Samtlige 365 vindmøller er rejst og klar til at levere strøm i den største vindmøllepark på det afrikanske kontinent, Lake Turkana Wind Power Project i Kenya.
Men strømmen når ikke ud til husstande eller virksomheder, og det skal selvsamme husstande og virksomheder betale for. Faktisk har de allerede betalt bøder på omtrent 330 millioner kroner til vindmølleparken – uden dog at modtage el.
De nye bøder kan løbe op i over 800 millioner kroner og skal betales gennem el-regningen. Det skyldes, at Kenyas myndigheder endnu ikke har forbundet vindmølleparken med el-nettet, som de er kontraktligt forpligtet til.
Det skriver det kenyanske medie Business Daily.
Danwatch dokumenterede i 2016 at internationale investorer, IFU og Eksport Kredit Fonden, i forbindelse med planlægning af Lake Turkana Wind Power Project, ikke har levet op til deres egne og internationale standarder for due diligence. Konsortiet har siden 2013 været i retten for anklager om illegal jordovertagelse.
Hvis ikke de kenyanske myndigheder formår at koble vindmølleparken til el-nettet inden juni 2018, vil bøderne blive opkrævet. I regeringens budget for 2018 er der afsat 110,4 millioner euro til vindmølle-konsortiet, som svarer til 821 millioner kroner.
Ifølge Business Daily er det beløb højere end hvad Kenyas energiminister Charles Keter varslede tidligere på måneden. Charles Keter oplyste, at det 428 kilometer lange kabel, der skal forbinde vindmølleparken med det nationale el-net, er 70 procent færdiggjort, og at der kun mangler at blive opsat højspændingskabler.
Efter planen skulle en mindre mængde strøm komme ud til forbrugerne fra oktober 2016 og vindmølleparken skulle have kørt for fuld styrke fra juli 2017. Vindmølleparken med 365 Vestas møller skal have en kapacitet af 310 megawatts, hvilket er nok til at forsyne en million husstande med strøm.
Udover at den danske virksomhed Vestas ejer 12,8 procent af aktierne i konsortiet og har leveret samtlige turbiner, er danske skattekroner også investeret i projektet. IFU (Investeringsfonden for udviklingslande) har skudt 100 mio. i projektet og Eksport Kredit Fonden der har stillet en garanti på 1 mia. kr.
Danwatch har derfor spurgt Udenrigsministeriet:
“Lake Turkana projektet bryder på ingen måde med Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Der forventes store positive økonomiske, sociale og miljømæssige afkast af denne investering,” oplyser Udenrigsministeriet.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har lagt pres på Kenyas regering for at få projektet færdigt.
”Investeringerne i Lake Turkana er sket i forventning om et økonomisk afkast. De private investorer og IFU ser allerhelst, at de kenyanske forbrugere hurtigst muligt får leveret strøm, som de så betaler for”, siger Ulla Tørnæs.
“Valget står ikke mellem gratis strøm, og strøm man skal betale for. Som alle andre steder står valget mellem strøm man betaler for eller ingen strøm. Derfor har vi fra dansk side også presset på for at få færdiggjort den sidste del af arbejdet.”
Ifølge Udenrigsministeriet er det helt almindelig praksis i denne type investeringsprojekter, at man er indgået en aftale med Kenya om at landet skal aftage elektriciteten til en given pris.
“Store komplekse infrastrukturprojekter bliver ofte forsinkede – det gælder i hele verden. Det er vigtigt, at Kenya lever op til sin del af aftalen – også for ikke at afskrække fremtidige investorer i landet”, oplyser Udenrigsministeriet.
El-produktionen fra Lake Turkana er CO2-neutral og vil svare til cirka 17 procent af Kenyas nuværende kapacitet, oplyser Udenrigsministeriet.
Amalie Linde