21. februar 2011

Når lønnen ikke er til at leve af

Med skyskrabere der kan nå himlen, golfbaner i alle variationer og kendt som de riges paradis er Dubai for mange symbolet på verdens rigdom og overflod. Men det kan være svært at tjene til dagen og vejen for de tusindvis af migrantarbejdere, der arbejder op til 72 timer om ugen for en løn, der knap dækker deres udgifter ved at være i landet. Af: Mia Ildor Jacobsgaard, Liv Lading Petersen, Jakob Rasmussen, Cecilia Garibaldi, Andreas Schmiegelow og Tue Lindqvist


Det er dyrt at leve i Dubai. Det må mange migrantarbejdere sande, når de ankommer fra Bangladesh, Indien eller Pakistan. De fleste har sat sig i gæld for at betale flybillet og visum, og finanskrisen har også haft omkostninger for de tilflyttede arbejdere, der ikke kan finde nok arbejde. Og når de har fundet et arbejde, så er lønnen langt fra nok til at sende penge hjem.

Lange arbejdsdage

I Dubai er en normal arbejdsuge på 48 timer. Reelt er arbejdstiden mange steder dog mere og sniger sig gerne op på 72 timer ugentligt. Nogle arbejdere fortæller, hvordan de tjener omkring 900 kr. om måneden eller lidt under fem kroner i timen.

“Før vi kom, havde vi ingen idé om, hvordan livet ville være her. Vi blev fortalt, at vi skulle arbejde 8 timer om dagen. Men her er det nogengange 10-12 og endda 18 timer. For tiden arbejder vi 13 timer om dagen og det tager to timer at komme frem og tilbage fra arbejde,” fortæller 32-årige Ranjan fra Nepal.

Det er en historie, som Mu’Ayyad Mehyar fra Institut for Menneskerettigheder, der har beskæftiget sig med migrantarbejdernes problemer, har hørt før.

“Lønningerne i Dubai for migrantarbejdere er ekstremt lave. De arbejder 10-12 timer i døgnet for en løn der svarer til 1000-1500 kr. om måneden,” fortæller han.

Disse arbejdsforhold eksisterer ifølge Mu’Ayyad i de fleste arabiske lande, men i golfstaterne er de ekstreme.

Ingen mindsteløn

I Dubai er der ingen lov, som garanterer arbejdere en mindsteløn. Samtidig bliver lønningerne ikke reguleret for inflation, hvilket betyder, at priserne på mad stiger, uden at lønningerne følger med. På den måde bliver det dyrere og dyrere at være migrantarbejder i Dubai.

Mange af dem, der kommer til Dubai i håb om at tjene penge, er blevet lovet en høj løn hjemmefra. Men når de står i Dubai, er lønnen langt fra det, de havde regnet med, og det er ikke altid nemt at leve på en migrantarbejderløn.

“I Indien blev vi lovet af rekrutteringsbureauet, at vi ville tjene 15.000 rupees (knap 1800 kr.), men vi får kun 7.000-8.000 rupees (800-900 kr.),” siger Daulat fra Indien.

Han vil gerne tilbage til Indien, men først skal han betale gælden af.

Ifølge Human Rights Watch, der står bag flere undersøgelser af migranternes vilkår i Dubai, kan lønningerne ende med at være mere end 50 procent under hvad folk er blevet lovet, inden de tager afsted.

Høje leveomkostninger

Migrantarbejderne får som regel bolig til stillet til rådighed ved siden af deres løn af de virksomheder, som de arbejder for, når de kommer til Dubai. Mad og andre nødvendigheder skal dækkes af deres sparsomme løn.

Niaz fra Bangladesh fortæller, at han i gennemsnit bruger 300 AED (knap 450 kr.) på mad og telefonkort om måneden, hvilket svarer til næsten halvdelen af hans løn på 650 AED (cirka 960 kr.). Resten skal bruges til at dække andre andre af dagligdagens behov og sende penge hjem til familien i Bangladesh.

“I begyndelsen er de fleste fristede til at tage afsted. De har ingen muligheder for at få et arbejde i deres hjemlande, og de tror, at de kan tjene mange penge ved at tage til golfstaterne,” siger Mu’Ayyad Mehyar.

“Men de ender med hverken at kunne spare penge op, have mulighed for at være medlem af en fagforening eller råd til sociale aktiviter. De ender i en meget desperat situation,” slutter han.


Note: Niaz, Ranjan og Daulat er pseudonymer brugt af DanWatch for at undgå konsekvenser for kilderne.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down