Snart har Nigeria verdens tredjestørste befolkning. Derfor skal du lære landet at kende.

Frem mod 2050 fordobler Afrikas største økonomi, Nigeria, sit nuværende befolkningstal på 206 millioner. Det gør landet til et af verdens vigtigste – også selvom det ikke fylder meget herhjemme.

I efteråret udviklede modstanden mod den berygtede specialpolitienhed Special Anti-Robbery Squad sig til de største demonstrationer i Nigerias nyere historie.

Foto: Benson Ibeabuchi/AFP/Ritzau Scanpix

Derfor skal du bruge 8 minutter på denne artikel:

Nigeria fylder ikke meget i vores globale bevidsthed og optræder sjældent i udlandsdebatten. Men om tyve år er den central- og vestafrikanske nation verdens tredjestørste land og vil dermed være fuldstændig uomgængeligt, når vi diskuterer (og finder løsninger på) de største globale problemer: klima, sikkerhed, handel, menneskerettigheder, sundhed, migration og fattigdom.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Verdens vigtigste lande? De fleste ville nok sige USA, Kina, Rusland, Tyskland og Indien, nogle ville måske tilføje Brasilien, Japan, Storbritannien og Frankrig. De færreste ville nok sige Nigeria. Men det bør man nok. 

Allerede i dag har Nigeria Afrikas største befolkning og økonomi, men når landet kalder på øget opmærksomhed, handler det først og fremmest om i morgen.

Den anerkendte, britiske økonomihistoriker Adam Tooze skrev på sin blog i december: “Vi kan ikke få greb om det 21. århundrede, hvis vi ikke tager højde for Nigeria”. 

Og den danske ambassadør i landet, Jesper Kamp, siger til Danwatch:

“Nigeria er helt klart et af de mest undervurderede lande i verden”

Hvorfor?

Mange af de globale problemer, vi er optaget af – klima, sikkerhed, handel, menneskerettigheder, sundhed, migration, fattigdom og så videre – vil i løbet af de kommende årtier involvere Nigeria i en grad, der gør landet fuldstændig uomgængeligt – mere eller mindre uanset hvor i verden, man sidder.

FAKTA

Nigeria vokser og vokser og vokser

Nigerias befolkning er vokset eksplosivt de seneste årtier. Hvis udviklingen fortsætter, ender landet med en befolkning på over 730 millioner mennesker i 2100

Verdens tredjestørste land

I 1950, mens Nigeria stadig var under britisk kolonistyre, var indbyggertallet knap 38 millioner.

Kun 70 år senere er det steget til over 200 millioner – ifølge UNDP, FN’s udviklingsorganisation, er der bare fra sidste år til i år kommet 16 millioner flere nigerianere. Og tempoet vil fortsætte.

Our World in Data, University of Oxfords datatjeneste, forventer, at den nigerianske befolkning vil være fordoblet om bare tredive år, måske endda før.

Med et godt stykke over 400 millioner indbyggere vil Nigeria i 2050 dermed overhale USA og pludselig være verdens tredjestørste land efter Kina og Indien. 

Inden århundredet er omme vil selv den kinesiske fødselsrate være overgået af Nigerias. 

Befolkningstilvæksten i landet er den mest spektakulære demografiske udvikling i verden. Mens det tegner til, at der bliver født færre og færre børn i både Europa og Asien, er prognosen for det subsahariske Afrika den stik modsatte.

Vi må tale om Nigeria, og her er fem bud på, hvor vi kan begynde.

En olieøkonomi uden olie

Nigeria er fanget i lidt af et dilemma. Landet er mærket af kraftige temperaturstigninger, der især påvirker det vandkrævende landbrug, og samtidig er der gentagne oversvømmelser i store, lavtliggende byområder.

Det kunne motivere Nigeria til at melde sig ind i den globale klimakamp. Men så er der lige olien og gassen.

Stort set hele den moderne nigerianske økonomi er baseret på de to forurenende, men stærkt attraktive naturressourcer. Olien udgør små ti procent af bruttonationalproduktet og knap 90 procent af al eksport. 

Hvis Afrikas bidrag til reduktionen af den globale udledning af CO2 virkelig skal batte, er Nigeria altså tvunget til at omlægge og diversificere økonomien.

Sammen med Sydafrika og Egypten står nigerianerne for 60 procent af hele kontinentets emissioner.   

Udfordringen er kolossal, for allerede i dag har den nigerianske stats svært ved at finansiere sundhed, uddannelse, sanitet og andre grundlæggende ydelser.

Hvordan ser det så ikke ud om tyve år, når der er mindre olie, men dobbelt så mange mennesker? 

“Det er et af de helt, helt store spørgsmål”, siger Jesper Kamp 

“Nigeria skal til at finde ud af nogle nye måder at tjene penge på. Om det så er gennem ny teknologi, banksektoren, kulturel eksport som Nollywood (den nigerianske filmindustri, red.) eller noget fjerde”. 

Fra hånden til munden

“I princippet har Nigeria rigeligt. De mangler intet”, siger Jesper Kamp med henvisning til netop landets olie- og gasressourcer, der ovenikøbet suppleres af mineraler som både guld og brunkul. Derfor yder Danmark heller ikke længere bistandshjælp til Nigeria. 

Alligevel er det nigerianske fattigdomstal det højeste i verden.

Ifølge Verdensbanken lever næsten 83 millioner nigerianere under den nationale fattigdomsgrænse på 137.430 naira (381 dollars) om året.

Bruger man Verdensbankens egen grænse på 1,90 dollars om dagen, som er det beløb, de mener er nødvendigt at tjene for at kunne klare sig, vokser tallet til over 94 millioner.   

I gennemsnit er der seks nigerianere i minuttet, der havner i dyb fattigdom, viste en udregning fra den amerikanske tænketank Brookings Institution i 2018. 

Fortsætter trenden vil intet mindre end hver fjerde af verdens fattigste i 2030 være fra Nigeria, vurderer World Data Lab.

“Problemet er, at mange af de penge, som olie- og gassektoren og den føderale regering har tjent gennem årene, ikke er blevet tilstrækkeligt geninvesteret i infrastruktur og andre sektorer. Den nigerianske elite har forsømt at omfordele gevinsterne”, siger Jesper Kamp.

Nigeria skaber langt fra jobs nok til at beskæftige den hastigt voksende befolkning.

I marts 2021 udkom de nyeste arbejdsløshedstal fra National Bureau of Statistics i hovedstaden Abuja. De var i forvejen høje, og nu er de endnu højere.

I sidste kvartal af 2020 steg antallet af nigerianske arbejdsløse fra 27,1 procent til 33,3 procent.

Værst står det til blandt de unge. Hele 42 procent af nigerianerne i aldersgruppen 15-34 står uden job. 

Dermed lever de fleste nigerianere fra hånden til munden, for eksempel ved at sælge mad, tøj eller andet hjemmelavet på et lokalt marked.

Ifølge et studie foretaget af den nigerianske centralbank sidste år dækker denne skygge-økonomi i gennemsnit 56 procent af bruttonationalproduktet, hvilket vil sige, at Nigeria er et af de lande i verden, der indsamler færrest skattepenge. 

%

Tæt på halvdelen af alle nigerianerne mellem 15-34 er arbejdsløse

Kilde: National Bureau of Statistics

Terrortrussel sender folk på flugt

Nigeria er mere eller mindre delt i to. Den sydlige del, hvor man finder landets største byer, og der fortrinsvis bor kristne, og den fattigere, nordlige del, hvor mindre byerne er spredt over store, tørre sletter og stepper, og beboet af flest muslimer. 

Oppe nordpå har befolkningen i mere end et årti været plaget af militante islamister.

Især Boko Haram, den jihadistiske terrorgruppe, der siden 2015 har samarbejdet med Islamisk Stat under navnet ISWAP, Islamic State West Africa Province.

I midten af april dræbte Boko Haram 33 regeringssoldater i staten Borno, og i sidste uge erobrede terrorgruppen en landsby kun få timers kørsel fra hovedstaden Abuja. 

Boko Haram er mest kendt for at kidnappe skolebørn. Kidnapninger af unge drenge og piger, der kun løslades mod store løsesummer, er blevet sin helt egen illegale økonomi i især det nordlige Nigeria. 

Sammen med udbredt fattigdom er den ustabile sikkerhedssituation medvirkende til, at mere end halvdelen af nigerianerne har et ønske om at migrere. Mange gør det allerede.

Fra 1990 til 2019 voksede den nigerianske diaspora fra en halv til halvanden million. 

“Det er især unge, veluddannede storbybeboere, der vælger at søge ud i verden”, siger Jesper Kamp. 

I forvejen står Nigeria for op mod halvdelen af de irregulære migranter, der rejser fra det subsahariske Afrika til Europa.

Derfor er Nigeria også udpeget som et af fem afrikanske lande, som EU behandler som en særlig migrationspolitisk prioritet. 

Stort potentiale

Størrelsen på den nigerianske befolkning betyder, at landet – alle problemerne til trods – er et vigtigt marked for det internationale erhvervsliv. Herunder det danske. 

“Nigeria er ikke et nemt marked”, siger Jesper Kamp.

“Det kræver gode lokale kontakter og en stor portion tålmodighed. Men potentialet er enormt, og det er kun på vej fremad. Hvis du er en stor virksomhed, giver det ikke rigtig mening at lave forretninger i Afrika, hvis du ikke også er til stede i Nigeria”.

Tag landets største by Lagos som eksempel: Hvis den var sit eget land, ville byen være den femte største økonomi på kontinentet. 

Den danske mejerikoncern Arla har været aktiv i Nigeria gennem en årrække og har i dag produktion to steder i landet: Et pakkeri lidt uden for Lagos og et mindre kooperativt mejeri i den nordlige delstat Kaduna. 

“Ikke at være i Nigeria svarer efterhånden lidt til ikke at være i Kina”, siger Peder Pedersen, Arlas landechef i Nigeria.

Også virksomheder som fiskefoderproducenten Aller Aqua, medicinalgiganten Novo Nordisk og fødevaregrossisterne Nowaco og Uhrenholt er til stede i landet.

Det samme er rederibranchen, der både har containerskibe, tørlastskibe, tankskibe og offshore-skibe i Nigeria, forklarer Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier til Danwatch. 

”Det er svært at overvurdere Nigerias betydning for handlen ind og ud af Afrika. Det er et knudepunkt for fragt af varer til og fra hele kontinentet, og havnen ud for Lagos kobler så at sige hele Vestafrika på de globale forsyningslinjer,” siger han. 

Den grundlæggende analyse er den samme: Med Nigerias voksende befolkningstal  er landet ikke til at komme udenom, hvis man vil drive global forretning.

Allerede i dag er den danske eksport til landet – som altså primært består af fødevarer og søfartens tjenesteydelser – lige omkring to milliarder kroner. 

Reformer er udeblevet

De seneste måneder har hashtagget #endSARS cirkuleret på sociale medier i Nigeria. Ikke i protest mod den smitsomme luftvejssygdom af samme navn, men mod den berygtede specialpolitienhed Special Anti-Robbery Squad.

I efteråret blev medlemmer af SARS filmet, mens de skød en tilsyneladende uskyldig mand foran et hotel i byen Ughelli, og det satte gang i ugelange demonstrationer.

Mange nigerianere mener, at enheden er et eksempel på en mere grundlæggende forråelse og korrumpering af den nigerianske stat. 

Myndighederne svarede igen på demonstrationerne ved at indføre udgangsforbud i flere af landets store byer, og soldater fra hæren åbnede i et enkelt tilfælde ild mod civile, der var samlet i Lagos-forstaden Lekki for at råbe politikerne op.

Den nigerianske regering har aldrig anerkendt skyderiet, men ifølge Amnesty International blev 12 civile dræbt.   

Den brutale reaktion flugter med menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watchs seneste Nigeria-status.

I den bliver det beskrevet, hvordan menneskerettighedssituationen i landet er dybt bekymrende på en lang række fronter – og kun ser ud til at være blevet værre siden Muhammadu Buhari blev præsident i 2015 og genvalgt i 2019.

Også selvom han rent faktisk gik til valg på at sikre forandringer og demokratiske reformer.   

Nigeria kan ikke ignoreres

Befolkningens størrelse er ikke alt, så det er ikke nødvendigvis sådan, at vi skal vænne os til Nigeria som en af verdens absolutte supermagter.

Landet mangler endnu både diplomatisk, militær og økonomisk gennemslagskraft for at kunne sætte dagsordenen på verdenspolitikkens scene. 

“Men demografien i Nigeria betyder, at landet ikke kan ignoreres. Jeg opfordrer alle til at holde øje med det, for som årene går bliver det mere og mere aktuelt for alle de største globale problemstillinger, som vi også hjemme i Danmark er optaget af”, siger Jesper Kamp fra sit ambassadekontor i Abuja.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.