Gratis journalistik?

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Mærsk ophugger skibe på farligt værft i Indien

Mærsk har sendt to skibe til skrot på et værft i Indien, der af eksperter betegnes som farlig. Kræft, lemlæstelse og død på grund af manglende sikkerhedsudstyr kan være en fare for de ansatte, vurderer eksperter i arbejdsmiljø, der har set Danwatchs dokumentation. Mærsk erkender problemerne.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email


All articles loaded
No more articles to load
I øjeblikket ligger de to knap 300 meter store containerskibe Maersk Georgia og Maersk Wyoming på en strand i Indien og bliver skåret i stykker af indiske værftsarbejdere. De 20.000 tons tunge stålskibe har kilet sig ned i sandet ud for kysten ved stranden Alang på Indiens vestkyst, hvor ophugningsværftet Shree Ram har fået til opgave at ophugge skibene for Mærsk.[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]Det skal ske forsvarligt og i henhold til Mærsks egne standarder, fortæller Mærsk i deres politik på området. Samtidig kræver Mærsk, at værftet skal leve op til den såkaldte Hong Kong-konvention, der blandt andet skal sikre, at værftet har den nødvendige sikkerhed for arbejderne.En sikkerhed, der gerne skulle bryde den grusomme statistik, som tæller 69 døde på værfterne i Alang mellem 2009 og 2013, ifølge en opgørelse fra assisterende professor ved Tata Institute of Social Sciences, Geetanjoy Sahu, der har undersøgt forholdene på Alang.Danwatch har valgt at rejse til Indien for at undersøge, hvordan Mærsk får ophugget sine skibe. Vi har dokumenteret ophugningen på det konkrete værft, og vi har interviewet ti værftsarbejdere, der fortæller, at hverken de eller deres kolleger har en ansættelseskontrakt, hvilket strider direkte mod Mærsks egne standarder og internationale konventioner.

Derudover fortæller værftsarbejderne, at de arbejder uden det nødvendige sikkerhedsudstyr i en industri, som den internationale arbejdsorganisation (ILO) betegner som verdens farligste.

Læs undersøgelsen ‘Mærsk og det livsfarlige affald’

Ekspert: “Værftet burde lukkes”

Vi har fremlagt billeddokumentation fra værftet i Indien til en række eksperter i både arbejdsmiljø og arbejdsmedicin. En af disse eksperter er Hasse Mortensen. Han er tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet med indgående kendskab til arbejdsmiljø på skibsværfter. Han er chokeret over forholdene på værftet, hvor Mærsks skibe bliver hugget op.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]

“Der kan hurtigt opstå overhængende eksplosionsfare i de situationer, I præsenterer mig for. Jeg har næsten ikke ord for, hvor galt det kan gå de arbejdere, hvis gasslangerne beskadiges, og gasserne antændes”, siger Hasse Mortensen mens han kigger på et billede fra Shree Ram, der viser ubeskyttede gaskabler tæt på åben ild.

“I en dansk kontekst ville det her være nok til at lukke arbejdspladsen, indtil slangerne var hængt op og sikret. For man skal huske på, at det er særdeles brandfarlige gasser, som de opererer med”, understreger Hasse Mortensen.

Dén vurdering er overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital

Jane Frølund Thomsen enig i. Hun vurderer til dagligt arbejdsrelaterede sygdomme ved blandt andre værftsarbejdere i Danmark.

“Ved flammeskæring er der en sikkerhedsrisiko. Man bruger ren ilt, og det er sprængfarligt, hvis gnisterne kommer i forbindelse med den rene ilt, særligt hvis gnisterne kommer i nærheden af gasledningerne. For hvis isoleringen bliver brændt af ledningerne, og der kommer fri ilt ud, så er der en alvorlig eksplosions- og brandfare”, fastslår Jane Frølund Thomsen.

Livsfare: “Jeg har næsten ikke ord for, hvor galt det kan gå de arbejdere, hvis gasslangerne beskadiges eller antændes,” siger tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen. Foto: S. Rahman.

Mærsk indrømmer fejl

Mange af arbejderne på Shree Ram arbejder uden det nødvendige sikkerhedsudstyr som åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, arbejdstøj og høreværn. Det chokerer igen Hasse Mortensen, der har set masser af ulykker grundet manglende beskyttelse i sine 20 år i Arbejdstilsynet.

“Det er virkelig giftig røg, de står og indånder. Samtidig bærer man ikke flammehæmmende beklædning. Det kan være en livstruende situation, hvis gnisterne rammer en på skjorten”, fastslår Hasse Mortensen.

Mærsk erkender i et interview med Danwatch, at der er områder, der skal forbedres for at sikre arbejdernes sikkerhed.

“Vi har fundet få eksempler på, at der ophugges uden det nødvendige sikkerhedsudstyr. Dette er ved at blive udbedret af værftet. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, hvis udstyret ikke bæres; heller ikke når der er tale om enkeltstående tilfælde. Det er et af de punkter om sikkerhedsudstyr, værftet er i gang med at udbedre,” udtaler Annette Stube, chef for bæredygtighed i Mærsk.

Værftsarbejderne på Shree Ram tjener deres løn ved at skære skibe i mindre stykker, så det kan genbruges i stålindustrien. Det sker ved at mixe ilt og gas i et apparat, der kan skære gennem stål og maling med en flamme på op til 1500 grader. Processen kaldes flammeskæring og frigiver en række skadelige stoffer, fortæller Hasse Mortensen.

”Når du flammeskærer i sort stål, frigiver det mikroskopiske partikler og gasser, der er særdeles farlige at indånde. Det kan derfor have fatale sundhedsskadende effekter på kroppen, hvis du ikke er tilstrækkeligt beskyttet”, siger den tidligere chef i Arbejdstilsynet.

Giftig røg og brandfarlige gasser. På stranden foran Mærsks kæmpeskibe, opskærer arbejdere stævnen af Wyoming, så giftig sort røg spreder sig over værftet. Foto: S. Rahman.

Giftig røg kan give kræft

Danske metalarbejdere er gennem tiden både døde eller blevet alvorligt syge af ikke at bære det nødvendige sikkerhedsudstyr. Jane Frølund Thomsen fra Bispebjerg Hospital ved præcist, hvordan denne røg påvirker kroppen. Hun arbejder til dagligt med danske metalarbejdere, der lider af lunge- og kræftlidelser.

“Reglerne herhjemme foreskriver, at man skal have udsugning, når man laver den slags opgaver. Det er svært at sige, om der er en akut truende fare. Men hvis de laver den samme flammeskæring i de små rum i længere tid, så er der en reel risiko for kvælning”, understreger Jane Frølund Thomsen.

Og netop beskyttelse mod svejserøg er ikke bare et centralt element i dansk lovgivning. Det er også et krav fra Mærsk selv samt et krav i Hong Kong-Konventionen, som både Mærsk og Shree Ram fortæller, de lever op til.

Nogle af arbejderne Danwatch har talt med, fortæller, at de bruger et hvidt mundbind, når de svejser inde i skibene på Shree Ram. Men et mundbind er langt fra nok til at holde farlige gasser ude, fortæller Jane Frølund Thomsen.

3M N95 8210. “Den maske er ikke tilstrækkelig til at beskytte mod partikler og røg fra flammeskæring,” siger Hasse Mortensen, tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet. Enkelte medarbejdere på Shree Ram værftet havde netop denne type maske på, når de arbejdede med flammeskæring. Foto: S. Rahman.

“Et mundbind beskytter nærmest ikke og tilbageholder slet ikke de giftige gasser og heller ikke ret meget af røgen. Røgen kan samtidig indeholde formalin, når det er malede overflader, og vi ved, at formalin kan give lungekræft, for det er et kræftfremkaldende stof. Men der skal en vis koncentration til”, siger Jane Frølund Thomsen.

Jane Frølund Thomsen kan ikke udtale sig om de specifikke mundbind, men det kan Hasse Mortensen. Han har et indgående kendskab til beskyttelsesudstyr og særligt til den 3M N95 8210-maske, som enkelte arbejdere brugte.

“Denne maske er ikke tilstrækkelig til at beskytte mod partikler og røg fra flammeskæring. Masken er specifikt beregnet på at beskytte mod støv. I røg fra flammeskæring vil der kunne forekomme partikler, som er 1000 gange mindre end i støv. Så hvis masken ikke er i stand til at blokere for så små partikler, så passerer de jo direkte ned i lungerne på den udsatte arbejder”, siger Hasse Mortensen.

[INSERT_ELEMENTOR id=”20092″]

Klare brud på Hong Kong-konventionen

På Delft University of Technology i Holland sidder Kanu Jain og forsker i skibsophug. Han er ved at afslutte sin ph.D i netop skibsophug, hvor han blandt andet har brugt en stor del af sin forskning på at studere ophugningsmetoder. Han er enig i eksperternes vurdering af de farlige situationer, og han understreger, at det ikke bare er Mærsks egne krav der ikke er opfyldt – men at der også er klare brud på Hong Kong-konventionen.

“Det ser ud til, at arbejderne mangler både åndedrætsværn og beskyttelsesbriller, mens de udfører flammeskæring. Det er et direkte brud på regulation 22 omkring arbejdernes sikkerhed og træning i Hong Kong-konventionen”, fastslår Kanu Jain, der sammen med blandt andre professor J. J. Hopmann fra samme universitet har skrevet en videnskabelig artikel om netop Hong Kong-konventionen.

Konventionen er også omdrejningspunktet i Mærsks egen standard for ansvarlig ophugning af skibe. Standarden bygger på konventionen men går skridtet videre og er mere specifik i kravene til værftet.

De mere specifikke krav glæder professor i arbejdsmiljø ved Center for Industriel Produktion på Aalborg universitet, Peter Hasle. Han har i en lang årrække forsket i arbejdsmiljøledelse og har også en fortid som professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han mener, at Mærsks krav til sikkerhed på værfter afspejler virksomhedens størrelse og ansvar. Men efter en nøje gennemgang af dokumentationen fra værftet, er konklusionen en anden.

“Man kan undre sig over, at Mærsk har valgt det her værft, for det er åbenlyst, at de ikke opfylder virksomhedens krav. Min vurdering er, at værftet ikke har kunne bevise, at de lever op til Mærsks standard. De har måske skrevet et pænt stykke papir, hvor de fortæller, at de vil forbedre sig hen ad vejen. Men de problemer jeg kan se, er så væsentlige, at det virker helt meningsløst. For de er ikke i nærheden af at leve op til kravene. Det er helt grundlæggende forhold, som er problemet”, understreger professoren.

Mærsk har ellers investeret massivt i at ansætte kompetente folk, der skal være til stede på værftet, fortæller Annette Stube.

“Vi har flere folk på værftet, som kan stoppe arbejdet, hvis det ikke sker efter standarderne. De er specialister, og de er ansat af os med et kontor på værftet for at være til stede.”

Peter Hasle mener, at netop den tilgang er sund. Men han har svært ved at forstå, hvad specialisterne laver på værftet, når så farlige situationer forekommer.

“Det pålægger Mærsk et voldsomt stort ansvar. Hvis de er til stede og ser disse ting uden at gribe ind. Så fortæller de dermed den lokale ledelse og medarbejdere, at de farlige situationer er acceptable. Hvis Mærsk er til stede, men intet gør, så lærer Mærsk-arbejderne, at det er acceptabelt at arbejde på den måde  – og at Mærsks krav ikke gælder,” udtaler Peter Hasle.

Ekspert: Standarden overholdes på ingen måde

Danwatch har interviewet flere end ti værftsarbejdere fra Shree Ram, der har dokumenteret, at de arbejder på værftet. De fortæller, at de ikke har en kontrakt, og at de ikke kender deres rettigheder. Det er bare endnu en ting, der får professoren til at undre sig over Mærsks beslutning. Særligt når det står nævnt i Mærsks standard, at det er særlig vigtigt, at alle arbejdere har en kontrakt og kender deres rettigheder.

“Når medarbejderne ikke har en kontrakt, så vil de ikke være i stand til at sige fra, hvis de oplever at forholdene er uforsvarlige. Og de vil derfor ikke holde op med at arbejde, selvom de bliver akut syge af eksempelvis at lave flammeskæring uden åndedrætsværn, som de tilsyneladende gør,” siger Peter Hasle og uddyber:

“Det virker som om, at Mærsk bruger standarden som et billede på, hvor pænt og ordentligt de får ophugget deres skibe. Men realiteten er, at standarden på ingen måde overholdes.”

Mærsk erkender igen, at der er forhold, der ikke har været i orden, men at de har taget affære siden Danwatch undersøgte værftet.

“De kontraktuelle forhold er et af de forhold, som ikke var fuldstændig i orden da vi startede vores samarbejde med Shree Ram, og som for nyligt er blevet bragt i orden,” siger Annette Stube.

Værftet Shree Ram har ikke ønsket at kommentere på Danwatchs dokumentation. Og Mærsk har ikke ønsket at oplyse, hvornår de forventer, at værftet lever op til deres standard.

Læs hele Danwatchs undersøgelse ‘Mærsk og det livsfarlige affald’

[INSERT_ELEMENTOR id=”20100″]

Dokumentation

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice

Månedligt bidrag

Årligt bidrag

Du kan bakke op om Danwatchs arbejde ved at blive fast bidragyder ved et månedligt eller årligt beløb. Som fast bidragsyder får du gratis adgang til arrangementer.

Husk, at du kan trække det fra i skat, hvis du tilføjer dit CPR nr.