Terrortrussel sender folk på flugt
Nigeria er mere eller mindre delt i to. Den sydlige del, hvor man finder landets største byer, og der fortrinsvis bor kristne, og den fattigere, nordlige del, hvor mindre byerne er spredt over store, tørre sletter og stepper, og beboet af flest muslimer.
Oppe nordpå har befolkningen i mere end et årti været plaget af militante islamister.
Især Boko Haram, den jihadistiske terrorgruppe, der siden 2015 har samarbejdet med Islamisk Stat under navnet ISWAP, Islamic State West Africa Province.
I midten af april dræbte Boko Haram 33 regeringssoldater i staten Borno, og i sidste uge erobrede terrorgruppen en landsby kun få timers kørsel fra hovedstaden Abuja.
Boko Haram er mest kendt for at kidnappe skolebørn. Kidnapninger af unge drenge og piger, der kun løslades mod store løsesummer, er blevet sin helt egen illegale økonomi i især det nordlige Nigeria.
Sammen med udbredt fattigdom er den ustabile sikkerhedssituation medvirkende til, at mere end halvdelen af nigerianerne har et ønske om at migrere. Mange gør det allerede.
Fra 1990 til 2019 voksede den nigerianske diaspora fra en halv til halvanden million.
“Det er især unge, veluddannede storbybeboere, der vælger at søge ud i verden”, siger Jesper Kamp.
I forvejen står Nigeria for op mod halvdelen af de irregulære migranter, der rejser fra det subsahariske Afrika til Europa.
Derfor er Nigeria også udpeget som et af fem afrikanske lande, som EU behandler som en særlig migrationspolitisk prioritet.
Stort potentiale
Størrelsen på den nigerianske befolkning betyder, at landet – alle problemerne til trods – er et vigtigt marked for det internationale erhvervsliv. Herunder det danske.
“Nigeria er ikke et nemt marked”, siger Jesper Kamp.
“Det kræver gode lokale kontakter og en stor portion tålmodighed. Men potentialet er enormt, og det er kun på vej fremad. Hvis du er en stor virksomhed, giver det ikke rigtig mening at lave forretninger i Afrika, hvis du ikke også er til stede i Nigeria”.
Tag landets største by Lagos som eksempel: Hvis den var sit eget land, ville byen være den femte største økonomi på kontinentet.
Den danske mejerikoncern Arla har været aktiv i Nigeria gennem en årrække og har i dag produktion to steder i landet: Et pakkeri lidt uden for Lagos og et mindre kooperativt mejeri i den nordlige delstat Kaduna.
“Ikke at være i Nigeria svarer efterhånden lidt til ikke at være i Kina”, siger Peder Pedersen, Arlas landechef i Nigeria.
Også virksomheder som fiskefoderproducenten Aller Aqua, medicinalgiganten Novo Nordisk og fødevaregrossisterne Nowaco og Uhrenholt er til stede i landet.
Det samme er rederibranchen, der både har containerskibe, tørlastskibe, tankskibe og offshore-skibe i Nigeria, forklarer Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier til Danwatch.
”Det er svært at overvurdere Nigerias betydning for handlen ind og ud af Afrika. Det er et knudepunkt for fragt af varer til og fra hele kontinentet, og havnen ud for Lagos kobler så at sige hele Vestafrika på de globale forsyningslinjer,” siger han.
Den grundlæggende analyse er den samme: Med Nigerias voksende befolkningstal er landet ikke til at komme udenom, hvis man vil drive global forretning.
Allerede i dag er den danske eksport til landet – som altså primært består af fødevarer og søfartens tjenesteydelser – lige omkring to milliarder kroner.
Reformer er udeblevet
De seneste måneder har hashtagget #endSARS cirkuleret på sociale medier i Nigeria. Ikke i protest mod den smitsomme luftvejssygdom af samme navn, men mod den berygtede specialpolitienhed Special Anti-Robbery Squad.
I efteråret blev medlemmer af SARS filmet, mens de skød en tilsyneladende uskyldig mand foran et hotel i byen Ughelli, og det satte gang i ugelange demonstrationer.
Mange nigerianere mener, at enheden er et eksempel på en mere grundlæggende forråelse og korrumpering af den nigerianske stat.
Myndighederne svarede igen på demonstrationerne ved at indføre udgangsforbud i flere af landets store byer, og soldater fra hæren åbnede i et enkelt tilfælde ild mod civile, der var samlet i Lagos-forstaden Lekki for at råbe politikerne op.
Den nigerianske regering har aldrig anerkendt skyderiet, men ifølge Amnesty International blev 12 civile dræbt.
Den brutale reaktion flugter med menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watchs seneste Nigeria-status.
I den bliver det beskrevet, hvordan menneskerettighedssituationen i landet er dybt bekymrende på en lang række fronter – og kun ser ud til at være blevet værre siden Muhammadu Buhari blev præsident i 2015 og genvalgt i 2019.
Også selvom han rent faktisk gik til valg på at sikre forandringer og demokratiske reformer.
Nigeria kan ikke ignoreres
Befolkningens størrelse er ikke alt, så det er ikke nødvendigvis sådan, at vi skal vænne os til Nigeria som en af verdens absolutte supermagter.
Landet mangler endnu både diplomatisk, militær og økonomisk gennemslagskraft for at kunne sætte dagsordenen på verdenspolitikkens scene.
“Men demografien i Nigeria betyder, at landet ikke kan ignoreres. Jeg opfordrer alle til at holde øje med det, for som årene går bliver det mere og mere aktuelt for alle de største globale problemstillinger, som vi også hjemme i Danmark er optaget af”, siger Jesper Kamp fra sit ambassadekontor i Abuja.