Natten til onsdag gik en gruppe militærfolk, heriblandt soldater fra præsidentgarden, på national-tv i Gabon og erklærede, at de har afsat præsident Ali Bongo og taget magten i landet.
Det sker efter et kontroversielt præsidentvalg i weekenden, hvor regeringen indførte udgangsforbud og slukkede for internettet. Officielt vandt Ali Bongo valget med 64,27 procent af stemmerne. Men både oppositionen og flere internationale iagttagere mener, at valget var “svindel”.
Dermed står 391 millioner danske pensionskroner til at havne i hænderne på en militærjunta.
I alt ejer ti danske pensionskasser statsobligationer i Gabon. Tilsammen forvalter pensionskasserne cirka fire millioner danskeres pensionsopsparinger.
Det viser en opgørelse, Danwatch og Altinget har foretaget.
“Når man køber statsobligationer i et land, understøtter man samtidig landets ledelse. Det kan ikke være anderledes”, sagde professor på Institut for Økonomi, Carsten Tanggaard, da Danwatch og Altinget onsdag den 23. august indledte en artikelserie om danske investeringer i statsobligationer i autoritære afrikanske lande.
Med knap 84 millioner kroner er AkademikerPension den pensionskasse, der har flest penge i gabonesiske statsobligationer.
“Vores håb er selvfølgelig, at kuppet fører til noget bedre – måske et mere demokratisk valg end det seneste. Om vi stadig skal være investeret, afhænger af, hvad der sker over de næste par uger,” siger investeringsdirektør i AkademikerPension, Anders Schelde.
Allerede inden nattens begivenheder overvejede AkademikerPension dog at ekskludere Gabon.
“Man må sige, at Gabon i forvejen ikke var et særligt demokratisk land. De var allerede i søgelyset hos os på grund af den åbenlyse undertrykkelse i landet”, siger Anders Schelde.
Også PenSam, der ejer statsobligationer i Gabon for 32 millioner kroner, vil holde skarpt øje med udviklingen i landet over de næste par uger.
“Det kan selvfølgelig godt være, at vi må trække stikket og sige, at det kan vi ikke stå inde for,” siger bæredygtighedschef Mikael Bek.
OVERBLIK
Nu afsatte Ali Bongo blev gabonesisk præsident i 2009, da han overtog fra sin far, Omar Bongo. Familien har styret det olierige land i 56 år.
“Gabon er et klassisk eksempel på det, man kan kalde en ressourceforbandelse”, siger Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. “Landet har enorme naturressourcer, især olie, og hovedstaden Libreville er en af de dyreste i hele Afrika, men alligevel lever store dele af befolkningen i dyb fattigdom”, siger han.
Ifølge Stig Jensen er det netop denne spænding, der nu er brudt i et kup.
“Hele Ali Bongos regeringstid har været præget af stor utilfredshed i befolkningen, og nu har militæret så set deres snit til at gribe ind”, siger han.
Ali Bongo blev også forsøgt kuppet i 2019, men dengang fik regeringen slået ned på mytteristerne.
“Spørgsmålet nu er jo selvfølgelig også, hvor stærke de militærfolk, der har kuppet sig til magten, viser sig at være. Har de opbakning til at blive siddende, og i hvilken udstrækning er de enige om, hvilken vej de skal?”
Foreløbigt er Ali Bongo tilbageholdt med sin familie i sit hjem i hovedstaden, meddeler kilder i Libreville til franske medier, mens general Brice Oligui Nguema er indsat som nyt statsoverhoved.
Oscar Rothstein
