Velkommen til nyhedsoverblikket, der i anledning af folketingsvalget skal se på nogle af de mest magtfulde mennesker i Danmark og verden … som vi ikke har valgt.
Stemmerne er talt op efter et dramatisk folketingsvalg, og vi har så småt styr på det ret kaotiske resultat. I løbet af de næste dage eller uger skal der spilles politisk Scrabble, indtil politikerne finder den rette bogstavkombination, og vi ved, hvem der sætter sig på magten.
Men fraværende fra stemmesedlen er folk som Mads, Lars, Jeff, Elon og Tim. De er direktører i nogle af de største virksomheder i Danmark og verden, og de har ifølge flere undersøgelser en voksende magt – en magt, vi ikke kan kontrollere på samme måde som politikerne.
De seneste årtier har en række multinationale virksomheder vokset sig så store, at deres økonomi overgår mange staters. Hvis Apple var et land, så ville de udgøre den 8. største økonomi i verden. Lige i hælene på dem ville følge andre techgiganter som Googles modserselskab Alphabet, Microsoft, Amazon og Facebook.
Udover at have pengenes magt kontrollerer de store virksomheder for eksempel vores adgang til viden, vores muligheder for at ytre os og for at blive overvåget. Og så kan virksomheder påvirke politik og valg.
Det ser vi lige nu i USA, hvor verdens rigeste mand, Elon Musk, har opkøbt det sociale medie Twitter. Han har spøgefuldt tituleret sig selv ‘Chief Moderator’ og ‘Twitter Complaint Hotline Operator’ og udvidet grænserne for, hvad man kan skrive på Twitter ret markant. Eksperter frygter, hvilken betydning det vil få for det amerikanske midtvejsvalg i næste uge.
Og det er ikke kun valg, men også politikken, som virksomhederne har indflydelse på. I september viste data fra LobbyFacts, at de 50 mest aktive lobbyvirksomheder på det tidspunkt af året allerede havde brugt 900 millioner kroner på lobbyisme i EU. Det er en markant stigning og viser kun det, som lobbyisterne selv har indtastet i EU’s lobbyregister – hvilket nok er en brøkdel af den samlede lobbyisme, siger eksperter og organisationer.
Denne magt, som virksomhederne og deres direktører har til at gøre verden til et bedre eller værre sted, forbliver oftest skjult. Det er sjældent noget, som investorer, medarbejdere eller kunder kan holde virksomhederne ansvarlige for. Deres magt er på mange måder uden for vores kontrol.
I foråret landede Ørsted på TIME’s eftertragtede liste over verdens mest indflydelsesrige virksomheder i verden på grund af deres arbejde med grøn energi. Det var Ørsted glade for, og det er også flot, men det er svært at gå Ørsted efter i sømmene. For eksempel er Ørsted på grund af energikrisen begyndt at importere kul, men Danwatch kan ikke få at vide, hvilke miner kullet kommer fra. Og vi kan ikke tvinge Ørsted til at sige det 🤷.
I maj landede Novo Nordisk som nummer 284 på Forbes Global 2000-liste over verdens største virksomheder. Danwatch har tidliger vist, hvordan Novo Nordisk i nogle lande kan bruge deres størrelse til at fastsætte prisen på insulin og på den måde påvirke sundheden – eksempelvis i Iran, hvor befolkningen har svært ved at betale medicinen.
I en ny rapport undersøger Institut for Menneskerettigheder, hvad 30 af Danmarks største virksomheder gør for at respektere og overholde menneskerettighederne. Den overordnede konklusion er, at virksomhederne enten er dårlige til at vise det, eller at de ikke rigtig går op i det med menneskerettigheder.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
