Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Torsdag vedtog Europa-Parlamentet i Bruxelles en resolution, der i skarpe vendinger fordømmer Ruslands skyggeflåde.
Samtidig opfordrer de europæiske politikere medlemslandene til at indføre hårdere tiltag mod olieskibene i form af kontrol og sanktioner.
Resolutionen bygger blandt andet på de mange afsløringer, som Danwatch har bragt om skyggeflådens forsikringer.
I den vedtagne tekst står der, at de nye tiltag mod skyggeflåden kan indebære mere overvågning af skibene, kontroller og inspektioner, nye sanktioner mod enkelte skibe samt lukning for adgangen til Østersøen.
I resolutionsteksten nævnes også muligheden for at straffe tredjelande, der hjælper Rusland med at omgå sanktionerne.
“Teksten peger på behovet for en meget strengere håndhævelse af de nuværende EU-sanktioner og understreger også, at EU seriøst bør revurdere sit bilaterale samarbejde med tredjelande, der hjælper Rusland med at omgå EU’s restriktive foranstaltninger, hvis diplomatiske bestræbelser ikke lykkes”, står der på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Særligt interessant er en mulig lukning af adgangen til Østersøen, da det kun er Danmark, der kan lukke for sejlads dertil.
Det er imidlertid ikke noget, der synes realistisk, da Danmark er forpligtet af international lovgivning fra 1857 til at lade alle sejle frit gennem vores land.
Rusland har tidligere også truet de danske myndigheder med gengældelse, hvis der alligevel skulle komme forsøg på at forhindre skibe med russisk last i at sejle frit gennem Danmark.
Anbefaler hurtig implementering
For Benjamin Hilgenstock, økonom og analytiker med speciale i skyggeflåden ved Kyiv School of Economics (KSE), er det et skridt i den rigtige retning.
Han og KSE har før rådgivet europæiske politikere om, hvordan man skruer sanktionerne mod Rusland sammen, så de er mest effektive.
“Det er meget opmuntrende at se, at udfordringerne fra den russiske skyggeflåde – i form af sanktionsomgåelse af olieprisloftet og truslen mod miljøet fra aldrende, dårligt vedligeholdte og utilstrækkeligt forsikrede skibe – ser ud til at være meget godt forstået i hele EU”, siger han.
En række EU-parlamentarikere, herunder Enhedslistens Per Clausen, skrev i et fælles debatindlæg onsdag, at de vil kræve fra medlemslandene, at nye sanktioner og tiltag bliver indført hurtigst muligt.
“Skyggeflåden består af forældede, rustne og ofte uforsikrede skibe med uklare ejeroplysninger. Ofte overføres olie fra skib til skib på havet med stor risiko for olieudslip. Spørgsmålet er ikke, om – men hvornår – en miljøkatastrofe vil finde sted i Østersøen”, lyder det.
Derudover beskrives det i debatindlægget, hvordan gas og olie fortsat strømmer ind i Europa fra Rusland:
“I praksis betyder det, at EU hjælper Ukraine med den ene hånd og fylder Putins krigskiste med den anden hånd. Hvis vi virkelig mener det seriøst med at gøre alt, hvad der står i vores magt for at støtte Ukraine, skal vi straks stoppe med at købe den olie, der finansierer krigen”.
Fra Benjamin Hilgenstock og KSE lyder opfordringen også, at EU og allierede hurtigst muligt får strammet grebet om Ruslands enorme indtjeninger på oliehandel med skyggeflåden.
Han håber derfor, at der snarest muligt vil blive vedtaget ny lovgivning, der følger resolutionen.
“Det er nu afgørende for regeringer i sanktionskoalitionen at tage konkrete skridt til at implementere sådanne foranstaltninger for at tøjle skyggeflåden, og de tiltag skal operere inden for international lovs begrænsninger og principperne for en regelbaseret international orden”, siger han.
