Mens et amerikansk selskab forbereder olieboringer i Grønland, gør Trump energiforsyning til et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Det giver præsidenten nye muligheder for fossil ekspansion – også i Grønland, siger ekspert.
Den amerikanske præsident Donald Trump har givet sig selv særlige beføjelser ved at erklære, at USA’s energiforsyning nu er et spørgsmål om national sikkerhed.
Den 20. april udstedte Det Hvide Hus en række direktiver, der gør det muligt at fremskynde og finansiere energiprojekter uden om normale beslutningsprocesser.
Energiforsyningen i USA sidestilles med landets sikkerhed, militær og forsvar, og de føderale institutioner skal nu agere derefter. Det betyder, at energisektoren først og fremmest skal sikre forsyning, dernæst afkast – ikke omvendt som før.
I en akkompagneret meddelelse giver Trump udtryk for, at han nu agter at “forny amerikansk dominans som global leder inden for olie- og gasproduktion”.
“Det er et politisk signal om ‘drill, baby, drill’, og det giver Trump bedre muligheder for at støtte fossil ekspansion – også til selskaber, der opererer i Grønland”, siger Jakob Dreyer, Postdoc og forsker i international politik på Københavns Universitet.
Blot få uger tidligere rejste det amerikanske selskab Greenland Energy Company millioner af dollars på Nasdaq-børsen i New York for at finansiere olieboringer i Østgrønland.
Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan selskabet har erhvervet sig tilladelserne til olien, og hvordan selskabets direktør, Robert Price, hævder, at projektet kan løse USA’s problem med energisikkerhed.
Olieefterforskning er udenrigspolitik
Betyder det, at der er en sammenhæng mellem Trumps nye beføjelser på energiområdet og amerikansk oliejagt i Grønland?
Ikke nødvendigvis, men de peger i samme retning og er bemærkelsesværdige ens i ordvalg og argumenter.
“Beføjelserne udspringer af den nuværende situation i Hormuzstrædet, der har presset oliepriserne i USA op. Men det kan også ses som en forlængelse af hans (Donald Trump, red.) udenrigspolitik, hvor olie og gas ofte bruges som politisk magtmiddel”, siger Jakob Dreyer.
Mens Det Hvide Hus erklærer energikrise og taler om at levere energi til “international allies and partners” samt sikre “global energy security”, præsenterer Greenland Energy sig som svaret på Trumps mål.
Greenland Energy fremstiller sig selv som en ny leverandør af olie fra et geopolitik sikkert sted, Grønland, i en verden, der ellers er præget af uro.
Ifølge børsprospektet kan de etablere ”energy security” og sikre USA “energy independence” – netop det, Trump nu egenhændigt kan fremskynde, fordi han har erklæret landets energiforsyning i undtagelsestilstand.
“Man kan ikke direkte læse om Trump planlægger et imperialistisk røvertogt efter andre landes ressourcer, men direktiverne siger dog, at der ikke er kapacitet i USA til at øge den indenlandske produktion”, siger Gorm Winther, professor emeritus ved Aalborg Universitet og tidligere professor ved Grønlands Universitet.
“USA er med andre ord tvunget til både at øge produktionen og kapaciteten, ligesom man må søge nye partnere internationalt enten fredeligt eller gennem aggressioner og krige”, uddyber Gorm Winther om de mulige konsekvenser.
Ifølge professoren formes Trumps udenrigspolitik af interesserne hos multinationale selskaber, og den erklærede amerikanske energikrise åbner nye muligheder for præsidenten.
“Medlemmer af kongressen og præsidenters administration agerer ikke uafhængigt af erhvervsinteresser”, siger Gorm Winther.
“Det er påfaldende, at USA har tiltvunget sig kontrollen med Venezuelas olieressourcer og indleder en krig med Iran, der kontrollerer Hormuzstrædet og dermed har indflydelse på det globale olieoutput”, siger han.
Beføjelserne er kommet for at blive
Greenland Energy har allerede indgået flere kontrakter med virksomheder om at levere boreudstyr, transport og mandskab.
Greenland Energy har blandt andet hyret den amerikanske olieservicevirksomhed Halliburton til at levere teknologi og know-how.
Halliburton, der er en af verdens største af sin slags, har en lang historik for at arbejde tæt sammen med Det Hvide Hus. Virksomhedens topchef, Jeff Miller, deltog således 9. januar i år i et møde med Trump til en middag, hvor olieindustrien blev lovet én millard dollars.
I sidste uge oplyste Halliburton desuden, at selskabet er i gang med at genoptage forhandlinger om aktiviteter i Venezuela, efter at USA tidligere i år fjernede præsident Nicolás Maduro og lempede sanktioner mod landets oliesektor.
Også seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard mener, at der er sammenhæng mellem amerikanske olieinteresser og præsidentens udenrigspolitiske ambitioner.
Han har over for Danwatch tidligere vurderet, at direktiverne viser, hvordan amerikanske olieselskaber ofte befinder sig i krydsfeltet mellem geopolitik, sanktioner og erhvervsinteresser.
I den sammenhæng kan Greenland Energys planer få øget strategisk betydning, især hvis der findes store olieforekomster – det kan Trump bruge som argument for mere kontrol med Grønland.
“Jeg tror ikke, at Trump kommer til at trække de her beføjelser tilbage. De er kommet for at blive,” siger Jakob Dreyer om den nye kobling mellem energipolitik og national sikkerhed i USA.
Klyngebomber, oliegiganter og korruption
Milliarder af pensionskroner er bundet i aftaler om virksomheder, som pensionskasserne selv har ekskluderet
Mange danskere får at vide, at deres pensionsopsparing bliver investeret ansvarligt. Pensionskasserne lover, at pengene placeres efter etiske principper – så de ikke støtter klimaskadelige virksomheder, krænker menneskerettigheder eller bryder gældende normer.
Men Danwatch kan nu fortælle, at virkeligheden er en anden for en stor del af pensionskassernes investeringsportefølje. Det viser et rundspørge blandt fem pensionskasser – ATP, PFA, AP Pension, PensionDanmark og Sampension.
Pensionskasserne tjener nemlig penge på virksomheder, som de selv har ekskluderet efter deres politik for ansvarlige investeringer.
Når pensionskasser investerer i aktier, udløser det både et muligt afkast og et muligt tab. For at minimere risikoen for tab på aktieinvesteringer indgår pensionskasserne andre typer af aftaler om aktieudviklingen.
Det kan for eksempel være et slags væddemål mellem pensionskassen og en bank om, hvorvidt aktierne i de største danske virksomheder stiger eller falder. På den måde sælger pensionskassen en del af investeringsrisikoen til andre.
Denne logik om, hvad man taber på gyngerne, vinder man på karrusellen, hedder i finansverdenen aftaler om finansielle instrumenter, herunder derivater, futures og optioner.
Disse milliardkontrakter er helt almindelige og det er en af flere måder at dæmpe investorernes investeringsrisici på.
Men i aftalerne indgår et hav af pensionskasserne ekskluderede selskaber, som ellers udelukkes af politikker for ansvarlighed. Det kan være for at tage klimahensyn, undgå at medvirke til at krænke menneskerettigheder eller støtte tobaksindustrien.
ATP har f.eks. indgået finansielle aftaler for 89 milliarder kroner, som er knyttet til udviklingen i tyve aktieliste fra børser verden over.
På disse aktielister, også kaldet indeks, er imidlertid også en række virksomheder, som ATP ellers har valgt at udelukke af etiske hensyn. Det betyder, at ATP alligevel kan tjene penge på selskaber, Danmarks største pensionsselskab ikke ønsker at investere i af etiske årsager.
Det gælder blandt andet fossile energiselskaber som Sinopec, China National Offshore Oil og den indiske statslige oliegigant Oil & Natural Gas, mineselskaberne Glencore og BHP samt militærvirksomheden LIG Nex1, der er ekskluderet for sin involvering i produktion af konventionsstridige klyngebomber.
ATP erkender i en mail til Danwatch, at pensionskassens politik for bæredygtighed ikke gælder “indekseksponering via derivater”, som der her er tale om.
Flere andre pensionskasser, blandt andet AP Pension og PFA, oplyser ligeledes, at finansielle instrumenter ikke er omfattet af deres politik for bæredygtighed.
Sampension og Pensiondanmark ønsker ikke oplyse, hvilke kontrakter de indgår, og hvorvidt det er undtaget fra ansvarlighedspolitiken.