Det har ikke været lovligt at anvende i Danmark siden 2014. Ikke desto mindre har Miljøstyrelsen i knap 10 år givet årlige dispensationer til, at avlere af juletræer samt pære- og æbletræer kan sprøjte deres afgrøder med pesticidet Pomoxon Extra.
Det viser en gennemgang af Miljøstyrelsens dispensationer til landbruget, som Danwatch har foretaget. Den seneste dispensation er givet i 2026 i perioderne april til juni og juli til september.
Pomoxon Extra er et såkaldt vækstreguleringsmiddel, der bruges til fortynding af trætoppe og til forebyggelse af tidligt frugtfald. Det er forbudt, fordi producenten af midlet, australske Nufarm, ikke kan dokumentere, at midlet har en holdbarhed på minimum to år, som de gældende pesticidregler kræver.
I en aktindsigt, som Danwatch har fået, fremgår det desuden, at Nufarm i henholdsvis 2014 og 2020 søgte om en ny godkendelse af midlet hos Miljøstyrelsen, men begge gange blev det afvist. I 2014 skyldtes det, at man ikke kunne bevise midlets stabilitet, og i 2020 indeholdt ansøgningen ikke de nødvendige oplysninger.
Miljøstyrelsens gentagne dispensationer af Pomoxon Extra vækker kritik hos Danmarks Naturfredningsforening.
“Grundlæggende mener vi ikke, at landbruget bør være så afhængigt af pesticider, som det er i Danmark i dag. Men når der så findes regler, som enten forbyder bestemte midler eller stiller klare krav til, hvordan eller om de må anvendes, så skal de også tages alvorligt. Ikke omgås gennem gentagne dispensationer”, siger landbrugspolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, Anna Bak Jäpelt.
I en mail skriver Miljøstyrelsen, at aktivstoffer i Pomoxon Extra er godkendt i EU, og at det ikke er nødvendigt at dokumentere to års holdbarhed, når dispensationen kun gives i 120 dage, som reglerne fastsætter.
De skriver også, at de i 2025 modtog en ny ansøgning fra Nufarm om permanent godkendelse af et middel, der skal erstatte dispensationerne til Pomoxon Extra. Ansøgningen er stadig under sagsbehandling.
Artikel 53 i pesticidforordningen
- Dispensation til et plantebeskyttelsesmiddel, der ikke er godkendt, kan gives efter pesticidforordningens artikel 53.
- Den fastsætter, at dispensationer kan gælde i op til 120 dage og kun ved kontrolleret og begrænset brug. Samtidig skal anvendelsen ske på vilkår, der beskytter miljø og sundhed.
Kilde MIljøstyrelsen
Tvivlsom praksis
Miljøstyrelsens dispensationspraksis har givet anledning til debat flere gange gennem årene. I 2019 kom Rigsrevisionen eksempelvis med en kras kritik af Miljøstyrelsens beskyttelse af grundvandet, som også inkluderede forvaltningen af dispensationer.
Et par år senere, i 2022, kunne Danwatch afsløre, at Miljøstyrelsen havde givet danske landmænd dispensation til at bruge sprøjtemidlet Reglone, hvis aktive stof er diquat, der kædes sammen med en række alvorlige sygdomme, blandt andet parkinsons.
I forbindelse med Reglone-sagen fik Danmarks Naturfredningsforening et advokatfirma til at foretage en advokatundersøgelse af, hvorvidt dispensationerne af Reglone var i strid med reglerne.
Konklusionen lød dengang, at der var betydelig tvivl om, hvorvidt Miljøstyrelsens gentagne dispensationer er i overensstemmelse med EU’s pesticidforordning. Det samme gælder dispensationerne til Pomoxon Extra, mener Dansk Naturfredningsforening.
“Ved begge midler gør det sig gældende, at Miljøstyrelsen helt systematisk giver dispensation, så på den måde bliver det jo en principiel sag, selvom Pomoxon Extra dog også adskiller sig fra Reglone, der udgjorde en stor risiko for mennesker og miljø”, siger Anna Bak Jäpelt og uddyber:
“Problemet med den danske praksis er, at dispensationer er tænkt som en midlertidig undtagelse i reelle nødsituationer, hvor der ikke findes alternativer. Når der år efter år gives tilladelser til de samme anvendelser, er det svært at se det som enkeltstående tilfælde. Det peger snarere på en systematisk brug af et værktøj, der ikke er tiltænkt den rolle”.
Ifølge professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, kan praksissen med de gentagne dispensationer diskuteres.
“Det er korrekt, at meningen med forordningen ikke er, at der løbende skal gives midlertidige tilladelser, og derfor kan det diskuteres, om ansøger ikke har krav på en almindelig tilladelse”, siger han, men understreger, at Miljøstyrelsen holder sig indenfor lovgivningen.
Reglone-sagen
- Reglone er et ukrudtsmiddel, som indeholder aktivstoffet diquat, der siden 2018 har været ulovlig i EU, fordi det kan være farligt for mennesker.
- Alligevel gav Miljøstyrelsen flere gange landbruget dispensation til at bruge midlet på særligt kartoffelmarker, som blandre andre Danwatch har dokumenteret.
- Dispensationerne gav anledning til heftig kritik, og i 2024 stoppede Miljøstyrelsen praksissen.
- I 2025 kunne Information så afsløre, at dispensationerne til Reglone blev givet, selvom Miljøstyrelsen allerede i 2020 vurderede, at midlet udgjorde en betragtelig sundhedsrisiko.
Kilde: Danwatch, Dagbladet Information
Miljøstyrelsen: Vi følger reglerne
Miljøstyrelsen afviser, at styrelsens dispensationer til Pomoxon Extra strider mod reglerne.
I en mail henviser de til pesticidforordningens artikel 53, som giver EU-landene mulighed for at give midlertidige dispensationer i op til 120 dage under særlige omstændigheder og i tilfælde, hvor der ikke findes rimelige alternativer.
De skriver også, at de følger de procedurer, der blev fastlagt i samarbejde med Kammeradvokaten i forbindelse med beretningen fra Rigsrevisionen i 2019.
Ifølge styrelsen bygger dispensationerne desuden på konkrete faglige vurderinger af blandt andet sundhed, miljø og risiko for forurening af grundvand.
Sidst henviser de til en verserende retssag om Miljøstyrelsens dispensationspraksis.
Flere interesseorganisationer stævnede i 2024 Miljøstyrelsen, og i 2026 besluttede Østre Landsret at forelægge spørgsmål om fortolkningen af artikel 53 for EU-Domstolen. Styrelsen forventer, at spørgsmålet om gentagne dispensationer kommer til at indgå i sagen.
