Den 25. februar vælger Senegal ny præsident. Macky Salls anden embedsperiode udløber, og tyve kandidater kæmper om at efterfølge ham. Blandt dem er den nuværende premierminister Amadou Ba og Khalifa Sall, tidligere borgmester i hovedstaden Dakar. Men på sin vis er valgets hovedhistorie en politiker, der slet ikke vil være på stemmesedlerne.
I sommeren 2023 blev oppositionsleder Ousmane Sonko idømt fængsel i en speget sag, der begyndte med anklager om voldtægt af en ung kvinde, men endte med en (noget mere diffus) dom for “korrumpering af ungdommen”.
Denne dom forhindrer Sonko i at stille op til valget. Fuldstændig som forfatningen foreskriver, siger regeringen, mens Ousmane Sonkos eget parti mener, at dommen i sommeren 2023 netop blev givet med henblik på at udelukke ham fra det forestående præsidentvalg.
Valget i Senegal kickstarter et hæsblæsende valgår i Afrika, hvor næsten en tredjedel af kontinentet går til valg.
Uden for Afrika er det mest imødesete formentlig valget i Sydafrika, der afvikles til sommer. Alt tyder på, at ANC – regeringspartiet siden enden på Apartheid – forbliver ved magten, men for første gang nogensinde er der mulighed for, at partiet kan miste sit flertal i det sydafrikanske parlament. ANC, der kæmper med interne magtkampe og massiv korruption, møder modstand fra den venstreradikale indpisker Julius Malemas parti, Economic Freedom Fighters, tidligere ANC-boss (og ekspræsident) Jacob Zumas nye parti, uMkhnoto weSizwe, og centerpartiet Democratic Alliance.
Tilbage i Vestafrika vil manges øjne også være rettet mod Sahel-landene, Mali, Burkina Faso og Tchad. Alle tre er i dag ledet af militære kupregeringer, men vil i løbet af året – efter planen – afvikle demokratiske nyvalg. Det maliske valg skulle have været afviklet i næste måned, men er blevet udskudt på grund af “tekniske problemer”, mens den burkinske militærpræsident Ibrahim Traoré har sagt, at valget, der foreløbigt er planlagt til juli måned, “ikke er en prioritet”. Det er mere sandsynligt, at Tchad gennemfører sit valg, men spørgsmålet er, om befolkningen reelt vil have noget at vælge mellem, eller om der snarere vil være tale om en kroning af general Mahamat Déby.
Også valgene i Mozambique og Rwanda bliver efter alt at dømme skinmanøvrer. I Mozambique går præsident Filipe Nyusi af efter otte år på posten, men det virker allerede afgjort på forhånd, at det repressive regeringsparti FRELIMO bliver ved magten. Og i Rwanda forventes en gentagelse af valget i 2017, hvor præsident Paul Kagame vandt med 99 procent af stemmerne.
Anderledes åbent er det i Ghana, der vælger ny præsident til december. Præsident Nana Akufo-Addo kan ikke genopstille, da han har haft magten i to valgperioder, og det er derfor sikkert, at landet får en ny leder i slutningen af året. Allerede nu har journalistforbundet Ghana Journalists Association (GJA) dog meldt om en stigning i trusler mod landets journalister frem mod det vigtige valg. Alle landets største partier har taget afstand fra tendensen.
Afrikanernes tillid til demokratiet er faldende. I 2012 svarede 75 procent af afrikanerne, at de foretrak demokrati som styreform. I 2023 var tallet faldet til 66 procent. Når året er omme og knap en tredjedel af kontinentet har været til valg, vil tallet givetvis have rykket sig igen. Men i hvilken retning? 2024 er et skæbneår for Afrikas skrantende demokratier.