Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
De danske myndigheder vil have flere øjenvidner til at indberette og advare om fejl og mangler om bord på de skibe, der sejler i Danmark.
Derfor har Søfartsstyrelsen sendt en mail ud til lodserierne – de specialiserede navigatører, der sejler store handelsskibe sikkert gennem vanskelige farvande – og indskærpet indberetningspligten.
Søfartsstyrelsen bekræfter for Danwatch, at det skyldes stigende opmærksomhed på problemer med skibe fra Ruslands skyggeflåde.
”Søfartsstyrelsen har d. 01/10 rakt ud til lodserierne og efterspurgt oplysninger om situationer, hvor fx kortmateriale ikke er opdateret, eller hvor udstyret er for gammelt og dermed kan have betydning for sejladssikkerhed, miljø eller andre samfundsmæssige hensyn”, oplyser styrelsen.
Meldingen kommer på bagkant af Danwatchs dækning af skyggeflåden, hvor det er kommet frem, at lodser oplever gammelt og slidt udstyr, sværere kommunikation med besætninger og en række andre fejl og mangler på skibene.
”Søfartsstyrelsen har gjort det på baggrund af artikler fra Danwatch og Bloomberg, der beskriver, at lodser angiveligt oplever de nævnte forhold på skibene”, skriver styrelsen.
Sagt på en anden måde, så vil myndighederne have danske søfolk til at fortælle, hvad der sker om bord på de tankskibe på vej til og fra Rusland, der i snart to år har vakt opsigt på grund af den manglende sikkerhed og generelt nedslidte tilstande.
Der er i forvejen indberetningspligt for lodser, der opdager fejl på skibene, men det er første gang, at myndighederne aktivt går ud og indskærper, at de vil have mere information om fejl og mangler. Søfartsstyrelsen
Svaret er ifølge styrelsen koordineret med det nystiftede Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, som i dag har ansvaret for lodsområdet.
Hård kritik fra Danske Lodser
Med indskærpelsen følger regeringen i fodsporet på andre europæiske lande, der er begyndt at indsamle mere viden om de russiske skibe.
Både Storbritannien og Estland har igangsat kampagner, hvor søfartsmyndighederne aktivt spørger skibe på gennemsejlads i Den Engelsk Kanal eller ankerpladserne i Den Finske Bugt om deres papirer.
Her tjekker myndighederne blandt andet navne på virksomheder og forsikringsselskaber. I Estland formåede myndighederne at samle data om cirka 150 skibe, hvilket Danwatch kunne fortælle i samarbejde med Bloomberg for nyligt.
Modsat Danmarks europæiske venner, så har regeringen dog ikke foreløbigt meldt ud, at de vil bede om informationer direkte fra passerende tankskibe. I stedet vil det være lodsens opgave at indberette problemer fra skibene, og det møder hård kritik fra formanden for Danske Lodser, der gerne så, at man lagde opgaven et andet sted.
”Det bør slet ikke være lodsernes ansvar at lave overvågningsarbejde for myndighederne. Styrelsen burde selv gå ud og kortlægge problemerne med de russiske skyggeskibe i stedet for at få lodserne til at gøre det”, siger Mikael Pedersen, formand for fagforeningen Danske Lodser.
Formanden understreger, at der selvfølgelig bliver indberettet om åbenlyse fejl og mangler, men han frygter, at et skærpet fokus på skibene kan skræmme ejerne væk fra at bruge de lodserier, der indberetter meget.
“Da lodserierne i Danmark er i konkurrence med hinanden, kan det pludselig give mening for et lodseri at spekulere i at lade være med at indberette de her fejl for at få flere kunder. Lodserierne kan blive som private vagtværn”, siger Mikael Pedersen.
Der er for eksempel ingen krav om, at et lodseri, der opererer i Danmark, skal være dansk – alle lande i EU samt Norge, Island og Liechtenstein (EØS) har ret til at gøre det.
Derudover er Mikael Pedersen bekymret for, at det kan skade samarbejdet med besætningerne på skibe fra skyggeflåden, hvis lodserne skal gå og holde øje med dem.
Skyggeflåden
- Skyggeflåden består af knap 700 tankskibe og er kendt for at sejle med ukendte eller ikkeeksisterende selskaber som ejere, mens forsikringspapirerne ofte er tvivlsomme i bedste fald og ugyldige i værste fald, hvilket Danwatch afslørede i marts 2024.
- Skibene mistænkes for systematisk at omgå sanktionerne, samtidig med en række inspektioner har vist, at der ofte er alvorlige sikkerhedsfejl og mangler på dem. Der har desuden været over 50 ulykker med skibe fra skyggeflåden ifølge forsikringsselskabet Allianz.
- Mindst tre af dem har været i Danmark på skibene Canis Power, Varvara og Andromeda Star, hvoraf de to førstnævnte fik motorstop i travle søfartsruter, mens Andromeda Star kolliderede med et andet skib mellem Amager og Saltholm i Øresund.
Det kan lidt sammenlignes med danske soldater i Irak og Afghanistan, som skulle samarbejde med lokale myndigheder, der ikke overholdt loven, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Han ser dog ingen vej udenom, at lodserne indberetter, og derfor skal de fremover finde en balance mellem at føre tilsyn og få samarbejdet til at fungere.
“Den danske stat ønsker nu i første omgang at afdække, om der kan være juridisk grundlag for at standse skibe. Spørgsmålet er så, hvad de danske myndigheder vælger at gøre, hvis lods-indberetningerne viser, at det står så skidt til, som jeg har hørt”, siger han.
Lodsen Mikael Pedersen så dog helst, at indberetningspligten blev lempet til fordel for netop at lade lodserne udføre deres arbejde selv på de skibe, der har store fejl. De vil alt andet lige være til større fare uden lods, mener han.
Allerede nu ses en stor stigning i antallet af skibe fra skyggeflåden, der siger nej til lods i Danmark. Fra maj til juli i år nægtede hvert femte af disse skibe at tage lodser om bord, hvilket er en firedobling fra samme periode sidste år, som Danwatch har fortalt.
Bør koordinere europæisk indsats
Der er ikke lodspligt i Danmark – tværtimod kan der slet ikke indføres den slags tvang på passerende skibe i danske farvande på grund af traktater helt tilbage fra 1857.
Til gengæld er der tale om en international opfordring fra FN’s søfartsorganisation IMO samt de danske myndigheder, hvor man på det kraftigste beder skibene om at lade en lods styre dem gennem landet grundet de lavvandede og snævre stræder omkring Storebælt og den store skibstrafik.
De danske myndigheder har siden 2015 indberettet alle skibe til deres respektive flagstater, hvis de afviser lods. Flagstaten er den myndighed, der i sidste ende er ansvarlig for, at skibene overholder reglerne og sejler forsvarligt.
Men det er ifølge Mikael Pedersen til ingen verdens nytte, fordi skyggeflåden har skiftet flagstat til en række lande og militærdiktaturer såsom Gabon, der er kendt for ikke at føre nogen kontrol med skibene overhovedet.
“Det er en fuldstændig værdiløs indsats. Man er i tvivl om, der overhovedet er nogen, der åbner de mails”, siger Mikael Pedersen.
Det er vel rimeligt, at Danmark gerne vil samle viden om de her skibe gennem jeres øjne, hvis I ser udstyr, der er nedslidt og til fare?
“Nej, det er den nemme løsning. Hvis det rygtes, at vi kommer om bord og laver indberetninger, så er der jo ikke langt til at sige, at dem skal vi ikke have om bord”.
Han foreslår, at myndighederne i stedet tager direkte kontakt til skibene, ligesom i Estland og Storbritannien.
En sådan indsats kunne koordineres med Danmarks allierede, så Rusland står over for en fælles front i Europa, mener Peter Viggo Jakobsen.
“Det vil også gøre det lettere for de danske lodser, hvis de følger samme retningslinjer, som de russiske skibe bliver mødt med i andre lande. Det vil også mindske risikoen for samarbejdsproblemer for den enkelte lods”, siger han.
Danwatch har præsenteret kritikken fra Mikael Pedersen for ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Shack Pedersen (V), der har ansvaret på området. Ministeren er også blevet spurgt ind til de estiske og britiske initiativer og spørgsmål om en mulig lignende indsats i danske farvande.
Han har dog ikke besvaret spørgsmålene, men skriver i stedet i en mail:
“Vi ser fra dansk side med stor alvor på den russiske skyggeflåde, og jeg ved, at relevante myndigheder er i fortrolig dialog med vores partnere om disse udfordringer”.
