Det er sæson for både udenlandske og danske jordbær, men i bærene kan der gemme sig rester af flere forskellige pesticider, der er forbundet med at være hormonforstyrrende og skade nervesystemet.
Det viser tal fra Fødevarestyrelsens kontrol, som Danwatch har fået aktindsigt i. Sidste år påviste 21 ud af 47 prøver af jordbær mellem tre og ni forskellige slags pesticidrester. Ni af prøverne med pesticidrester var danske jordbær, og resten var tyske, polske, hollandske, spanske, belgiske, kinesiske eller marokkanske.
Testresultaterne bekymrer to eksperter. For selvom de enkelte pesticidrester typisk ligger under de gældende grænseværdier i testene, er det efter deres opfattelse ikke tilstrækkeligt belyst, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan have at blive udsat for flere pesticider samtidig.
“Når du sætter flere forskellige stoffer med samme skadevirkning sammen, så øger man risikoen for sundhedsproblemer. Det er problematisk, fordi pesticiderne er skabt til at dræbe insekter, larver og svampe, og derfor er de hormonforstyrrende og kan påvirke nervesystemet”, siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Københavns Universitet.
Også professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, advarer mod konsekvenserne ved en såkaldt “cocktaileffekt”, hvor der er en blanding af forskellige stoffer i ét produkt.
“Der er nogle uønskede stoffer til stede i vores fødevarer, som man ikke ved nok om, og det bekymrer mig. De her stoffer forurener ikke kun jordbærrene. De forurener jorden, og nogle af dem siver ned til grundvandet. Derfor får vi nogle udbredte og varige eksponeringer, og det er forbrugerne og deres efterkommere, der betaler prisen for, at man skal kunne høste jordbær hyppigere og nemmere”, siger han.
Selvom de fleste pesticider, der bliver fundet rester af, er godkendt i EU og ofte holder sig under grænseværdierne, køber begge forskere økologiske jordbær og råder andre til at gøre det samme for at være på den sikre side. Lisbeth E. Knudsen troede ikke, at det stod så slemt til. Især med de danske jordbær.
“Jeg troede faktisk kun, at der måske ville blive påvist et par stoffer. Jeg forstår ikke, hvorfor bønderne behøver at sprøjte løs med så mange forskellige pesticider. Der er en grund til, at de ikke-økologiske jordbær er store og strutter. Det ville være virkelig godt, hvis vi gik økologisk, eller producenterne nedbragte deres forbrug af pesticider markant”, siger hun.
Eller som Philippe Grandjean formulerer det:
“Hvis de økologiske bønder kan producere jordbær, der kan sælges, så burde det være muligt for andre at gøre det samme uden at bruge så mange pesticider”.
Også ngo’en Pesticide Action Network (PAN) har rettet kritik af den manglende viden om pesticidrester fra flere forskellige pesticider i frugt og grøntsager. En ny rapport fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA), viser, at hver fjerde frugt og grøntsag, der sælges i EU, indeholder flere pesticidrester.
“Forbrugerne udsættes dagligt for blandinger af hormonforstyrrende stoffer, PFAS-pesticider eller neurotoksiske stoffer, hvis samlede sundhedseffekter ikke vurderes”, lød det i maj fra ngo’ens politiske rådgiver Salomé Roynel i en pressemeddelelse.
Ngo’en mener ikke, at EU gør nok for at udføre sikkerhedsvurderinger, der tager højde for de samlede og forstærkende effekter af pesticider.
Behov for strammere lovgivning
Philippe Grandjean har i årtier forsket i stoffers påvirkning af sundhed og miljø og har blandt andet sat fokus på konsekvenserne af pesticidet chlorpyrifos, der i dag er forbudt at bruge i EU. Det er gennem hans mangeårige arbejde, at hans skepsis over for industrien og EU-lovgivningen er opstået.
Han er bekymret for, at man om nogle år finder ud af, at flere af de lovlige pesticider har skadelige konsekvenser for menneskers sundhed. Ligesom det skete med chlorpyrifos, hvor industrien og EU blåstemplede produktet, mens han og andre forskere forsøgte at råbe myndighederne op om, at stoffet kan skade menneskers nervesystem og hæmme hjernens udvikling og forårsage fosterskader.
Ifølge ham er det ikke nødvendigvis til at stole på virksomhedernes egne undersøgelser af et pesticid, og hans skepsis går på, at nogle af de mange stoffer ikke er tilstrækkeligt undersøgt endnu.
“Når jeg ser på de mange pesticider, er jeg bekymret for, at der er nogle stoffer, hvor vi i virkeligheden ikke skulle have tilladt dem med de gældende grænseværdier. Det er i dag i vid udstrækning industrien, der fremviser dokumentation, og de oplysninger er ikke altid fuldstændige og dækkende. Og så kommer sandheden altså frem på et senere tidspunkt”, siger han.
Både Philippe Grandjean og Lisbeth E. Knudsen så gerne, at EU-lovgivningen blev strammere, og at man i højere grad undgik brugen af fremmedstoffer på fødevarer og i jorden.
“Det skaber problemer med nerveskader, immunskader og fertilitet, og det her er bare jordbær. Stofferne findes også i andre frugter og grøntsager. Vi har kilder mange steder i livet, der skaber problemer for vores sundhed og miljø. Hvis man summerer det op, er der ingen tvivl om, at vi bliver belastet unødigt, og mange af stofferne kan man godt lade være med at bruge”, siger hun.
For nylig offentliggjorde EU-Kommissionen sin såkaldte food and feed safety omnibus, og den har fået hård kritik fra politikere, ngo’er og sundhedsfaglige personer for at svække EU’s pesticidlovgivning og undergrave beskyttelsen af menneskers sundhed, miljøet og drikkevand mod skadelige pesticider. Forslagene vil blandt andet gøre det lettere at forlænge godkendelser af pesticider og forlænge udfasningen af problematiske stoffer.
“Det gør mig endnu mere bekymret, at reglerne risikerer at blive lempet. Det går ofte sådan, at forbrugernes sundhed og naturen bliver sat lidt længere ned i prioriteringen, og økonomien vægter højere”, siger Philippe Grandjean.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra den nye erhvervsminister Martin Lidegaard (R), der nu varetager spørgsmål om fødevaresikkerhed og fødevaresundhed. Det har ikke været muligt inden deadline, men der arbejdes på en kommentar fra ministeren.
