Klimakampen er rykket ind i verdens retssale. Og klimaforkæmperne vinder for nuværende

Ved corona-krisens begyndelse var politikere, meningsdannere og erhvervslivets topchefer hurtige til at sige, at nu var tiden inde til at tænke grøn omstilling. “We need to turn the recovery into a real opportunity to do things right for the future”, sagde FN’s generalsekretær, António Guterres, i april 2020. 

Men der er ikke mange, der har lyttet til det budskab. En ny opgørelse viser, at G7-landene (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA) fra januar 2020 til marts 2021 samlet set har kastet 189 milliarder dollars efter olie, gas og kul. Til sammenligning har landene brugt 147 milliarder dollars på grønne energikilder. Det kan man ikke ligefrem kalde grøn genopretning.

Men onsdag i sidste uge vandt klimaet alligevel en skelsættende sejr. Og fortjenesten ligger ikke hos topledere eller politikere, men hos 17.000 vedholdende klima- og miljøaktivister, der førte sag mod oliegiganten Shell. Ved distriktsdomstolen i Haag blev Shell onsdag dømt til at reducere sine CO2-udledninger med 45 procent inden 2030, sammenlignet med 2019-udledningerne. Det er første gang i verdenshistorien, at et olieselskab bliver dømt til aktivt at reducere sine udledninger for at beskytte klimaet.

Samme dag vandt klimabeskyttelsen også frem hos de to amerikanske oliegiganter ExxonMobil og Chevron. Det lykkedes klimaforkæmpere fra Engine No. 1 at få valgt hele to personer ind i bestyrelsen hos ExxonMobil med et budskab om skærpede klimamål og større reduktioner af CO2-udledninger. Hos Chevron fik aktionærer gennemtrumfet, at oliegiganten skal udarbejde en strategi for markante reduktioner af CO2-udledning.

I alle tre tilfælde gælder det, at kravet om øget reduktion af CO2-udledninger ikke blot er begrænset til udvindingen af de fossile brændstoffer, men også gælder afbrænding af oliegiganternes produkter i biler, fyr til opvarmning og på fabrikker verden over. De tre opgør markerer på den måde et klart vendepunkt, som kan vise sig positivt i klimaregnskabet, hvis altså kursen holder. Og så vidner det om, at klimakampen endegyldigt er rykket ind i retssalene.

Her er et overblik over flere interessante klimaretssager i verden omkring os:

• Første retssag om greenwashing herhjemme. Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening truer med at hive Danish Crown i landsretten for at vildlede forbrugerne med betegnelsen “Klimakontrolleret gris” og sloganet “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”. Indtil videre har organisationerne dog givet Danish Crown en lille uge til at rette op, før de bliver ramt af sagsanlæg. Det skriver Ritzau.
• Ny ny klimalov i Tyskland. Ikke kun virksomheder bliver irettesat. Den første tyske klimalov blev tidligere i år dumpet ved forfatningsdomstolen i Karlsruhe, skriver Berlingske. Den var simpelthen for uskarp. Nu har Merkel meldt ud om en ny og revideret tysk klimalov. Ifølge Information, er det denne gang med et mål om, at landet vil reducere sit CO2-udslip i 2030 med 65 procent og være klimaneutral i 2045.
• Sagsanlæg mod regeringen i Guyana. To guyanesiske borgere anklagede i slutningen af maj staten for at bryde med sin forpligtelse til at beskytte miljøet og sikre vilkårene for fremtidige generationer, skriver Reuters. I anklagen hævder de, at olieudvindingen ud for landets kyst er forfatningsstridig, fordi det øger klimaforandringerne. Der har længe været tradition for, at oprindelige folk i Sydamerika har lagt sag an mod regeringer og oliegiganter, men dette er det første sagsanlæg i Guyana.
• Pligt til at passe på ungdommen. I Australien er miljøminister Sussan Ley og resten af regeringen ved en domstol blevet pålagt at beskytte landets unge borgere mod klimakrisen. Det sker, efter at otte teenagere og en 86-årig nonne med et sagsanlæg modsatte sig regeringens beslutning om at udvide en kulmine i delstaten New South Wales nord for Sydney.