Mærsk ophugger skibe på farligt værft i Indien

Claus Nordahl


Husk at dele
Virksomhed
Land
Mærsk har sendt to skibe til skrot på et værft i Indien, der af eksperter betegnes som farlig. Kræft, lemlæstelse og død på grund af manglende sikkerhedsudstyr kan være en fare for de ansatte, vurderer eksperter i arbejdsmiljø, der har set Danwatchs dokumentation. Mærsk erkender problemerne.
Claus Nordahl


I øjeblikket ligger de to knap 300 meter store containerskibe Maersk Georgia og Maersk Wyoming på en strand i Indien og bliver skåret i stykker af indiske værftsarbejdere. De 20.000 tons tunge stålskibe har kilet sig ned i sandet ud for kysten ved stranden Alang på Indiens vestkyst, hvor ophugningsværftet Shree Ram har fået til opgave at ophugge skibene for Mærsk.

Sådan gjorde vi

Denne undersøgelse er lavet i samarbejde med Dagbladet Politiken.

Danwatch har siden januar undersøgt, hvordan udtjente skibe bliver ophugget rundt i verden. Størstedelen af verdens flåde ophugges under kritisable forhold og med en negativ påvirkning af miljøet og mennesker.

  • Mærsk har de seneste år undgået de udskældte ophugningsværfter på strande i Pakistan, Bangladesh og Indien, men sendte i maj og juni 2016 to skibe til ophugning i Indien.
  • Mærsk påstår, at forholdene er forbedret, og at det indiske værft Shree Ram i Alang lever op til Mærsks standarder.
  • Mærsk afviste i første omgang at give Danwatch adgang, så Danwatch rejste selv til Indien i de første uger af august 2016.
  • På stranden i Alang brugte teamet fem dage på at interviewe arbejdere fra Shree Ram, dokumentere faciliteterne samt skaffe en invitation til at besøge værftet.

Sådan gjorde vi

Denne undersøgelse er lavet i samarbejde med Dagbladet Politiken.

Danwatch har siden januar undersøgt, hvordan udtjente skibe bliver ophugget rundt i verden. Størstedelen af verdens flåde ophugges under kritisable forhold og med en negativ påvirkning af miljøet og mennesker.

  • Mærsk har de seneste år undgået de udskældte ophugningsværfter på strande i Pakistan, Bangladesh og Indien, men sendte i maj og juni 2016 to skibe til ophugning i Indien.
  • Mærsk påstår, at forholdene er forbedret, og at det indiske værft Shree Ram i Alang lever op til Mærsks standarder.
  • Mærsk afviste i første omgang at give Danwatch adgang, så Danwatch rejste selv til Indien i de første uger af august 2016.
  • På stranden i Alang brugte teamet fem dage på at interviewe arbejdere fra Shree Ram, dokumentere faciliteterne samt skaffe en invitation til at besøge værftet.

Det skal ske forsvarligt og i henhold til Mærsks egne standarder, fortæller Mærsk i deres politik på området. Samtidig kræver Mærsk, at værftet skal leve op til den såkaldte Hong Kong-konvention, der blandt andet skal sikre, at værftet har den nødvendige sikkerhed for arbejderne.En sikkerhed, der gerne skulle bryde den grusomme statistik, som tæller 69 døde på værfterne i Alang mellem 2009 og 2013, ifølge en opgørelse fra assisterende professor ved Tata Institute of Social Sciences, Geetanjoy Sahu, der har undersøgt forholdene på Alang.Danwatch har valgt at rejse til Indien for at undersøge, hvordan Mærsk får ophugget sine skibe. Vi har dokumenteret ophugningen på det konkrete værft, og vi har interviewet ti værftsarbejdere, der fortæller, at hverken de eller deres kolleger har en ansættelseskontrakt, hvilket strider direkte mod Mærsks egne standarder og internationale konventioner.

Derudover fortæller værftsarbejderne, at de arbejder uden det nødvendige sikkerhedsudstyr i en industri, som den internationale arbejdsorganisation (ILO) betegner som verdens farligste.

Læs undersøgelsen ‘Mærsk og det livsfarlige affald’

Ekspert: “Værftet burde lukkes”

Vi har fremlagt billeddokumentation fra værftet i Indien til en række eksperter i både arbejdsmiljø og arbejdsmedicin. En af disse eksperter er Hasse Mortensen. Han er tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet med indgående kendskab til arbejdsmiljø på skibsværfter. Han er chokeret over forholdene på værftet, hvor Mærsks skibe bliver hugget op.

Hong Kong-konventionen

Hong Kong-konventionen er en global aftale vedtaget af FN’s søfartsorganisation. Den har til formål at sikre, at skibsophug ikke udgør unødige risici for mennesker og miljø.

Konventionen er endnu ikke trådt i kraft, da ikrafttræden bl.a. kræver at minimum 15 lande tiltræder konventionen. Kun fem lande (Panama, Frankrig, Belgien, Norge og Republikken Congo) har indtil videre tiltrådt konventionen. Ifølge den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen arbejdes der på dansk tiltrædelse af konventionen.

Kilde: IMO
Miljø- og fødevareministeriet

Hong Kong-konventionen

Hong Kong-konventionen er en global aftale vedtaget af FN’s søfartsorganisation. Den har til formål at sikre, at skibsophug ikke udgør unødige risici for mennesker og miljø.

Konventionen er endnu ikke trådt i kraft, da ikrafttræden bl.a. kræver at minimum 15 lande tiltræder konventionen. Kun fem lande (Panama, Frankrig, Belgien, Norge og Republikken Congo) har indtil videre tiltrådt konventionen. Ifølge den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen arbejdes der på dansk tiltrædelse af konventionen.

Kilde: IMO
Miljø- og fødevareministeriet

“Der kan hurtigt opstå overhængende eksplosionsfare i de situationer, I præsenterer mig for. Jeg har næsten ikke ord for, hvor galt det kan gå de arbejdere, hvis gasslangerne beskadiges, og gasserne antændes”, siger Hasse Mortensen mens han kigger på et billede fra Shree Ram, der viser ubeskyttede gaskabler tæt på åben ild.

“I en dansk kontekst ville det her være nok til at lukke arbejdspladsen, indtil slangerne var hængt op og sikret. For man skal huske på, at det er særdeles brandfarlige gasser, som de opererer med”, understreger Hasse Mortensen.

Dén vurdering er overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital

Jane Frølund Thomsen enig i. Hun vurderer til dagligt arbejdsrelaterede sygdomme ved blandt andre værftsarbejdere i Danmark.

“Ved flammeskæring er der en sikkerhedsrisiko. Man bruger ren ilt, og det er sprængfarligt, hvis gnisterne kommer i forbindelse med den rene ilt, særligt hvis gnisterne kommer i nærheden af gasledningerne. For hvis isoleringen bliver brændt af ledningerne, og der kommer fri ilt ud, så er der en alvorlig eksplosions- og brandfare”, fastslår Jane Frølund Thomsen.

Livsfare: “Jeg har næsten ikke ord for, hvor galt det kan gå de arbejdere, hvis gasslangerne beskadiges eller antændes,” siger tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen. Foto: S. Rahman.

Mærsk indrømmer fejl

Mange af arbejderne på Shree Ram arbejder uden det nødvendige sikkerhedsudstyr som åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, arbejdstøj og høreværn. Det chokerer igen Hasse Mortensen, der har set masser af ulykker grundet manglende beskyttelse i sine 20 år i Arbejdstilsynet.

“Det er virkelig giftig røg, de står og indånder. Samtidig bærer man ikke flammehæmmende beklædning. Det kan være en livstruende situation, hvis gnisterne rammer en på skjorten”, fastslår Hasse Mortensen.

Mærsk erkender i et interview med Danwatch, at der er områder, der skal forbedres for at sikre arbejdernes sikkerhed.

“Vi har fundet få eksempler på, at der ophugges uden det nødvendige sikkerhedsudstyr. Dette er ved at blive udbedret af værftet. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, hvis udstyret ikke bæres; heller ikke når der er tale om enkeltstående tilfælde. Det er et af de punkter om sikkerhedsudstyr, værftet er i gang med at udbedre,” udtaler Annette Stube, chef for bæredygtighed i Mærsk.

Værftsarbejderne på Shree Ram tjener deres løn ved at skære skibe i mindre stykker, så det kan genbruges i stålindustrien. Det sker ved at mixe ilt og gas i et apparat, der kan skære gennem stål og maling med en flamme på op til 1500 grader. Processen kaldes flammeskæring og frigiver en række skadelige stoffer, fortæller Hasse Mortensen.

”Når du flammeskærer i sort stål, frigiver det mikroskopiske partikler og gasser, der er særdeles farlige at indånde. Det kan derfor have fatale sundhedsskadende effekter på kroppen, hvis du ikke er tilstrækkeligt beskyttet”, siger den tidligere chef i Arbejdstilsynet.

Giftig røg og brandfarlige gasser. På stranden foran Mærsks kæmpeskibe, opskærer arbejdere stævnen af Wyoming, så giftig sort røg spreder sig over værftet. Foto: S. Rahman.

Giftig røg kan give kræft

Danske metalarbejdere er gennem tiden både døde eller blevet alvorligt syge af ikke at bære det nødvendige sikkerhedsudstyr. Jane Frølund Thomsen fra Bispebjerg Hospital ved præcist, hvordan denne røg påvirker kroppen. Hun arbejder til dagligt med danske metalarbejdere, der lider af lunge- og kræftlidelser.

“Reglerne herhjemme foreskriver, at man skal have udsugning, når man laver den slags opgaver. Det er svært at sige, om der er en akut truende fare. Men hvis de laver den samme flammeskæring i de små rum i længere tid, så er der en reel risiko for kvælning”, understreger Jane Frølund Thomsen.

Og netop beskyttelse mod svejserøg er ikke bare et centralt element i dansk lovgivning. Det er også et krav fra Mærsk selv samt et krav i Hong Kong-Konventionen, som både Mærsk og Shree Ram fortæller, de lever op til.

Nogle af arbejderne Danwatch har talt med, fortæller, at de bruger et hvidt mundbind, når de svejser inde i skibene på Shree Ram. Men et mundbind er langt fra nok til at holde farlige gasser ude, fortæller Jane Frølund Thomsen.

3M N95 8210. “Den maske er ikke tilstrækkelig til at beskytte mod partikler og røg fra flammeskæring,” siger Hasse Mortensen, tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet. Enkelte medarbejdere på Shree Ram værftet havde netop denne type maske på, når de arbejdede med flammeskæring. Foto: S. Rahman.

“Et mundbind beskytter nærmest ikke og tilbageholder slet ikke de giftige gasser og heller ikke ret meget af røgen. Røgen kan samtidig indeholde formalin, når det er malede overflader, og vi ved, at formalin kan give lungekræft, for det er et kræftfremkaldende stof. Men der skal en vis koncentration til”, siger Jane Frølund Thomsen.

Jane Frølund Thomsen kan ikke udtale sig om de specifikke mundbind, men det kan Hasse Mortensen. Han har et indgående kendskab til beskyttelsesudstyr og særligt til den 3M N95 8210-maske, som enkelte arbejdere brugte.

“Denne maske er ikke tilstrækkelig til at beskytte mod partikler og røg fra flammeskæring. Masken er specifikt beregnet på at beskytte mod støv. I røg fra flammeskæring vil der kunne forekomme partikler, som er 1000 gange mindre end i støv. Så hvis masken ikke er i stand til at blokere for så små partikler, så passerer de jo direkte ned i lungerne på den udsatte arbejder”, siger Hasse Mortensen.

Hong Kong Konventionen om sikkerhedsudstyr

Skibsophugningsanlæg skal sikre tilgængelighed og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr og tøj. Arbejderne skal benytte sikkerhedsudstyret, når aktiviteterne kræver det.

Konventionen nævner som sikkerhedsudstyr:

  • Hovedbeskyttelse
  • Ansigt- og øjenbeskyttelse
  • Hånd- og fodbeskyttelse
  • Åndedrætsværn
  • Høreværn
  • Beskyttelse mod radioaktiv forurening
  • Beskyttelse mod fald
  • Passende tøj

Kilde: Hong Kong Konventionen

Hong Kong Konventionen om sikkerhedsudstyr

Skibsophugningsanlæg skal sikre tilgængelighed og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr og tøj. Arbejderne skal benytte sikkerhedsudstyret, når aktiviteterne kræver det.

Konventionen nævner som sikkerhedsudstyr:

  • Hovedbeskyttelse
  • Ansigt- og øjenbeskyttelse
  • Hånd- og fodbeskyttelse
  • Åndedrætsværn
  • Høreværn
  • Beskyttelse mod radioaktiv forurening
  • Beskyttelse mod fald
  • Passende tøj

Kilde: Hong Kong Konventionen

Klare brud på Hong Kong-konventionen

På Delft University of Technology i Holland sidder Kanu Jain og forsker i skibsophug. Han er ved at afslutte sin ph.D i netop skibsophug, hvor han blandt andet har brugt en stor del af sin forskning på at studere ophugningsmetoder. Han er enig i eksperternes vurdering af de farlige situationer, og han understreger, at det ikke bare er Mærsks egne krav der ikke er opfyldt – men at der også er klare brud på Hong Kong-konventionen.

“Det ser ud til, at arbejderne mangler både åndedrætsværn og beskyttelsesbriller, mens de udfører flammeskæring. Det er et direkte brud på regulation 22 omkring arbejdernes sikkerhed og træning i Hong Kong-konventionen”, fastslår Kanu Jain, der sammen med blandt andre professor J. J. Hopmann fra samme universitet har skrevet en videnskabelig artikel om netop Hong Kong-konventionen.

Konventionen er også omdrejningspunktet i Mærsks egen standard for ansvarlig ophugning af skibe. Standarden bygger på konventionen men går skridtet videre og er mere specifik i kravene til værftet.

De mere specifikke krav glæder professor i arbejdsmiljø ved Center for Industriel Produktion på Aalborg universitet, Peter Hasle. Han har i en lang årrække forsket i arbejdsmiljøledelse og har også en fortid som professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han mener, at Mærsks krav til sikkerhed på værfter afspejler virksomhedens størrelse og ansvar. Men efter en nøje gennemgang af dokumentationen fra værftet, er konklusionen en anden.

“Man kan undre sig over, at Mærsk har valgt det her værft, for det er åbenlyst, at de ikke opfylder virksomhedens krav. Min vurdering er, at værftet ikke har kunne bevise, at de lever op til Mærsks standard. De har måske skrevet et pænt stykke papir, hvor de fortæller, at de vil forbedre sig hen ad vejen. Men de problemer jeg kan se, er så væsentlige, at det virker helt meningsløst. For de er ikke i nærheden af at leve op til kravene. Det er helt grundlæggende forhold, som er problemet”, understreger professoren.

Mærsk har ellers investeret massivt i at ansætte kompetente folk, der skal være til stede på værftet, fortæller Annette Stube.

“Vi har flere folk på værftet, som kan stoppe arbejdet, hvis det ikke sker efter standarderne. De er specialister, og de er ansat af os med et kontor på værftet for at være til stede.”

Peter Hasle mener, at netop den tilgang er sund. Men han har svært ved at forstå, hvad specialisterne laver på værftet, når så farlige situationer forekommer.

“Det pålægger Mærsk et voldsomt stort ansvar. Hvis de er til stede og ser disse ting uden at gribe ind. Så fortæller de dermed den lokale ledelse og medarbejdere, at de farlige situationer er acceptable. Hvis Mærsk er til stede, men intet gør, så lærer Mærsk-arbejderne, at det er acceptabelt at arbejde på den måde  – og at Mærsks krav ikke gælder,” udtaler Peter Hasle.

Ekspert: Standarden overholdes på ingen måde

Danwatch har interviewet flere end ti værftsarbejdere fra Shree Ram, der har dokumenteret, at de arbejder på værftet. De fortæller, at de ikke har en kontrakt, og at de ikke kender deres rettigheder. Det er bare endnu en ting, der får professoren til at undre sig over Mærsks beslutning. Særligt når det står nævnt i Mærsks standard, at det er særlig vigtigt, at alle arbejdere har en kontrakt og kender deres rettigheder.

“Når medarbejderne ikke har en kontrakt, så vil de ikke være i stand til at sige fra, hvis de oplever at forholdene er uforsvarlige. Og de vil derfor ikke holde op med at arbejde, selvom de bliver akut syge af eksempelvis at lave flammeskæring uden åndedrætsværn, som de tilsyneladende gør,” siger Peter Hasle og uddyber:

“Det virker som om, at Mærsk bruger standarden som et billede på, hvor pænt og ordentligt de får ophugget deres skibe. Men realiteten er, at standarden på ingen måde overholdes.”

Mærsk erkender igen, at der er forhold, der ikke har været i orden, men at de har taget affære siden Danwatch undersøgte værftet.

“De kontraktuelle forhold er et af de forhold, som ikke var fuldstændig i orden da vi startede vores samarbejde med Shree Ram, og som for nyligt er blevet bragt i orden,” siger Annette Stube.

Værftet Shree Ram har ikke ønsket at kommentere på Danwatchs dokumentation. Og Mærsk har ikke ønsket at oplyse, hvornår de forventer, at værftet lever op til deres standard.

Læs hele Danwatchs undersøgelse ‘Mærsk og det livsfarlige affald’

ILO's retningslinjer for sikkerhedsudstyr ved ophugning af skibe

  • Beskyttelsesudstyr og beskyttelsestøj bør stilles til rådighed og vedligeholdes af arbejdsgiveren uden egenbetaling for arbejderne.
  • Retningslinjerne nævner som personligt sikkerhedsudstyr  bl.a. hovedbeskyttelse, ansigts- og øjenbeskyttelse, hånd- og fodbeskyttelse, åndedrætsværn og beskyttelse mod fald.

Kilde: www.ilo.org: “Safety and health in shipbreaking: Guidelines for Asian countries and Turkey”

Mærsks retningslinjer for skibsophug i Alang

I forbindelse med beslutningen om at sende skibe til ophug i Indien, udarbejdede Mærsk i 2016 et bilag til deres skibsophugningspolitik, der minutiøst gennemgår Mærsks krav til sikkerhedsforanstaltninger, miljøhensyn og procedurer for ophug af deres skibe på Alang-stranden.

Bilaget stiller bl.a. krav til, at alle, der opholder sig på værftets arbejdsområder, som minimum skal bære:

  • Sikkerhedsvest
  • Sikkerhedssko
  • Sikkerhedsbriller
  • Sikkerhedshjelm.

Dertil skal alle, der har med skæring at gøre, bære:

  • Sikkerhedsdragt
  • Handsker
  • Filtermaske over mund og næse.

Beklædningsdele bør i øvrigt være slidstærke, brandhæmmende, kemisk resistente og have reflekser.

Kilde: Mærsk 

ILO's retningslinjer for sikkerhedsudstyr ved ophugning af skibe

  • Beskyttelsesudstyr og beskyttelsestøj bør stilles til rådighed og vedligeholdes af arbejdsgiveren uden egenbetaling for arbejderne.
  • Retningslinjerne nævner som personligt sikkerhedsudstyr  bl.a. hovedbeskyttelse, ansigts- og øjenbeskyttelse, hånd- og fodbeskyttelse, åndedrætsværn og beskyttelse mod fald.

Kilde: www.ilo.org: “Safety and health in shipbreaking: Guidelines for Asian countries and Turkey”

Mærsks retningslinjer for skibsophug i Alang

I forbindelse med beslutningen om at sende skibe til ophug i Indien, udarbejdede Mærsk i 2016 et bilag til deres skibsophugningspolitik, der minutiøst gennemgår Mærsks krav til sikkerhedsforanstaltninger, miljøhensyn og procedurer for ophug af deres skibe på Alang-stranden.

Bilaget stiller bl.a. krav til, at alle, der opholder sig på værftets arbejdsområder, som minimum skal bære:

  • Sikkerhedsvest
  • Sikkerhedssko
  • Sikkerhedsbriller
  • Sikkerhedshjelm.

Dertil skal alle, der har med skæring at gøre, bære:

  • Sikkerhedsdragt
  • Handsker
  • Filtermaske over mund og næse.

Beklædningsdele bør i øvrigt være slidstærke, brandhæmmende, kemisk resistente og have reflekser.

Kilde: Mærsk 

Dokumentation

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.