EU skal snart granske Miljøstyrelsens dispensationer til forbudte sprøjtemidler

I 31 år fik danske spinatfrøavlere dispensation til at anvende ukrudtsmidlet Asulox, selv om det indeholder et hormonforstyrrende stof asulam, som er forbudt i EU. Først i 2025 sagde Miljøstyrelsen for første gang nej.

Året forinden havde de fire organisationer Landsforeningen Praktisk Økologi, Frie Bønder – Levende land, Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis og Foreningen Gylle.dk stævnet Miljøstyrelsen og kritiseret dispensationerne for at undergrave tilliden til Danmarks indsats for et renere miljø og udfasningen af hormonforstyrrende kemikalier i EU. 

Østre Landsret tog sagen op, og nu tager den et nyt skridt, når parterne i august skal blive enige om de spørgsmål, som Østre Landsret vil sende til EU-Domstolen, en såkaldt præjudiciel forelæggelse. 

EU-Domstolen skal konkret tage stilling til, hvornår en situation er så alvorlig, at Miljøstyrelsen med rette kan give dispensation til at bruge forbudte sprøjtegifte. Dermed skal domstolen også vurdere lovligheden af de dispensationer, styrelsen har givet.

EU-Domstolen afgør ikke selve sagen, men dens fortolkning af reglerne bliver retningsgivende for Østre Landsrets afgørelse.

Ifølge advokat Nikolaj Nielsen fra Kontra Advokater, der repræsenterer organisationerne, er håbet, at EU-Domstolens udtalelse kan være med til at ændre Miljøstyrelsens dispensationspraksis. 

“Det bedst tænkelige scenarie er, at Miljøstyrelsen ikke længere kan dispensere for et pesticid, blot fordi der ikke findes et alternativ, men fordi der er tale om en rigtig nødsituation”, siger Nikolaj Nielsen. 

EU-Domstolen har tidligere behandlet en lignende sag om Belgiens nødgodkendelser af forbudte neonikotinoider. I den forbindelse konkluderede en af EU-Domstolens 11 generaladvokater, at nøddispensationer kun bør gives i helt ekstraordinære tilfælde, hvor fordelene klart opvejer risiciene. Samtidig vurderede hun, at tilbagevendende eller almindelige udfordringer i landbruget ikke i sig selv er tilstrækkelige til at begrunde en dispensation.

Nikolaj Nielsen mener, at den tidligere sag kan give et fingerpeg om udfaldet, men understreger samtidig, at det er for tidligt at konkludere noget.

“Hvis man ser på generaladvokatens udtalelse dengang, er der noget, der tyder på, at EU-Domstolen kan gå samme vej. Men det er meget svært at spå om. Vi er stadig et godt stykke fra en afgørelse, og der kan komme indlæg fra både medlemslande og andre parter undervejs”, siger han.

Flere sager 

Miljøstyrelsens brug af dispensationer til pesticider med forbudte aktivstoffer har gennem flere år været genstand for debat. 

I 2019 kom Rigsrevisionen eksempelvis med en kras kritik af Miljøstyrelsens beskyttelse af grundvandet, som også inkluderede forvaltningen af dispensationer, der blev beskrevet som særdeles mangelfuld. 

Siden har flere sager rejst spørgsmål om styrelsens praksis. Danwatch kunne blandt andet dokumentere, hvordan Miljøstyrelsen år efter år gav dispensation til ukrudtsmidlet Reglone, selv om det aktive stof diquat er sat i forbindelse med en række alvorlige sygdomme, herunder Parkinsons sygdom.

Dispensationerne gav anledning til heftig kritik, og i 2024 stoppede Miljøstyrelsen praksissen. Året efter afslørede Dagbladet Information, at dispensationerne til Reglone blev givet, selvom styrelsen allerede i 2020 vurderede, at midlet udgjorde en betragtelig sundhedsrisiko.

Senest har Danwatch så beskrevet, hvordan Miljøstyrelsen gennem det seneste årti også har givet dispensation til pesticidet Pomoxon Extra til juletræer samt pære- og æbletræer. Midlet har været forbudt siden 2014, fordi producenten, australske Nufarm, ikke har kunnet dokumentere den toårige holdbarhed, som EU’s pesticidregler kræver.

Netop Pomoxon Extra indgår – ligesom Asulox – i organisationernes søgsmål mod Miljøstyrelsen.

“Når det gælder Pomoxon, er der ikke tale om en ekstraordinær situation, men om en egenskab ved træet. Der har hverken været usædvanligt vejr eller et særligt udbrud af skadedyr. Det er et tilbagevendende problem, som efter vores opfattelse burde håndteres gennem den almindelige godkendelsesordning, ikke via den snævre dispensationsadgang”, siger advokat Nikolaj Nielsen fra Kontra Advokater.

Han mener, at de mange sager er udtryk for en grundlæggende fejl i Miljøstyrelsens fortolkning af reglerne. 

“Vi mener, at Miljøstyrelsen fejlfortolker undtagelsen, når den år efter år giver dispensation til brug af ikke godkendte pesticider, alene fordi der ikke findes et alternativt pesticid, der har opnået en godkendelse. Det udgør efter vores opfattelse ikke en særlig omstændighed”, siger Nikolaj Nielsen. 

Skal ændre praksis 

En gennemgang af Miljøstyrelsens dispensationer viser, at styrelsen de seneste år markant har reduceret antallet af dispensationer til pesticider, der ellers ikke er godkendt.

Mens styrelsen i perioden 2021-2022 gav 14 dispensationer fordelt på fem pesticider, blev der i 2025 kun givet to til Pomoxon Extra og Buteo Start FS 480.

Ifølge Nikolaj Nielsen er det dog for tidligt at konkludere, at Miljøstyrelsen har ændret sin fortolkning af reglerne.

“De har jo eksempelvis stadig ikke frafaldet dispensationen til Pomoxon”, siger han.

Men det ser ud til, at dispensationspraksissen allerede er blevet væsentligt strammet op. Hvorfor er det så fortsat vigtigt for jer at få sagen prøvet ved domstolene?

 “Dels er vi ikke lykkedes med det, vi satte os for, for Pomoxon er som nævnt stadig godkendt til at bruge, og dels har Miljøstyrelsen ikke vedkendt sig, at de ikke følger reglerne i pesticidforordningen, som de er tiltænkt”. 

Hvad vil en afgørelse fra EU-Domstolen kunne ændre, som ikke allerede er opnået, set i lyset af Miljøstyrelsens færre dispensationer?

“Det vil både have en konkret effekt på den enkelte dispensation, herunder til Pomoxon, og på styrelsens praksis fremover, fordi de ville blive retlig bundet af en praksis, der tilsiger, at der skal foreligge særlige omstændigheder og en eller anden form for nødsituation”. 

Følger reglerne

Danwatch har bedt Kammeradvokaten, der repræsenterer Miljøstyrelsen i sagen, om at forholde sig til organisationernes stævning. Kammeradvokaten har henvist til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har ikke ønsket at besvare Danwatchs konkrete spørgsmål om retssagen. Styrelsen oplyser dog, at det lavere antal dispensationer i 2025 ikke hænger sammen med den verserende retssag, men skyldes, at der blev indsendt færre ansøgninger end tidligere.

Styrelsen oplyser også, at den afventer Østre Landsrets behandling af sagen og henviser i øvrigt til tidligere udtalelser.

Her fastholder Miljøstyrelsen, at dispensationspraksissen er i overensstemmelse med artikel 53 i EU’s pesticidforordning, og at dispensationer kun gives efter en konkret faglig vurdering, hvis anvendelsen vurderes sikker for menneskers sundhed, miljøet og grundvandet. 

Styrelsen oplyser desuden, at den følger de procedurer, der blev fastlagt i samarbejde med Kammeradvokaten efter Rigsrevisionens kritik.

En præjudiciel forelæggelse ved EU-Domstolen tager i gennemsnit omkring to år. Der forventes derfor først en afklaring i sagen i løbet af 2028. Indtil da kan styrelsen fortsætte sin nuværende praksis.