Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi ser nærmere på sagerne om Danfoss og Rockwool, og deres eksport til den russiske flåde. Erhvervsstyrelsen har konkluderet, at de ikke har brudt sanktioner, men det er faktisk ikke det vigtigste ved sagen.
For tiden sejler et russisk våbenskib med varmevekslere fra Danfoss og et russisk flådefartøj med materialer fra Rockwool rundt i Sortehavet. Her deltager skibene i Ruslands krig mod Ukraine.
Alligevel har de to hæderkronede danske virksomheder ikke brudt EU’s sanktioner mod Rusland. Det har Erhvervsstyrelsen for nylig konkluderet.
Og det kunne så selvfølgelig bare være det: Frikendt. Slut. Færdig. Videre.
Men der er noget vigtigt på spil, der rækker ud over Erhvervsstyrelsens undersøgelse.
Først og fremmest var undersøgelsens konklusion ikke så overraskende. Selvom det altid er interessant, når den slags sager bliver prøvet, så havde vi på Danwatch ikke forventet, at konklusionen ville være, at Rockwool og Danfoss havde brudt sanktionerne.
Salgene fra de danske virksomheder er sket før den nuværende optrapning af krigen. EU har godt nok haft sanktioner over for den russiske flåde, siden Rusland i 2014 annekterede Krim, men fordi salgene er sket gennem Rockwool og Danfoss’ russiske datterselskaber, så er de ikke omfattet af sanktionerne.
På den måde fortæller frikendelsen en historie om sanktionernes begrænsning, og de smuthuller og muligheder der er for at undvige ansvaret, når de skal håndhæves.
Faktisk var Ukraine i 2021 så træt af, at vestlige virksomheder uden konsekvenser brød sanktionerne, der var indført over for Rusland efter annekteringen af Krim, at de stillede spørgsmålstegn ved, om det overhovedet virkede. Papirtigere kaldte de sanktionerne.
Undersøgelsen af Danfoss har taget næsten et år. Den har især handlet om, hvad det danske hovedkontor vidste, da de sendte varmevekslere af sted fra Kolding til det russiske datterselskab. Efter eget udsagn vidste Danfoss ikke, hvem varmevekslerne skulle sælges til, og derfor er de gået fri.
Men når vi ser ud over sanktionerne er spørgsmålet, om Danfoss burde have vidst det?
Burde Danfoss have styr på, hvor deres produkter endte, når de eksporterede til Rusland, der var under sanktioner for at have invaderet et naboland og annekteret dele af det?
Ja, det burde de. I hvert fald hvis man følger FN’s Vejledende Regler for Menneskerettigheder og Erhverv. UNGP, som Danfoss og Rockwool skriver, at de gør. Og det er i særlig grad det, som vores historier afdækker og sætter spot på.
UNGP pålægger virksomhederne, at de har styr på, hvad der sker med deres produkter, og at de ikke bidrager til krænkelserne af menneskerettighederne. Det gælder også, efter produkterne er blevet solgt, og selvom de er solgt af et datterselskab. De principper er forstærket, når man sælger til et land som Rusland, der er i angrebskrig og sanktioneret af EU. Her bør virksomhederne lave mange og grundige vurderinger af, om deres produkter kan være med til at ødelægge mennesker og miljø.
Lige nu er der ingen konsekvens ved at bryde UNGP. Men I EU bliver der arbejdet på at lave en lov, der skal dække netop det. I denne uge blev Europa-parlamentets juridiske komite enige om det såkaldte Due Diligence Direktiv, og de vil blandt andet kræve, at virksomheder kompenserer de mennesker, de har været med til at skade.
“Ikke mere straffrihed – vores aftale gør virksomheder ansvarlige for ikke at udføre risikovurderinger ordentligt, hvilket betyder, at de har forårsaget eller bidraget til en skade, de kunne være undgået. Vi garanterer foranstaltninger, der vil rette op på balancen til ofrenes fordel”, skriver Lara Wolters, den socialdemokratiske europaparlamentariker, der er ansvarlig for at skrive udkast til Due Diligence Direktivet.
Tidligere har en af de førende forskere på området, Tara Van Ho fra Essex Law School i England, til Danwatch foreslået, at den danske malingigant Hempel bør bidrage til internationale og nationale kompensationsprogrammer for Ukraine, fordi Hempel havde handlet med Ruslands efterretningstjeneste og derfor var på kant med UNGP.
Lige nu er der dog tale om en juridisk gråzone, når danske virksomheder gennem deres datterselskaber har handlet med militæret i Rusland eller andre bekrigende, menneskerettighedskrænkende stater. Hvad der moralsk er rigtigt at gøre, må være op til virksomhederne.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved at skrive til jt@danwatch.dk
De bedste hilsner
Jonathan Tybjerg
