Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal til Nigeria der har valgt en ny præsident. Han overtager et Nigeria i krise og en enorm opgave, der kan blive vigtig for hele verden.
Onsdag kunne 70-årige Bola Tinubu takke sin kone, sin gud og det nigerianske folk for, at han var blevet præsident i Nigeria. Det kan dog nemt ende som en utaknemmelig opgave, for Tinubu overtager et land i krise. Og så er det et land, der er så stort og har så meget vokseværk, at det kan ændre verden – om det så er gennem dets succes eller fiasko.
Der bor omtrent 220 millioner mennesker i Nigeria, der er kontinentets folkerigeste, men det tal vil eksplodere. Prognoser viser, at der ved slutningen af dette århundrede vil være 733 millioner nigerianere, og landet vil være det med tredjeflest mennesker i verden.
Det er vilde tal, og det gør alene, at Nigeria har stor betydning for Vestafrika. Som professor ved Columbia University og tidligere korrespondent i Vestafrika, Howard W. French, skriver i Foreign Policy, så er Nigeria “stort nok til at ændre regionens skæbne.” Og om landets mange unge skal ende hos os i Europa som desperate flygtninge eller veluddannede migranter, eller om de unge bliver og forløser Nigeria som en global drivkraft, skal afgøres i disse år.
Det er det store perspektiv. Opgaven for Bola Tinubu tager sig lidt mere konkret og besværlig ud. Som Danwatchs Afrika-journalist, Oscar Rothstein, opremser i sit nyhedsbrev Afrika-brevet, så forventes arbejdsløsheden i Nigeria at stige til 37% i 2023, ungdomsarbejdsløsheden er allerede på over 42%, 133 mio. nigerianere lever i multidimensionel fattigdom, inflationen er steget til rekordhøje 21%. Og så mener 89% af nigerianerne, at landet bevæger sig i en forkert retning.
Og nå ja, i januar sænkede Moody’s Nigerias kreditscore fra B- til Caa1, hvilket betyder at Nigeria er lige på kanten til at misligholde landets gæld. På samme tid fortalte Nigerias finansminister, at landet brugte 80 procent af alle skatteindtægter på at afbetale netop gæld.
Dertil kommer landets og befolkningens sikkerhed, der er værre, end det længe har været. Boko Harams oprør i landet er mere dødeligt end nogensinde før, skriver Al Jazeera, og alene i det sidste kvartal af 2022 blev mere 2.700 mennesker dræbt af Boko Haram og andre terrorgrupper. Mere end 75 procent af nigerianerne mener, at landet er usikkert at leve i.
Få steder viser Nigerias udfordringer sig tydeligere end i det olie- og gasrige Nigerdelta. Nigeria har mere olie end noget andet land på kontinentet, og regeringen får 50 procent af sine indtægter derfra, mens 90 procent af landets eksportindtægter også er olie. Men på trods af det seneste års olieboom, er det altså ikke gyldne tider i Nigeria.
Det findes der flere forklaringer på. For eksempel er landets olieraffinaderier i så dårlig forfatning, at Nigeria er nødt til at eksportere råolien uden selv at få den ekstra værdi, udvikling og jobs, der vil komme af at raffinere den. Derefter må Nigeria importere den dyrere raffinerede olie eller benzin, som de bruger mere statsstøtte på end uddannelse og sundhed tilsammen, skriver Al Jazeera.
Dertil kommer der problemer med tyveri. Ifølge Stakeholder Democracy Network bliver mellem 5 og 20 procent af olieproduktionen stjålet. Og fordi Nigerias militær mangler penge og er optaget af at bekæmpe Boko Haram og andre militser, har de dårligt mulighed for at stoppe tyverierne.
Alt imens er Nigerdeltaet på grund af olieudvindingen endt som offer for en af de største miljøkatastrofer i verden, og det er lokalsamfundene ved deltaet, der må betale prisen.
Denne negative spiral er ifølge nigerianere og iagttagere forbundet til store internationale selskaber, særligt Shell, der sagsøges flere steder i verden for deres rolle i forureningen af Nigeria.
I 2016 skrev den nigerianske professor Johnny Eluka en videnskabelig artikel om multinationale selskabers påvirkning af Nigeria i European Journal of Business and Management. Han fandt, at selskaberne gjorde mere skade end gavn, fordi de medvirke til miljøødelæggelser, krænkelser af menneskerettigheder, bestikkelse, korruption osv. I artiklen går han så langt som at kalde de internationale selskaber for “imperialistiske” og “parasitiske” i deres natur.
I dag, syv år efter, bliver Nigeria og nigerianerne stadig opfattet som en mulig ressource og et kæmpemarked for danske og internationale virksomheder. Men det kan også ende som det modsatte eller et sted midt i mellem.
Et er dog sikkert, hvis det skal ende godt, skal både præsident Tinubu og de multinationale virksomheder passe på de nye generationer.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
Jonathan Tybjerg
