Statsminister Mette Frederiksen siger det. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger det. Og vores erhvervsliv siger det: Efter årtiers dalende politisk fokus kalder det afrikanske kontinent på fornyet opmærksomhed og finansiering.
Det er i Afrika, at man finder mange af den grønne omstillings vigtigste råstoffer, og det er også her, at Vestens geopolitiske rivaler – Rusland, Kina, Iran med flere – lige nu gør store fremskridt.
Derfor lancerer Danwatch nu et nyhedsbrev dedikeret til tidens vigtigste tendenser og begivenheder i Afrika.
Afrika-brevet, kalder vi det.
Nyhedsbrevet er skrevet af mig, Oscar Rothstein. Jeg er journalist på Danwatch med Afrika som fast stofområde. Tidligere har jeg udgivet Afrika-brevet i mit eget navn. Men fremover vil nyhedsbrevet udkomme i en fornyet version hos Danwatch minimum én gang om måneden.
Til gamle abonnenter: Jeg håber, I fortsat vil læse med.
Og til nye: Stort velkommen
I går, torsdag den 30. november, var Angolas præsident João Lourenço inviteret til Det Hvide Hus i Washington. Mødet med Joe Biden understregede, at angolanerne er en af USA’s (og Europas) vigtigste samarbejdspartnere i Afrika netop nu. Årsag? En jernbane.
I september underskrev USA og EU en officiel støtteerklæring til Lobito Corridor Project, en 1.344 kilometer lang jernbane, der skal forbinde det sydlige DR Congo og det nordvestlige Zambia med havnen i Lobito, Angola. Projektet forventes at koste omkring én milliard dollars og stå færdig inden for fem år.
Jernbanen er vigtig, fordi den adresserer to enorme udfordringer for Vesten: 1) adgangen til råstoffer, der er vitale for produktionen af grønne teknologier og 2) Kinas vidtforgrenede indflydelse i Afrika.
Det sydlige DR Congo og det nordvestlige Zambia, hvor Lobito-korridoren skal tage sin begyndelse, gemmer på flere af verdens største kobber- og koboltminer. Råstofferne er efterspurgt i hele verden, hvor de blandt andet bliver brugt i elbiler, men i dag har minevirksomhederne svært ved at få transporteret deres produkter fra det congolesisk-zambiske indland og ud til kysten og afskibning til USA og Europa. Ofte sidder lastbilchauffører fanget i over 50 kilometer lange køer.
Det skal Lobito-korridoren lave om på. Den skal simpelthen lette de logistiske udfordringer, der i dag sløver eksporten af (og hæver priserne på) kritiske råstoffer fra DR Congo og Zambia.
Men det er ikke det eneste: USA og Europas håb er, at Lobito-korridoren også vil svække Kinas magt i regionen. I stedet for at kobberet og kobolten bliver transporteret østover til havnen i Dar es Salaam, Tanzania, på den kinesisk-byggede Tazara-jernbane, vil Washington og Bruxelles dirigere råstofferne vestover til havnen i Lobito, hvorfra der vil være fri passage til vestlige markeder.
Derfor var João Lourenço inviteret i Det Hvide Hus. Og derfor er Lobito-korridoren meget mere end en simpel jernbane. Den er en materialisering af både stormagtsrivalisering og de grønne teknologiers besværlige varekæder.
Mali 🇲🇱 Det har været småt med militære sejre for Malis præsident, oberst Assimi Goïta, siden han kuppede sig til magten i 2021. På under et år har Islamisk Stat fordoblet sit territorium i landet. Men i midten af november skete der noget. Den maliske hær, assisteret af Wagner-gruppen, genvandt kontrollen over Kidal, en strategisk vigtig by i det nordlige Mali, som siden 2014 har været styret af militante separatister fra tuareg-folket.
Sejren i Kidal har stor symbolsk betydning for Assimi Goïta. På hans ordre er FN-operationen MINUSMA ved at forlade Mail efter ti års indsats i landet. Og de seneste måneder har flere iagttagere spået, at regeringshæren ville få svært ved at udfylde hullet efterladt af FN-soldaterne. Det fik de ikke i Kidal.
Sudan 🇸🇩 Næsten otte måneder inde i krigen mellem regeringen og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i Sudan er der ingen fred i sigte. Tværtimod fortsætter kampene med at tage til i både omfang og brutalitet. Indtil videre har minimum 9.000 mennesker mistet livet, mens knap seks millioner er drevet på flugt. Værst står det til i den vestlige del af Darfur-regionen, hvor RSF-soldater i begyndelsen af november begik en massakre mod den etniske gruppe masaliterne. Omkring 1000 mennesker blev dræbt.
Situationen i Sudan bliver mødt med fordømmelse og forfærdelse fra det sædvanlige kor: EU, USA, FN, Den Afrikanske Union. Men indtil videre bliver det mest ved ordene. Enkelte våbenhviler og diverse sanktionspakker ændrer ikke på, at sudanesernes lidelser i månedsvis er blevet mere eller mindre ignoreret af et verdenssamfund, der har rigeligt at se til i Gaza og Ukraine. Krigen i Sudan er forfærdelig, men er den også vigtig – vigtig nok – for stormagterne, den internationale offentlighed og os i medierne? Det virker ikke sådan.
Niger 🇳🇪 Efter militærkuppet i Niger i juli i år indførte EU en stribe sanktioner mod landet. Nu har den nigerske militærregering svaret igen ved at ophæve en lov – vedtaget i 2015 på foranledning fra netop EU – der gjorde det ulovligt at smugle migranter gennem Niger. Kan EU presses til at anerkende militærstyret i Niamey for at få genindført lovgivningen?
Elfenbenskysten 🇨🇮 Efter fire år i eksil har tidligere premierminister og oprørsleder Guillaume Soro annonceret, at han vender hjem til Elfenbenskysten frem mod præsidentvalget i 2025. Men det er nemmere sagt end gjort: I 2021 blev Soro – in absentia – dømt til livslang fængsel for at have opildnet til “civil og militær opstand”, så hvad vil præsident Alassane Ouattara – Soros tidligere allierede – stille op, når (hvis) Soro lander i Abidjan?
COP28 🌍 Den emiratiske virksomhed Blue Carbon er allerede i færd med at sikre sig rettighederne til enorme skovarealer i Liberia, Zimbabwe, Zambia, Tanzania og Kenya, hvor de planlægger at generere klimakreditter, der skal kompensere for CO2-udledninger i andre (rigere) dele af verden. Vil Blue Carbon indgå lignende aftaler i flere afrikanske lande i anledning af klimatopmødet i Dubai? Det frygter flere kritikere, der advarer om både greenwashing og grøn kolonialisme.
DR Congo 🇨🇩 Den 20. december skal DR Congo vælge landets præsident for de kommende fem år. Meget mere om det i næste Afrika-brev, hvor vi rydder fladen for det congolesiske valg. Indtil da anbefales denne overflyvning af valgkampen og de vigtigste kandidater og tematikker. Så er du varmet op til næste gang.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
