I tilblivelsen af denne artikel har vi gjort brug af Pensionsmaskinen. Udviklet af Danwatch.
Mens danske lærere underviser elever i klimakrisens konsekvenser, er deres pension investeret i kul, olie og gas. Lærerne ved det dog formentligt ikke selv.
Deres pensionsselskab, Lærernes Pension, påstår nemlig, at de ikke investerer i kul og anden sort energi, men Danwatch kan nu afsløre, at det er vildledning i en grad, der ifølge eksperter er på kant med loven.
Lærernes Pension har postet penge i minimum 37 kulselskaber og yderligere 20 olie- og gasselskaber, viser en gennemgang af selskabets investeringer.
Forbrugerrådet Tænk retter en skarp kritik af pensionsselskabet efter at have set materialet.
“Lærernes Pension har ikke levet op til det, de har lovet deres medlemmer. Medlemmerne må forvente, at pensionsselskabet gør, hvad de lover, og er transparente omkring, hvordan deres pension bliver investeret. Det er ikke tilfældet her, og det er ikke godt nok,” siger Jacob Ruben Hansen, økonom i Forbrugerrådet Tænk.
Lærernes Pension har siden 2017 hævdet, at de ekskluderer investeringer i kul, og har siden 2020 udmeldt, at de ekskluderer olie- og gasselskaber, der ikke lever op til Parisaftalen.
Det var en meningsmåling blandt de knap 150.000 medlemmer, der i første omgang fik pensionsselskabet til at ekskludere kul.
Investeringsdirektør, Morten Malle, udtalte til Information i 2019, at “hvis man ser på, hvad der er af fossile ressourcer, og hvor meget man kan brænde af og samtidigt holde sig inden for målsætningen om temperaturstigningen, så er der for meget, og det værste er bare kul.”
Lærernes Pension investerer dog fortsat i kulafbrænding en masse steder i verden. Danwatch har gennemgået Lærernes Pensions investeringer og holdt dem op mod data fra den tyske NGO Urgewald, der har kortlagt en stor del af verdens fossile selskaber. Urgewalds datakvalitet er anerkendt vidt og bredt i finansverdenen.
FAKTA
Pensionsselskabet investerer i 37 kulselskaber via aktier og obligationer. Alle selskaberne producerer enten energi fra termisk kul, udvinder termisk kul eller begge dele. Service dækker fx over opførsel af kulkraftværker og transport af kul.
Gennemgangen viser, at Lærernes Pension investerer i minimum 37 selskaber, der udvinder termisk kul, producerer energi fra termisk kul eller begge dele. Pensionskassen investerer derudover i 20 olie- og gasselskaber. Mange af selskaberne investerer ifølge Urgewald i at ekspandere deres fossile produktion, hvilket Det Internationale Energiagentur har fastslået er uforeneligt med målsætningerne i Parisaftalen.
Pensionsselskabet investerer blandt andet i Taqqa Morocco, som råder over et af de største kulfyrede kraftværker i Mellemøsten og Nordafrika. Selskabet får over 90 pct. af omsætningen fra energiproduktion fra kul. Porteføljen indeholder også Polens næststørste energiproducent, Tauron Polska, som får over 70 pct. af omsætningen fra udvinding af kul og energiproduktion fra kul. Lærernes Pension investerer også i BP, Vedanta Ltd og Enel Spa, som er tre af verdens 166 mest klimaskadelige virksomheder ifølge investor-alliancen Climate Action 100.
Danwatch har forelagt materialet for en række eksperter, som samstemmende kritiserer Lærernes Pension for ikke at leve op til sine løfter.
Carsten Tanggaard, professor i finansiering på Aarhus Universitet, mener, at bestyrelsen i Lærernes Pension må skride til handling og sørge for, at pensionskassen lever op til investeringspolitikken fremadrettet.
“Det ligner, at Lærernes Pension har det problem, at de ikke tør sige sandheden til medlemmerne, der nok er forholdsvist grønne,” siger han.
“Når pensionskassen vedtager nogle bestemte politikker på området, så er det udtryk for, at det er noget, som medlemmerne vil have. Så hvis ledelsen ikke efterlever politikken, så må bestyrelsen jo skride til handling over for direktionen,” siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.
Lektor i selskabsledelse Therese Strand mener, at Lærernes Pension har et forklaringsproblem.
“De kommunikerer noget, der er meget enkelt og meget tydeligt, men så viser det sig, at de gør noget helt andet. Det er hverken udtryk for god ledelse eller en god investeringsstrategi. Og det er heller ikke en god klimastrategi,” siger Therese Strand, lektor i selskabsledelse ved Copenhagen Business School.
Danwatch har forelagt materialet og kritikken for Lærernes Pension.
Pensionskassen vil ikke forholde sig til enkelte selskaber i porteføljen, men oplyser i et skriftligt svar, at man i arbejdet med at screene visse selskaber har “udfordringer med robuste data”. Det drejer sig specifikt om selskaber, der producerer energi baseret på kul, skriver Lærernes Pension. Derudover anfører pensionskassen, at man har udfordringer med at fastslå, om nogle af selskaberne har omstillingsplaner, der er forenelige med Parisaftalen.
Det oplyser pensionskassen dog ikke i sin seneste rapport om samfundsansvar, der blev udgivet i marts i år. Her skriver pensionskassen, at man “i december 2020 besluttede at udfase investeringer i olie-, gas- og energiselskaber, medmindre selskabet er i gang med en omstilling for at leve op til Paris-aftalen.” Og at “udfasningen af fossile selskaber i porteføljen sker oven i, at Lærernes Pension siden 2017 har ekskluderet kul.”
Den fremstilling af virkeligheden er ifølge Forbrugerrådet Tænk på kant med EU’s såkaldte Disclosureforordning. Det er et regelsæt, der trådte i kraft sidste år, og som ifølge Finanstilsynet har til formål at “forbedre informationen om bæredygtighedsmæssige forhold på det finansielle område.”
Det er derudover muligvis på kant med Markedsføringsloven, lyder det fra forbrugerorganisationen.
“Det er et problem, at Lærernes Pension melder ud, at de ekskluderer deres investeringer i kul, når det for en række selskaber ikke passer på grund af manglende data. Det er på kant med EU’s Disclosureforordning. Og i tilfælde af, at deres udmeldinger betragtes som markedsføring, er det også på kant med Markedsføringsloven,” siger Jacob Ruben Hansen, økonom i Forbrugerrådet Tænk.
I 2020 opdaterede Lærernes Pension sin politik for ansvarlige investeringer. Her besluttede bestyrelsen at ekskludere selskaber, der “modarbejder overgangen til en økonomi baseret på et lavt CO2-indhold ved at eftersøge eller udvinde fossile brændstoffer eller producere energi baseret på disse, medmindre virksomheden er i gang med en omstilling forenelig med Paris-aftalen”.
Det er en skærpende omstændighed, påpeger Jacob Ruben Hansen.
“Den udmelding kommer før rapporten om samfundsansvar. Så pensionskassen bør selvfølgelig være åbne i rapporten omkring, at man ikke har gjort, hvad man har meldt ud. Derudover bør de fremlægge en strategi for, hvordan de kommer i mål.”
I marts klargjorde Finanstilsynet i Børsen, at det er ulovligt i henhold til Disclosure-forordningen at vildlede omkring fossile investeringer.
“Hvis man skriver til kunderne, at der ikke er fossil energi, og der så er fossil energi, så falder man uden for reglerne. Det må man ikke, for så er der ikke overensstemmelse mellem, hvordan du markedsfører dig, og hvad der er i produktet," udtalte Theodor Christensen, daværende Vicekontorchef i Finanstilsynet.
Forbrugerombudsmanden kan ikke forholde sig til den konkrete sag. Men fuldmægtig Anna Olsen hos Forbrugerombudsmanden oplyser til Danwatch, at pensionsselskabers rapporter om samfundsansvar kan være omfattet af markedsføringsloven, og at det er i strid med loven at give ukorrekte oplysninger.
Lærernes Pension ønsker ikke at stille op til interview, men i et skriftligt svar tilkendegiver selskabet, at kritikken er “forkert og stærkt misvisende”.
Pensionsselskabet henviser til, at der i selskabets politik for ansvarlige investeringer står, at ekskluderingen af fossile selskaber implementeres “i takt med, at robuste data for virksomhedernes omstillingsplaner haves.”
I sætningen efter tilføjes det, at: “dog fastholdes eksklusion af virksomheder med over 5 pct. af omsætning fra termisk kulproduktion, oliesandproduktion eller arktisk boring, hvis data for virksomhedens omstillingsplaner ikke haves.”
Pensionsselskabet henviser ligeledes til, at man skriver i sin klimastrategi på hjemmesiden, at beslutningen om at udfase alle fossile selskaber, som ikke lever op til Parisaftalen fra 2020,” indfases i etaper pga. data- og metodeudfordringer."
Sætningen blev først tilføjet i jul i år, og fremgår ikke af pensionsselskabets rapport om samfundsansvar 2021.
Før sætningen blev tilføjet stod der i klimastrategien, at “I december 2020 har vi strammet skruen, så nu vil vi heller ikke investere i olie-, gas- eller energiselskaber, medmindre selskabet er i gang med en omstilling for at leve op til Paris-aftalen. Og her stoler vi ikke bare på pæne ord, der skal ligge en konkret plan. Hvis selskabet ikke følger den, sælger vi.”
Da Lærernes Pension i første omgang ekskluderede kul i 2017, fastsatte selskabet en såkaldt følsomhedsgrænse på 25 pct. Det er en grænse for, hvor meget et selskab maksimalt må få i omsætning fra kul, hvis ikke det skal ekskluderes. I 2019 nedsatte man grænsen til 5 pct.
Data fra Urgewald viser, hvor meget de enkelte selskaber tjener på netop kul. Ifølge data bryder minimum 37 kulselskaber i porteføljen følsomhedsgrænsen. 10 af kulselskaberne får over 60 pct. af omsætningen fra termisk kul. Tre af dem får over 80 pct.
I maj i år stillede en lærer spørgsmålstegn ved nogle af pensionsselskabets investeringer, der ifølge ham lød som olie- og gasselskaber, på Folkeskolen.dk. Her oplyser Lærernes Pension ifølge artiklen, at pensionsselskabet ikke har investeret i termisk kul siden 2017.
Pensionsselskabet påpeger derudover i svaret til Danwatch, at Lærernes Pension har ekskluderet en masse fossile selskaber.
“Vi opdaterer vores eksklusionsliste mindst to gange årligt, og listen er tilgængelig på hjemmesiden. Her vil man kunne se, at vi i dag har 251 fossile selskaber på listen, hvilket altså er 127 selskaber mere, end vi havde ekskluderet før, vi indførte de nye kriterier omkring årsskiftet 2020/21,” skriver Lærernes Pension.
Det er ikke nogen god undskyldning, at Lærernes Pension har data- og metodeudfordringer, mener Carsten Tanggard.
“Hvis de mener noget med deres politik, så kan de jo bare afvikle de investeringer, der er tvivl om. Længere er den jo ikke. Hvis man har besluttet sig for at have en bestemt politik og ikke kan finde ud af, om et selskab overholder de grænser, man sætter, så må man afvikle investeringen.”
“Eller også må man gå ud og forklare medlemmerne, at det simpelthen er for svært at følge politikken og så ændre den.”
Det er Therese Strand enig i.
“Hvis der er problemer med at få relevant data på de her selskaber, så må man jo sælge dem fra.”
“Lærernes Pension siger jo, at det er et absolut krav, at virksomhederne skal leve op til det etiske kodeks, hvis man skal stille kapital til rådighed for dem. Og det ved de jo angiveligt ikke, om de gør.”
