Velkommen til denne uges nyhedsbrev, hvor vi ser nærmere på, hvad det er, der gør medicin så dyrt og skaber kæmpe overskud i medicinalindustrien. Det bringer os forbi kontroversielle medicinalgiganter, Covid-19 og Novo Nordisks nye medicin, der giver hovedpine i de danske regioner.
I 2003 mødtes topledelsen i medicinalgiganten Gilead til et internt møde, der skulle få betydning for tusindvis af amerikanske HIV-patienter.
Gilead tjente på det tidspunkt milliarder af dollars på HIV-medicinen Truvada, men nu havde de fundet en ny og bedre formel på medicinen. Forsøg i laboratorier og på dyr viste, at den nye udgave af medicinen ville være mere effektiv og ramme de rigtige celler, så mindre af medicinen endte med at rejse gennem blodbanerne til patienternes lever og knogler og skabe bivirkninger der.
Det kan virke som det mest naturlige i verden at udvikle den nye og sikrere medicin hurtigst muligt, men det skete ikke. Referatet fra topledelsens møde i 2003 viser, at Gilead frygtede, at den nye medicin ultimativt ville “kannibalisere” det voksende marked for den allerede eksisterende medicin, som solgte strålende.
Gilead holdt den nye medicin tilbage, og først i 2015 kom medicinen på markedet. I mellemtiden udviklede tusindvis af HIV-patienter knogleskørhed og leverproblemer. 26.000 af dem sagsøger nu Gilead for at forsinke den nye og bedre medicin. Det er i forbindelse med den retssag, at mødereferatet er kommet frem og er blevet nærmere beskrevet i New York Times.
Sagen om Gilead gemmer på en større historie om medicinalindustrien, som er vigtig at forstå. For det, der gjorde det til en god forretning ikke at producere den nye og bedre medicin, er det system, som netop burde motivere Gilead til at gøre det: patenter.
Patenter giver medicinalvirksomheder eneret til at udvikle og producere nyopfunden medicin i en periode på tyve år. Ideen er, at medicinalgiganterne skal motiveres til at udvikle ny medicin og tage de chancer, der er forbundet med det. I praksis leder patenterne dog til midlertidige monopoler, som medicinalgiganterne bruger store juridiske kræfter på at fastholde, nogle gange på bekostning af at udvikle ny medicin.
Sagen om Gilead er et glimrende eksempel på det. En email, der er kommet frem i forbindelse med retssagen, viser, at deres daværende head of research, Norbert Bischofberger, bad virksomhedens analytikere undersøge om den nye formel kunne bruges, som en måde at forlænge Gileads eksklusive rettigheder på HIV-medicin.
Gilead havde patent på den gamle HIV-medicin Truvada indtil 2017, og derfor tjente de godt på det. I dag er patentet og eneretten forsvundet, og generiske kopier af Truvada har drevet prisen ned til 400 dollar om året, og Gilead har i stedet introduceret ny medicin med den nye formel, som tilsammen udgør halvdelen af markedet for HIV-medicin og i nogle tilfælde koster op mod 26.000 dollar om året. Og patentet på den nye medicin løber nu helt til 2031.
Gilead benægter alt. I branchen er Gilead dog langt fra de eneste, der bliver beskyldt for at udnytte deres monopol helt til det sidste, før de hopper over til et bedre og nypatenteret produkt, som forlænger monopolet.
Kritikere af patentsystemet kaldet det for “product hopping”, og det er langt fra den eneste strategi, der kan bruges til at forlænge monopolerne. Konsekvensen er, at medicinen bliver dyrere for både den enkelte patient, men også det offentlige sundhedssystem, der betaler en del af medicinen.
Det så vi også under Covid-19-pandemien, hvor Gilead også spillede en hovedrolle. Før vaccinerne blev udviklet, produceret og udrullet, var Gilead den virksomhed, der havde det bedste bud på et medikament, som kunne hjælpe dem, der blev så syge, at de endte på hospitalet. Gilead var hurtige til at tage patent på medicinen ved navn remdesevir, og på trods af den globale pandemi var de ene om at kunne producere og kontrollere den begrænsede mængde af medicinen, som de endte med at sælge det meste af til USA for en favorabel pris.
Selvom vaccinerne hurtigt kom, var remdesevir den medicin, som de amerikanske hospitaler brugte flest penge på i 2021. Prisen for medicinen var i gennemsnit over 3.100 dollar for patienter på amerikanske hospitaler, selvom der også var gået 162 millioner offentlige amerikanske dollars til udviklingen af remdesevir.
På den måde ender patentmonopolerne ofte med at koste patienter og det offentlige dyrt i udviklede lande, mens fattigere lande og patienter slet ikke har råd til medicinen.
