Afrika-brevet

Kære læser

2024 er et valgår i Afrika. På Comorerne er præsident Azali Assoumani netop blevet genvalgt som præsident, og i løbet af året går befolkningerne i Sydafrika, Mauretanien, Guinea, Mozambique, Botswana, Tchad, Tunesien, Mauritius, Mali, Togo, Madagaskar, Guinea-Bissau, Ghana, Algeriet, Ghana, Sydsudan og Senegal også til valg.

Derfor handler dette Afrika-brev om Afrikas mange politiske valg 2024.

Vi runder også situationen på Afrikas Horn og i Tchad, og så er der postkort fra en af Østafrikas største aviser.

Dette er samtidig det sidste Afrika-brev i tre måneder. Jeg skal på barsel, men så snart jeg er retur, er Afrika-brevet det også.

20240121 150439 2 1920x1280we

26. jan '24

Et stort valgår 

Den 25. februar vælger Senegal ny præsident. Macky Salls anden embedsperiode udløber, og tyve kandidater kæmper om at efterfølge ham. Blandt dem er den nuværende premierminister Amadou Ba og Khalifa Sall, tidligere borgmester i hovedstaden Dakar. Men på sin vis er valgets hovedhistorie en politiker, der slet ikke vil være på stemmesedlerne. 

I sommeren 2023 blev oppositionsleder Ousmane Sonko idømt fængsel i en speget sag, der begyndte med anklager om voldtægt af en ung kvinde, men endte med en (noget mere diffus) dom for “korrumpering af ungdommen”. 

Denne dom forhindrer Sonko i at stille op til valget. Fuldstændig som forfatningen foreskriver, siger regeringen, mens Ousmane Sonkos eget parti mener, at dommen i sommeren 2023 netop blev givet med henblik på at udelukke ham fra det forestående præsidentvalg. 

Valget i Senegal kickstarter et hæsblæsende valgår i Afrika, hvor næsten en tredjedel af kontinentet går til valg. 

Uden for Afrika er det mest imødesete formentlig valget i Sydafrika, der afvikles til sommer. Alt tyder på, at ANC – regeringspartiet siden enden på Apartheid – forbliver ved magten, men for første gang nogensinde er der mulighed for, at partiet kan miste sit flertal i det sydafrikanske parlament. ANC, der kæmper med interne magtkampe og massiv korruption, møder modstand fra den venstreradikale indpisker Julius Malemas parti, Economic Freedom Fighters, tidligere ANC-boss (og ekspræsident) Jacob Zumas nye parti, uMkhnoto weSizwe, og centerpartiet Democratic Alliance. 

Tilbage i Vestafrika vil manges øjne også være rettet mod Sahel-landene, Mali, Burkina Faso og Tchad. Alle tre er i dag ledet af militære kupregeringer, men vil i løbet af året – efter planen – afvikle demokratiske nyvalg. Det maliske valg skulle have været afviklet i næste måned, men er blevet udskudt på grund af “tekniske problemer”, mens den burkinske militærpræsident Ibrahim Traoré har sagt, at valget, der foreløbigt er planlagt til juli måned, “ikke er en prioritet”. Det er mere sandsynligt, at Tchad gennemfører sit valg, men spørgsmålet er, om befolkningen reelt vil have noget at vælge mellem, eller om der snarere vil være tale om en kroning af general Mahamat Déby. 

Også valgene i Mozambique og Rwanda bliver efter alt at dømme skinmanøvrer. I Mozambique går præsident Filipe Nyusi af efter otte år på posten, men det virker allerede afgjort på forhånd, at det repressive regeringsparti FRELIMO bliver ved magten. Og i Rwanda forventes en gentagelse af valget i 2017, hvor præsident Paul Kagame vandt med 99 procent af stemmerne. 

Anderledes åbent er det i Ghana, der vælger ny præsident til december. Præsident Nana Akufo-Addo kan ikke genopstille, da han har haft magten i to valgperioder, og det er derfor sikkert, at landet får en ny leder i slutningen af året. Allerede nu har journalistforbundet Ghana Journalists Association (GJA) dog meldt om en stigning i trusler mod landets journalister frem mod det vigtige valg. Alle landets største partier har taget afstand fra tendensen. 

Afrikanernes tillid til demokratiet er faldende. I 2012 svarede 75 procent af afrikanerne, at de foretrak demokrati som styreform. I 2023 var tallet faldet til 66 procent. Når året er omme og knap en tredjedel af kontinentet har været til valg, vil tallet givetvis have rykket sig igen. Men i hvilken retning? 2024 er et skæbneår for Afrikas skrantende demokratier.

Hvad ellers?

Postkort

Hver måned runder jeg en kollega på kontinentet for at høre seneste nyt fra deres skrivebord.

Denne gang skal vi til Kenya og Nairobi, hvor John Mutua er journalist på avisen Business Daily. Den seneste tid har han dækket Kenyas forhandlinger om et nyt lån på 941 millioner dollars fra Den Internationale Valutafond, IMF.

“Kenyanerne forbereder sig på hårdere økonomiske tider, efter regeringen planlægger at indføre en række nye skatter som følge af en ny låneaftale med IMF. Skatterne bliver indført på et tidspunkt, hvor mange kenyanere i forvejen kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. Præsident William Ruto skal snart træffe et afgørende valg: Hvis interesser vil han helst tjene, folkets eller de internationale långivere?”

Som mange andre lande i Afrika kæmper Kenya med et tårnhøjt gældsniveau. I april 2023 rundede den samlede gæld 69 milliarder dollars og i flere måneder var Kenya faretruende nær en statsbankerot.

Danwatch har i samarbejde med Altinget tidligere skrevet om de danske pensionskassers rolle i gældskrisen i Afrika.

Hold øje med...

Det var alt for dette Afrika-brev. Jeg er tilbage, når min barsel er ovre.

Idéer, ris og ros er altid velkomne på or@danwatch.dk.

Oscar Rothstein