Myanmar har fået sin egen Døde poeters klub

They began to burn the poets
When the smoke of burned books could
No longer choke the lungs heavy with dissent.

Det digt læste den myanmarske digter Ko Khet Thi højt, da hans kollega Chan Thar Swe blev begravet. Chan var blevet skudt i hovedet, mens han protesterede mod den militærjunta, der tog magten i Myanmar den 1. februar i år.

Så blev Ko Khet Thi selv smidt i fængsel, og kort efter fik familien udleveret hans lig. 

En trejde digter, Ko Kyi Zaw, har nu mistet to af sine venner, men som den amerikanske avis New York Times kan fortælle, giver han ikke op. Trods tabet af de to venner har han tænkt sig at fortsætte kampen mod landets brutale militærjunta.

“Jeg er også bange for, at jeg vil blive arresteret og dræbt, men jeg vil fortsætte med at kæmpe”, siger Ko Kyi Zaw i en stor artikel, hvor chefen for New York Times Sydøstasien-kontor fortæller om, hvordan Myanmars digtere er blevet et mål for den brutale militærjunta, selv om ordene er deres eneste våben.

Digte mod overmagten

Siden den mere end 100 år lange britiske kolonisering af Myanmar, der startede i 1824, har poesien været brugt som et middel i kampen mod overmagten i Myanmar. Digtere stod i spidsen for uafhængighedsbevægelsen, og da Nationalligaen for Demokrati (NLD) i 2015 vandt det første frie valg i Myanmar efter militærstyret, stod mere end ti digtere på stemmesedlerne, skriver New York Times.

Og derfor frygter regimet den dag i dag poeterne mere end andre. Siden militærkuppet er mere end 30 digtere blevet fængslet, og ifølge Myanmars National Poet’s Union er mindst fire er blevet dræbt.

Endnu flere er døde efter pludselige overfald fra ukendte gerningsmænd, som digteren og træskæreren U Sein Win, som døde natten efter, at en ukendt person kastede en spand benzin over ham og strøg en tændstik.

Slagord til demonstranterne

Digterne i Myanmar har ligesom mange andre dele af landets befolkning sluttet sig til den demokratibevægelse, som har overrasket militærjuntaen med sin opslutning og sin vedholdenhed.

Flere af de slagord, som demonstranterne råber i gaderne, stammer også fra poeterne. Som dette, der blev skrevet af en nu afdød poet til ære for den demokratibevægelse, der har oplevet mere end 800 aktivister blive dræbt af militærjuntaen.

They shoot at heads
But they do not know
That revolution lives in the heart.

I det digt, som Ko Khet Thi læste højt ved sin kollegas begravelse, før han selv blev dræbt i fængslet, varsles det at poeternes kamp mod militærjuntaen vil fortsætte, trods fængslingerne og trods drabene.

They started to burn the poets
But ash makes for more fertile soil.