Krig & konflikt

Kære læser

For snart fire år siden, den 6. januar 2021, opildnede Donald Trump sine tilhængere til at storme Kongressen i Washington D.C. i protest (eller hvad vi nu skal kalde det) over Joe Bidens valgsejr.

Det endte med både dødsfald samt hårdt sårede, og rabiate Trump-tilhængere stillede galgen klar foran Kongressen til de politiske modstandere, herunder landets vicepræsident, Mike Pence. Men Joe Biden blev alligevel præsident – og stod nu med en hård opgave med at samle et splittet land.

Nu er det Donald Trump, der skal til at genindtage magten i USA, og Joe Biden har her på falderebet også valgt at sætte kniven ind.

For med kun to måneder til præsidentembedet overdrages, har Biden taget en beslutning med potentielt skelsættende betydning for amerikanernes engagement i Ukraine-krigen.

Han har nemlig tilladt ukrainerne at sende ballistiske missiler ind over russisk territorium. Altså bombe Rusland med vestlige våben.

En slags Prometheus-gave i form af højteknologisk ild, der både kan være et nyt, voldsomt redskab for Ukraine, men som også åbner for et uprøvet territorium af konsekvenser fra russisk hånd – og hvem brænder så nallerne først og mest, må det store spørgsmål være nu.

De røde linjer, som Putin trækker op igen og igen, bliver endnu engang krydset — nu er det så spændende, hvordan han reagerer. Hans foreløbige svar har været at godkende en ændring af den russiske atomdoktrin, så den i princippet tillader ham at bruge atomvåben, hvis Rusland angribes med “konventionelle” våben – som netop de her missiler.

Det betyder også, at Donald Trump står med en hård beslutning foran sig, når han genindtager Det Hvide Hus: Siger han stop til ukrainerne og fremstår svag over for Rusland, eller lader han dem fortsætte og risikerer at skubbe dele af sin vælgerbase fra sig?

Hvem ved. Som vi har set før, så kan meget af det, vi ellers er vant til, hurtigt ændre sig under Donald Trump. I dagens analyse går vi lidt ned i netop det.

Det her er Krig & Konflikt.

Topshot Us Vote Politics Trump
Donald Trump efter at have vundet valget i USA 2024.Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

21. nov '24

Med venner som vores…

Det er vist ingen hemmelighed, at Donald Trump er en købmand. Alt handler om udbytte og værdi, og han gør kun ting, hvis han kan se, at han selv – og deraf hans præsidentembede – vinder på handlen.

Det er trods alt manden, der før sin politiske karriere gik til sit liv som ejendomsmægler med en killer-atittude, og hvis første bog har det sigende navn, Trump: The Art of the Deal.

Og købmænd indgår ikke politiske alliancer. Føtex og Super Brugsen kommer ikke til at støtte hinanden af ideologiske årsager. Det har Donald Trump heller ikke for vane at gøre med nogen. Derfor er han klar i spyttet, hvis han skal støtte USA’s allierede i Europa. Der skal komme noget igen uanset hvad.

Det gjorde han klart under valgkampen, hvor han sagde, at det amerikanske militær ikke vil honorere NATO’s musketered, hvis medlemslandene ikke betaler deres andel til forsvarsalliancen.

I en monolog på scenen gengav Trump et scenarie, der angiveligt skulle inkludere en europæisk præsident fra ‘et stort land’.

“Har du ikke betalt?”, lød det fra verdens mest magtfulde købmand. Den ukendte europæiske præsident tiltalte Donald Trump som ‘Sir’, mens han svarede “nej”.

“Så beskytter jeg dig ikke. Faktisk vil jeg opfordre Rusland til at gøre, hvad fanden de har lyst til. Du skal betale”, skulle Trump så have svaret.

Om det er virkelighed eller ej er ikke nemt at sige. Det er en af kendetegnene ved Donald Trump, at man aldrig helt ved, hvad der er op og ned.

Men vi må forholde os til Trump og hans stil. For det er det, som amerikanerne vil have. Det har jeg mærket på egen hånd. Min mormors søster flyttede til Californien for snart 70 år siden, hvor hun stiftede familie, og derfor har jeg i dag tre generationers amerikansk slægt, som jeg besøger i ny og næ.

I sommeren 2023 var jeg til bryllup hos min grandkusine oppe i det californiske bjerg Mount Shasta tæt på delstaten Oregon, og hen ad en våd aften faldt jeg i snak med en kortklippet amerikansk marinesoldat, der var min jævnaldrende.

Han var en utrolig flink fyr. Men han var meget træt af Danmark og Europa. Derfor støttede han Donald Trump, fordi USA var nødt til at passe på sine egne og ikke europæerne.

“Hvad så med alliancen mellem USA og Europa, der har stået stærkt i så mange år?” spurgte jeg ham.

“Hvorfor skal vi dø for Europa?”, svarede han mig: “Hvad har Europa nogensinde gjort for os?”

Jeg stod og tyggede på det. Jeg blev faktisk ret forarget over det. For herhjemme har vi jo vores egne fortællinger om krige, som vi er blevet slæbt ind i på grund af USA.

Var vi nogensinde gået med til at invadere Irak og Afghanistan og sende jagerfly på vingerne i Syrien og Libyen, hvis ikke det var fordi, USA bad om hjælp? Det spurgte jeg ham om.

“Hvad med de europæiske – de danske – liv, der er gået tabt i forsvaret for jeres krige? Hvad med alt det, som Europa gjorde for jer efter angrebet på World Trade Center?” sagde jeg.

“Det er fint, men jeg var imod de krige fra begyndelsen af”, svarede han: “Og jeg er også imod krigen i Ukraine”.

Det er nok en vigtig lektie for os at forstå, at for mange amerikanere er velviljen og troen på Vestens alliance og The Free World, som stammer helt tilbage fra Anden Verdenskrig, ved at forsvinde. Der er en ny generation, der ikke er vokset op med amerikanske krige eller i hvert fald årsagerne til krigene, og som ikke ser en trussel mod USA udefra, men indefra.

Under mit samme besøg i 2023 så jeg også med egne øjne, hvorfor der er så stor bekymring om det, som Trump kalder the enemy within. Det er udover at være ekstremt farlig retorik også et udtryk for en gigantisk afmagt, som mange i USA oplever dagligt, når de går på gaden.

Den 4. juli, USA’s uafhængighedsdag, var jeg med min kæreste i San Francisco, hvor jeg sent om aftenen ved en fejl gik gennem byens trafikale pulsåre, Market Street. Det vrimlede med teltlejre og hjemløse, og gaderne var fyldt med nedslidte ofre fra landets opiodkrise.

Mange af dem var udadreagerende og en enkelt var i færd med at flå sit tøj i stykker, mens personen råbte og skreg af andre. På flere gadehjørner stod politiet endda og så på.

Min kæreste og jeg blev antastet af en langhåret ung mand med blanke øjne og en udtrukket hobbykniv i hånden, og han stirrede på os i flere sekunder, der føltes som minutter, inden han gav sig til at skære i et lærred på et hegn.

Det var som at gå ind i en social krigszone. Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at man kunne se så meget lidelse på ét sted i en millionby som San Francisco, hvor gennemsnitshuslejen er over 24.000 kroner.

Og det er netop det, som marinesoldaten i Mount Shasta tænkte på. Den lidelse, der er i USA, den skal stoppes, før USA kan hjælpe med at stoppe lidelsen i andre lande. Om det så er faktuelt korrekt, at Donald Trump og ikke Kamala Harris er den rette til det, er jo en helt anden sag, som jeg ikke vil gøre mig til dommer over.

Men for nogen amerikanere bliver det til en undren, at USA kan sende milliarder ud af landet, mens problemerne vokser for øjnene af dem; først til krige i Irak, Afghanistan, Syrien og Libyen, så til Israels militær og nu til Ukraine.

Den følelse har Donald Trump formået at våbenficere og vende mod landets ellers historiske venner i Europa. Det indkapslede han rigtig fint den 3. november, to dage før valget i USA, da han til en af sine store vælgersamlinger sagde:

“Vores allierede er ofte værre end vores såkaldte fjender”.

Så vi venter og ser, hvad de fire skelsættende – og ikke mindst interessante – år under Trump bringer, og hvordan (eller om) Europa vænner sig til en fremtid på egne ben.

Det skriver vi om krig og konflikt

Mærsk-fragt til Wagner-soldater kan være sanktionsstridig

Var det i strid med EU og USA’s sanktioner, da Mærsk i december 2022 og juni 2023 sejlede natriumcyanid, motorer, pumper og generatorer fra Kina til russiske lejesoldater i Sudan? Tre sanktionseksperter vil ikke udelukke, at Mærsks fragt for Wagner-selskabet Al Solag Mining i Sudan i 2022 og 2023 var i strid med EU og USA’s sanktioner. Mærsk afviser.

Regeringen indskærper: Søfolk skal overvåge russiske olieskibe

I det skjulte har myndighederne sendt mails til lodserierne for at finde ud af mere om den russiske skyggeflåde, der sejler gennem Danmark dagligt. Men det møder hård kritik fra Danske Lodser, som kalder det overvågningsarbejde.

Bruxelles vedtager hårdnakket resolution mod Ruslands skyggeflåde

Torsdag vedtog Europa-Parlamentet i Bruxelles en resolution, der i skarpe vendinger fordømmer Ruslands skyggeflåde. Samtidig opfordrer de europæiske politikere medlemslandene til at indføre hårdere tiltag mod olieskibene i form af kontrol og sanktioner.

Dansk energivirksomhed åbner kontor i det besatte Vestsahara

GreenGo Energy har ambitioner om at producere brint og andre grønne brændstoffer i Vestsahara, der siden 1976 har været ulovligt annekteret af Marokko. Kritikere anklager GreenGo Energy for en indirekte anerkendelse af Marokkos suverænitet i området.

Nyt lys over mystiske russiske spionsejladser i Danmark

En tysk dokumentar og danske myndighedsdokumenter kaster nyt lys over spionskibet Evgeny Gorigledzhans mystiske sejlads i dansk farvand sidste år, som også gik gennem et tysk øvelsesområde for ubåde. Samtidig skriver flere nyere mørklagte sejladser sig ind i mønstret.

Det skriver andre om krig og konflikt

En russisk afhoppers død. Hvem svigtede Maxim Kuzminov?

En af de mest spektakulære og omtalte episoder fra krigen i Ukraine var da en russisk helikopterpilot deserterede og fløj sin helikopter lige hen til ukrainerne for at aflevere den. Han havde opdaget budskabet i en større ukrainsk efterretningsoperation, der tilbød russiske afhoppere penge, ære og statsborgerskab til gengæld for fly og helikoptere. Men den russiske soldat Maxim Kuzminov nåede ikke at leve i sin nye helterolle – for ukrainerne i hvert fald – længe. Pludselig blev han fundet død i Spanien med et falsk pas i lommen. Hvad skete der? Det har Politico undersøgt.

Den tyske kansler siger nej til at give Ukraine Taurus-missiler

John Kelly, tidligere chef for Trump-administrationen, har udtalt, at Donald Trump har autoritære og fascistiske tendenser, og han beundrer Adolf Hitler. Kelly beskriver Trump som en, der ønsker ubegribelig magt og foretrækker en diktatorisk styreform. Han bemærker, at Trump har udtrykt misundelse over for Hitlers generaler og har problemer med at acceptere begrænsningerne i den amerikanske forfatning. Kellys udtalelser tilføjer vægt til bekymringer fra andre tidligere militære ledere om Trumps politiske stil og dens konsekvenser for demokratiet.

Kim Jong-Un sender mere støtte til Ruslands invasion

Nordkorea har forstærket sin støtte til Rusland i Ukraine-konflikten ved at levere avancerede artillerisystemer, herunder haubitser og raketkastere. Efterretninger afslører ifølge Financial Times, at nordkoreanske soldater er blevet sendt til Kursk-regionen, hvor de hjælper Rusland med at forberede en offensiv. Det udvidede militære samarbejde mellem Rusland og Nordkorea har skabt stor bekymring om, at Pyongyang kan få adgang til russisk teknologi for at forbedre sit atomprogram og potentielt øge destabilisering på den koreanske halvø. Læs mere på FT.

DEN SIDSTE DETALJE

I fredags var vi på Danwatch nomineret til hele tre priser. Det synes vi selv er rigtig flot – især i betragtning af, hvor lille et medie, vi er.

Mine kollegers vigtige historier om eksport til Israels F35-fly løb med en “hædrende omtale” fra Amnesty, mens min egen undersøgelse af skyggeflåden vandt metodeprisen fra Foreningen for Undersøgende Journalistik.

Du kan læse om det her.

Hvis du i øvrigt er en af de millioner af mennesker, der den seneste uge har oprettet en profil på det sociale medie Bluesky, og du har lyst til at følge med i vores arbejde på Danwatch løbende, så er mine kolleger og jeg også aktive der. Du kan følge mig her.

Jakob Kjøgx Bohr