kontrol er en god ting og i tråd med forbrugernes forventning, at certificerede bananplantager også er underlagt kontrol, men:
”Omfanget af dumpede plantager tyder på, at kontrollen i en længere periode har været mangelfuld. Det er naturligvis problematisk, for værdien af en certificering står og falder med, at vi kan have tillid til den”, siger Jelsøe.
“Forbrugerrådet Tænk anbefaler forbrugerne at gå efter certificerede bananer mv., også uden at sætte navn på certificeringen, fordi det er den letteste anbefaling at huske, og der er grænser for hvor mange mærker vi kan have styr på. Men det er ikke alle certificeringsordningerne, der er lige meget værd, og Danwatchs undersøgelse bekræftede, at Rainforest Alliance klart er i den mere problematiske ende,” siger Vagn Jelsøe.
Hvor meget kan forbrugerne så stole på bæredygtighedscertificeringer?
Ikke ret meget, siger ekspert i virksomheders samfundsansvar, Sune Skadegaard fra Global CSR, der med egne ord endnu ikke er “stødt på en bæredygtighedscertificering, som lever op til FN’s minimumsstandarder for ansvarlig virksomhedsadfærd”.
FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv fra 2011 beskriver, hvordan stater skal beskytte menneskerettighederne, og at virksomhederne skal beskytte menneskerettighederne, også når staterne fejler deres ansvar.
Virksomheder skal – hvadenten de som i dette tilfælde producerer, sælger eller køber bananer – løbende foretage risikovurderinger for at sikre, at de ikke påvirker menneskerettigheder eller miljø negativt. Hvis de har en negativ påvirkning, så skal de lave en handlingsplan for at minimere den negative påvirkning.
Problemet er ifølge Skadegaard, at de fleste bæredygtighedscertificeringer blev etableret før FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv i 2011.
Det er umuligt for forbrugere at gennemskue, hvorvidt bæredygtighedskriterier er gode, og derfor giver de en “falsk tryghed”, mener Skadegaard.
Louise Voller