Derudover fortæller værftsarbejderne, at de arbejder uden det nødvendige sikkerhedsudstyr i en industri, som den internationale arbejdsorganisation (ILO) betegner som verdens farligste.
Læs undersøgelsen ‘Mærsk og det livsfarlige affald’
Ekspert: “Værftet burde lukkes”
Vi har fremlagt billeddokumentation fra værftet i Indien til en række eksperter i både arbejdsmiljø og arbejdsmedicin. En af disse eksperter er Hasse Mortensen. Han er tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet med indgående kendskab til arbejdsmiljø på skibsværfter. Han er chokeret over forholdene på værftet, hvor Mærsks skibe bliver hugget op.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]
“Der kan hurtigt opstå overhængende eksplosionsfare i de situationer, I præsenterer mig for. Jeg har næsten ikke ord for, hvor galt det kan gå de arbejdere, hvis gasslangerne beskadiges, og gasserne antændes”, siger Hasse Mortensen mens han kigger på et billede fra Shree Ram, der viser ubeskyttede gaskabler tæt på åben ild.
“I en dansk kontekst ville det her være nok til at lukke arbejdspladsen, indtil slangerne var hængt op og sikret. For man skal huske på, at det er særdeles brandfarlige gasser, som de opererer med”, understreger Hasse Mortensen.
Dén vurdering er overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital
Jane Frølund Thomsen enig i. Hun vurderer til dagligt arbejdsrelaterede sygdomme ved blandt andre værftsarbejdere i Danmark.
“Ved flammeskæring er der en sikkerhedsrisiko. Man bruger ren ilt, og det er sprængfarligt, hvis gnisterne kommer i forbindelse med den rene ilt, særligt hvis gnisterne kommer i nærheden af gasledningerne. For hvis isoleringen bliver brændt af ledningerne, og der kommer fri ilt ud, så er der en alvorlig eksplosions- og brandfare”, fastslår Jane Frølund Thomsen.
Livsfare: “Jeg har næsten ikke ord for, hvor galt det kan gå de arbejdere, hvis gasslangerne beskadiges eller antændes,” siger tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen. Foto: S. Rahman.
Mærsk indrømmer fejl
Mange af arbejderne på Shree Ram arbejder uden det nødvendige sikkerhedsudstyr som åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, arbejdstøj og høreværn. Det chokerer igen Hasse Mortensen, der har set masser af ulykker grundet manglende beskyttelse i sine 20 år i Arbejdstilsynet.
“Det er virkelig giftig røg, de står og indånder. Samtidig bærer man ikke flammehæmmende beklædning. Det kan være en livstruende situation, hvis gnisterne rammer en på skjorten”, fastslår Hasse Mortensen.
Mærsk erkender i et interview med Danwatch, at der er områder, der skal forbedres for at sikre arbejdernes sikkerhed.
“Vi har fundet få eksempler på, at der ophugges uden det nødvendige sikkerhedsudstyr. Dette er ved at blive udbedret af værftet. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, hvis udstyret ikke bæres; heller ikke når der er tale om enkeltstående tilfælde. Det er et af de punkter om sikkerhedsudstyr, værftet er i gang med at udbedre,” udtaler Annette Stube, chef for bæredygtighed i Mærsk.
Værftsarbejderne på Shree Ram tjener deres løn ved at skære skibe i mindre stykker, så det kan genbruges i stålindustrien. Det sker ved at mixe ilt og gas i et apparat, der kan skære gennem stål og maling med en flamme på op til 1500 grader. Processen kaldes flammeskæring og frigiver en række skadelige stoffer, fortæller Hasse Mortensen.
”Når du flammeskærer i sort stål, frigiver det mikroskopiske partikler og gasser, der er særdeles farlige at indånde. Det kan derfor have fatale sundhedsskadende effekter på kroppen, hvis du ikke er tilstrækkeligt beskyttet”, siger den tidligere chef i Arbejdstilsynet.
Giftig røg og brandfarlige gasser. På stranden foran Mærsks kæmpeskibe, opskærer arbejdere stævnen af Wyoming, så giftig sort røg spreder sig over værftet. Foto: S. Rahman.
Giftig røg kan give kræft
Danske metalarbejdere er gennem tiden både døde eller blevet alvorligt syge af ikke at bære det nødvendige sikkerhedsudstyr. Jane Frølund Thomsen fra Bispebjerg Hospital ved præcist, hvordan denne røg påvirker kroppen. Hun arbejder til dagligt med danske metalarbejdere, der lider af lunge- og kræftlidelser.
“Reglerne herhjemme foreskriver, at man skal have udsugning, når man laver den slags opgaver. Det er svært at sige, om der er en akut truende fare. Men hvis de laver den samme flammeskæring i de små rum i længere tid, så er der en reel risiko for kvælning”, understreger Jane Frølund Thomsen.
Og netop beskyttelse mod svejserøg er ikke bare et centralt element i dansk lovgivning. Det er også et krav fra Mærsk selv samt et krav i Hong Kong-Konventionen, som både Mærsk og Shree Ram fortæller, de lever op til.
Nogle af arbejderne Danwatch har talt med, fortæller, at de bruger et hvidt mundbind, når de svejser inde i skibene på Shree Ram. Men et mundbind er langt fra nok til at holde farlige gasser ude, fortæller Jane Frølund Thomsen.
3M N95 8210. “Den maske er ikke tilstrækkelig til at beskytte mod partikler og røg fra flammeskæring,” siger Hasse Mortensen, tidligere tilsynschef og chefkonsulent i Arbejdstilsynet. Enkelte medarbejdere på Shree Ram værftet havde netop denne type maske på, når de arbejdede med flammeskæring. Foto: S. Rahman.
“Et mundbind beskytter nærmest ikke og tilbageholder slet ikke de giftige gasser og heller ikke ret meget af røgen. Røgen kan samtidig indeholde formalin, når det er malede overflader, og vi ved, at formalin kan give lungekræft, for det er et kræftfremkaldende stof. Men der skal en vis koncentration til”, siger Jane Frølund Thomsen.
Jane Frølund Thomsen kan ikke udtale sig om de specifikke mundbind, men det kan Hasse Mortensen. Han har et indgående kendskab til beskyttelsesudstyr og særligt til den 3M N95 8210-maske, som enkelte arbejdere brugte.
“Denne maske er ikke tilstrækkelig til at beskytte mod partikler og røg fra flammeskæring. Masken er specifikt beregnet på at beskytte mod støv. I røg fra flammeskæring vil der kunne forekomme partikler, som er 1000 gange mindre end i støv. Så hvis masken ikke er i stand til at blokere for så små partikler, så passerer de jo direkte ned i lungerne på den udsatte arbejder”, siger Hasse Mortensen.
[INSERT_ELEMENTOR id=”20092″]
Klare brud på Hong Kong-konventionen
På Delft University of Technology i Holland sidder Kanu Jain og forsker i skibsophug. Han er ved at afslutte sin ph.D i netop skibsophug, hvor han blandt andet har brugt en stor del af sin forskning på at studere ophugningsmetoder. Han er enig i eksperternes vurdering af de farlige situationer, og han understreger, at det ikke bare er Mærsks egne krav der ikke er opfyldt – men at der også er klare brud på Hong Kong-konventionen.
“Det ser ud til, at arbejderne mangler både åndedrætsværn og beskyttelsesbriller, mens de udfører flammeskæring. Det er et direkte brud på regulation 22 omkring arbejdernes sikkerhed og træning i Hong Kong-konventionen”, fastslår Kanu Jain, der sammen med blandt andre professor J. J. Hopmann fra samme universitet har skrevet en videnskabelig artikel om netop Hong Kong-konventionen.
Konventionen er også omdrejningspunktet i Mærsks egen standard for ansvarlig ophugning af skibe. Standarden bygger på konventionen men går skridtet videre og er mere specifik i kravene til værftet.
De mere specifikke krav glæder professor i arbejdsmiljø ved Center for Industriel Produktion på Aalborg universitet, Peter Hasle. Han har i en lang årrække forsket i arbejdsmiljøledelse og har også en fortid som professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Han mener, at Mærsks krav til sikkerhed på værfter afspejler virksomhedens størrelse og ansvar. Men efter en nøje gennemgang af dokumentationen fra værftet, er konklusionen en anden.
“Man kan undre sig over, at Mærsk har valgt det her værft, for det er åbenlyst, at de ikke opfylder virksomhedens krav. Min vurdering er, at værftet ikke har kunne bevise, at de lever op til Mærsks standard. De har måske skrevet et pænt stykke papir, hvor de fortæller, at de vil forbedre sig hen ad vejen. Men de problemer jeg kan se, er så væsentlige, at det virker helt meningsløst. For de er ikke i nærheden af at leve op til kravene. Det er helt grundlæggende forhold, som er problemet”, understreger professoren.
Mærsk har ellers investeret massivt i at ansætte kompetente folk, der skal være til stede på værftet, fortæller Annette Stube.
“Vi har flere folk på værftet, som kan stoppe arbejdet, hvis det ikke sker efter standarderne. De er specialister, og de er ansat af os med et kontor på værftet for at være til stede.”
Peter Hasle mener, at netop den tilgang er sund. Men han har svært ved at forstå, hvad specialisterne laver på værftet, når så farlige situationer forekommer.
“Det pålægger Mærsk et voldsomt stort ansvar. Hvis de er til stede og ser disse ting uden at gribe ind. Så fortæller de dermed den lokale ledelse og medarbejdere, at de farlige situationer er acceptable. Hvis Mærsk er til stede, men intet gør, så lærer Mærsk-arbejderne, at det er acceptabelt at arbejde på den måde – og at Mærsks krav ikke gælder,” udtaler Peter Hasle.
Ekspert: Standarden overholdes på ingen måde
Danwatch har interviewet flere end ti værftsarbejdere fra Shree Ram, der har dokumenteret, at de arbejder på værftet. De fortæller, at de ikke har en kontrakt, og at de ikke kender deres rettigheder. Det er bare endnu en ting, der får professoren til at undre sig over Mærsks beslutning. Særligt når det står nævnt i Mærsks standard, at det er særlig vigtigt, at alle arbejdere har en kontrakt og kender deres rettigheder.
“Når medarbejderne ikke har en kontrakt, så vil de ikke være i stand til at sige fra, hvis de oplever at forholdene er uforsvarlige. Og de vil derfor ikke holde op med at arbejde, selvom de bliver akut syge af eksempelvis at lave flammeskæring uden åndedrætsværn, som de tilsyneladende gør,” siger Peter Hasle og uddyber:
“Det virker som om, at Mærsk bruger standarden som et billede på, hvor pænt og ordentligt de får ophugget deres skibe. Men realiteten er, at standarden på ingen måde overholdes.”
Mærsk erkender igen, at der er forhold, der ikke har været i orden, men at de har taget affære siden Danwatch undersøgte værftet.
“De kontraktuelle forhold er et af de forhold, som ikke var fuldstændig i orden da vi startede vores samarbejde med Shree Ram, og som for nyligt er blevet bragt i orden,” siger Annette Stube.
Værftet Shree Ram har ikke ønsket at kommentere på Danwatchs dokumentation. Og Mærsk har ikke ønsket at oplyse, hvornår de forventer, at værftet lever op til deres standard.
Læs hele Danwatchs undersøgelse ‘Mærsk og det livsfarlige affald’
[INSERT_ELEMENTOR id=”20100″]
Claus Nordahl
