Miljøminister giver opposition indsigt i korrespondance

Oppositionen fastholder pres på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i sagen om ophugning af danske skibe, efter Danwatch sidste år dokumenterede, at Mærsk-skibe ender på strand-værfter i Indien og Bangladesh.
Mikkel Bahl

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var tirsdag i sit fjerde samråd om ophugning af danske skibe uden for Danmarks grænser. Her indvilligede han i at fremsende korrespondance med de britiske myndigheder om Mærsk-skibet North Sea Producer og at tage et møde med danske rederier for at minde dem om deres forpligtelser.

På trods af pres fra oppositionen vil ministeren dog hverken regulere eller kontrollere rederierne. Han er fortsat et tillidsmenneske, der tror på, at danske skibsredere handler ansvarligt. Det på trods af, at Danwatch i samarbejde med TV2 og Politiken har dokumenteret, at Mærsk får hugget skibe op under farlige forhold.

Søvnløse nætter

Socialdemokraternes Mette Gjerskov finder ministerens manglende vilje til at regulere og kontrolle danske rederier bekymrende:

“De er fint at have anbefalinger til rederierne, men bliver der fulgt op på det? Det giver mig det indtryk, at ministeren ikke har haft mange søvnløse nætter over denne sag, og det burde han, for det er alvorligt. Anbefalinger er lidt ligegyldige, hvis de ikke bliver fulgt op af handling. Så hvad har ministeren tænkt sig at gøre?” spurgte Mette Gjerskov.

Esben Lunde Larsen forsikrede, at han skam er dybt optaget af sagen.

“Jeg tager sagen meget alvorligt, men jeg har ikke generelt ikke søvnløse nætter.”

“Det burde du have,” afbrød Mette Gjerskov.

Mærsk og de lysky aftaler

Sagen har rullet i danske og internationale medier siden oktober 2016, hvor Danwatch i samarbejde med Politiken og TV2 kunne dokumentere, at Danmarks største rederi Mærsk benytter farlige strande i Indien og Bangladesh til ophug af nuværende og tidligere skibe.

I undersøgelsen ‘Mærsk og det farlige affald i Bangladesh’dokumenterede Danwatch, at skibet North Sea Producer, var sendt til skrot af den køber, som Mærsk havde solgt skibet til, på et strand-værft i Chittagong, berygtet for usædvanligt dårlige arbejdsvilkår og miljøforurening.

 

Fakta: North Sea Producer

  • Skibet Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.
  • Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense. I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform. Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.
  • Producer er 333 m. lang, hvilket omtrent svarer til tre fodboldbaner. Skibet vejer 276.000 ton, svarende til 500 Airbus 380, som er verdens største passagerfly.
  • I sin tid som flydende olieplatform kunne den producere op til 76,000 tønder olie hver dag og havde plads til samlet 560,000 tønder olie om bord.
  • Skibet opererede på havet i en dybde på 147 meter. Ud over en helikopterlandingsplads, havde Producer plads til en besætning på 73 mand, en kantine og en biograf.
  • North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016. I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS, som er verdens største mellemhandler af skibe til skrot. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer. Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh, hvor det nu skrottes.

Fakta: North Sea Producer

  • Skibet Producer er en flydende olieplatform, der siden 1984 har sejlet med olie i Nordsøen og været ejet og opereret af Mærsk under skiftende virksomhedskonstruktioner.
  • Skibet blev oprindeligt bygget som et tankskib ved navn Dagmar Maersk d. 22. september 1983 på Lindøværftet i Odense. I 1997 ændrer skibet navn til North Sea Producer og funktion til en såkaldt FPSO (Floating Production, Storage and Offloading), som er en flydende olieplatform. Det operative ansvar overgår i den forbindelse til et joint venture-selskab kaldet North Sea Production Company Limited, som ejes 50 procent af Mærsk og 50 procent af selskabet Odebrecht.
  • Producer er 333 m. lang, hvilket omtrent svarer til tre fodboldbaner. Skibet vejer 276.000 ton, svarende til 500 Airbus 380, som er verdens største passagerfly.
  • I sin tid som flydende olieplatform kunne den producere op til 76,000 tønder olie hver dag og havde plads til samlet 560,000 tønder olie om bord.
  • Skibet opererede på havet i en dybde på 147 meter. Ud over en helikopterlandingsplads, havde Producer plads til en besætning på 73 mand, en kantine og en biograf.
  • North Sea Production Company Limited sælger North Sea Producer i april 2016. I August 2016 bliver skibet solgt til skrot til Janata Steel-værftet i Bangladesh for næsten 45 millioner kroner af GMS, som er verdens største mellemhandler af skibe til skrot. I forbindelse med salget, skifter skibet navn til Producer. Skibet sælges som et ‘dødt fartøj’ og trækkes af en bugserbåd fra England til Bangladesh, hvor det nu skrottes.

For få måneder siden kunne Danwatch yderligere afsløre, at myndighederne i Bangladesh har fundet radioaktivt materiale på skibet, og at højesteretten pålagde værftet at udlevere fortrolig rapport.

Ifølge Danwatchs kilder er der stadig stor usikkerhed om det radioaktive materiale på skibet. Værftet hævder, at de har fjernet de radioaktive rør, men vil ikke dokumentere det eller svare på spørgsmål om, hvordan eller hvor det farlige materiale er nu.

Opposition stadig kritisk

I gårsdagens samråd indkaldt af Christian Juhl (EL) og Ulla Sandbæk (AL) ville oppositionen have svar fra ministeren om, hvad han havde foretaget sig i sagen.

Esben Lunde Larsen mindede om, at Danmark med opbakning fra samtlige partier i Folketinget har tiltrådt Hong Kong konventionen for ophug af skibe. Danmark er dog kun det syvende land til at underskrive konventionen, der kræver 15 lande før den træder i kraft, hvilket ministeren tidligst forventer vil ske omkring 2020.

“Jeg har også set de voldsomme billeder af strandene i Indien og Bangladesh, og dem tager jeg selvfølgelig afstand fra,” siger Esben Lunde Larsen.

“Men der er ingen lovgivningsmæssige håndtag, vi kan trække i. Vi er bundet af forskellige internationale regler og retningslinjer. Vi har god dialog med Danske Rederier. Mærsk har altid stået for ordentlighed og rettidig omhu, men det har de ikke gjort i denne sag. Og derfor er jeg også glad for at se, at de har taget ansvar og vil gøre det bedre,” siger Miljøministeren.

Lad os holde fast i, hvad det handler om: Vores gamle skrot, som er et stort problem for miljøet og de mennesker, som håndterer det.

Mette Gjerskov (S)

Vores gamle skrot

Det svar er dog ikke godt nok for de fremmødte oppositionspolitikere. Socialdemokraternes Mette Gjerskov mindes, at hun deltog i lignende samråd helt tilbage da Connie Hedegaard var miljøminister og vil vide, hvorfor der ikke er sket mere på så mange år.

“Lad os holde fast i, hvad det handler om: Vores gamle skrot, som er et stort problem for miljøet og de mennesker, som håndterer det. Der er noget, der ikke fungerer, og vi burde rydde op efter os selv. Det er for nemt bare at sælge videre og skifte flag og fralægge sig alt ansvar. Det er fint med konventioner osv, men vi har et særligt ansvar for danske rederier,” siger Mette Gjerskov.

Ulla Sandbæk vil vide, hvorfor der ikke er indskrevet et kædeansvar, så de rederier, der benytter skibene også har et ansvar for, at de bliver ophugget forsvarligt.

Esben Lunde Larsen forklarer, at regeringen ikke går ind for hverken danske særregler eller kædeansvar.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr minder om, at Basel-konventionen for farligt affald faktisk indeholder et kædeansvar, så Mærsk i sidste ende er ansvarlig for radioaktivt materiale på deres tidligere skibe.

Lille fremskridt

Efter mødet var både Christian Juhl og Ulla Sandbæk nogenlunde tilfredse med ministerens svar.

“Jeg er generelt set tilfreds. Jeg mener, at kædeansvar er vigtigt, og derfor er jeg også glad for, at vi nu får indsigt i ministerens dialog med briterne, som måske viser mere om den sag. Ifølge Basel-konventionen for bevægelser over grænser med farlig affald er der kædeansvar, så det bliver spændende at se, om briterne har undersøgt den sag,” siger Ulla Sandbæk.

“Jeg er nogenlunde tilfreds. Jeg er glad for, at vi får indsigt i dialogen med briterne, og at ministeren vil tage et møde med rederierne og minde dem om deres forpligtelser. Det var et lille skridt i den rigtige retning, og vi vil selvfølgelig holde fast i sagen,” siger Christian Juhl til Danwatch.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.