2024 er et valgår i Afrika. På Comorerne er præsident Azali Assoumani netop blevet genvalgt som præsident, og i løbet af året går befolkningerne i Sydafrika, Mauretanien, Guinea, Mozambique, Botswana, Tchad, Tunesien, Mauritius, Mali, Togo, Madagaskar, Guinea-Bissau, Ghana, Algeriet, Ghana, Sydsudan og Senegal også til valg.
Derfor handler dette Afrika-brev om Afrikas mange politiske valg 2024.
Vi runder også situationen på Afrikas Horn og i Tchad, og så er der postkort fra en af Østafrikas største aviser.
Dette er samtidig det sidste Afrika-brev i tre måneder. Jeg skal på barsel, men så snart jeg er retur, er Afrika-brevet det også.
Den 25. februar vælger Senegal ny præsident. Macky Salls anden embedsperiode udløber, og tyve kandidater kæmper om at efterfølge ham. Blandt dem er den nuværende premierminister Amadou Ba og Khalifa Sall, tidligere borgmester i hovedstaden Dakar. Men på sin vis er valgets hovedhistorie en politiker, der slet ikke vil være på stemmesedlerne.
I sommeren 2023 blev oppositionsleder Ousmane Sonko idømt fængsel i en speget sag, der begyndte med anklager om voldtægt af en ung kvinde, men endte med en (noget mere diffus) dom for “korrumpering af ungdommen”.
Denne dom forhindrer Sonko i at stille op til valget. Fuldstændig som forfatningen foreskriver, siger regeringen, mens Ousmane Sonkos eget parti mener, at dommen i sommeren 2023 netop blev givet med henblik på at udelukke ham fra det forestående præsidentvalg.
Valget i Senegal kickstarter et hæsblæsende valgår i Afrika, hvor næsten en tredjedel af kontinentet går til valg.
Uden for Afrika er det mest imødesete formentlig valget i Sydafrika, der afvikles til sommer. Alt tyder på, at ANC – regeringspartiet siden enden på Apartheid – forbliver ved magten, men for første gang nogensinde er der mulighed for, at partiet kan miste sit flertal i det sydafrikanske parlament. ANC, der kæmper med interne magtkampe og massiv korruption, møder modstand fra den venstreradikale indpisker Julius Malemas parti, Economic Freedom Fighters, tidligere ANC-boss (og ekspræsident) Jacob Zumas nye parti, uMkhnoto weSizwe, og centerpartiet Democratic Alliance.
Tilbage i Vestafrika vil manges øjne også være rettet mod Sahel-landene, Mali, Burkina Faso og Tchad. Alle tre er i dag ledet af militære kupregeringer, men vil i løbet af året – efter planen – afvikle demokratiske nyvalg. Det maliske valg skulle have været afviklet i næste måned, men er blevet udskudt på grund af “tekniske problemer”, mens den burkinske militærpræsident Ibrahim Traoré har sagt, at valget, der foreløbigt er planlagt til juli måned, “ikke er en prioritet”. Det er mere sandsynligt, at Tchad gennemfører sit valg, men spørgsmålet er, om befolkningen reelt vil have noget at vælge mellem, eller om der snarere vil være tale om en kroning af general Mahamat Déby.
Også valgene i Mozambique og Rwanda bliver efter alt at dømme skinmanøvrer. I Mozambique går præsident Filipe Nyusi af efter otte år på posten, men det virker allerede afgjort på forhånd, at det repressive regeringsparti FRELIMO bliver ved magten. Og i Rwanda forventes en gentagelse af valget i 2017, hvor præsident Paul Kagame vandt med 99 procent af stemmerne.
Anderledes åbent er det i Ghana, der vælger ny præsident til december. Præsident Nana Akufo-Addo kan ikke genopstille, da han har haft magten i to valgperioder, og det er derfor sikkert, at landet får en ny leder i slutningen af året. Allerede nu har journalistforbundet Ghana Journalists Association (GJA) dog meldt om en stigning i trusler mod landets journalister frem mod det vigtige valg. Alle landets største partier har taget afstand fra tendensen.
Afrikanernes tillid til demokratiet er faldende. I 2012 svarede 75 procent af afrikanerne, at de foretrak demokrati som styreform. I 2023 var tallet faldet til 66 procent. Når året er omme og knap en tredjedel af kontinentet har været til valg, vil tallet givetvis have rykket sig igen. Men i hvilken retning? 2024 er et skæbneår for Afrikas skrantende demokratier.
Somalia: Er Somalia og Etiopien på vej i krig? Spørgsmålet er blevet aktuelt efter, at Etiopien tidligere i januar annoncerede, at de har indgået en aftale med Somaliland om adgang til Det Røde Hav via havnen i Berbera. Somaliland er en udbryderrepublik i det nordlige Somalia, og i den somaliske hovedstad Mogadishu bliver havneaftalen i Berbera set som en anerkendelse af Somaliland og dermed et brud på Somalias suverænitet. Derfor advarer den somaliske præsident Hassan Sheikh Mohamud også Etiopien om, at en effektuering af aftalen med Somaliland kan føre til krig. Adgang til havnen i Berbera er strategisk vigtig for Etiopien, der ikke selv har nogen kystlinje.
Tchad: Den 1. januar blev Succes Masra udnævnt til ny premierminister. Udnævnelsen var stærkt opsigtsvækkende, fordi Masra de seneste år har været leder af oppositionen og dermed præsident Mahamat Débys primære modstander. I 2022 måtte Masra ligefrem flygte ud af Tchad efter, at militæret slog hårdt ned på folkene bag en serie demonstrationer mod landets militærregering. Nu har Déby og Masra alligevel slået pjalterne sammen. Det er svært at læse manøvren som andet end studehandel om magten. Succes Masra får lov til at bevæge sig fra periferien af tchadisk politik og ind i det absolutte centrum, mens vejen nu er banet for, at Mahamat Déby kan blive siddende som præsident efter valget senere på året.
DR Congo: Som forventet vandt den siddende præsident Félix Tshisekedi det congolesiske præsidentvalg lige før jul. Den 20. januar tog han officielt hul på sin nye embedsperiode, men hverken Moïse Katumbi eller Martin Fayulu – Tshisekedis to største rivaler ved valget – har anerkendt resultatet.
Elfenbenskysten: I 2023 var der ingen afrikanske lande, der udstedte nye statsobligationer i international valuta, primært takket være de internationale rentestigninger. Nu bryder Elfenbenskysten dødvandet. Den ivorianske økonomi forventes at være en af de hurtigst voksende på kontinentet i 2024.
Liberia: Joseph Boakai er blevet taget i ed som ny præsident i Liberia. Den 79-årige tidligere vicepræsident vandt valget over George Weah i oktober. Hans modstandere frygter, at han er for gammel og svag til at varetage jobbet, mens hans støtter håber, at Boakai kan bekæmpe den korruption, som martrede Weahs præsidentskab.
Burundi: For to år siden åbnede grænsen mellem Burundi og Rwanda efter flere års spændinger mellem de to lande. Nu lukker den igen. Det sker efter, at Burundi har anklaget Rwanda for at støtte rebelgruppen RED-Tabara, der den seneste tid har begået flere angreb i Burundi. Rwanda afviser anklagerne.
Det var alt for dette Afrika-brev. Jeg er tilbage, når min barsel er ovre.
Idéer, ris og ros er altid velkomne på or@danwatch.dk.
