Sidste år var ingen undtagelse. Ligesom årene før bragte monsunsæsonen dødbringende oversvømmelser i Pakistan.
I slutningen af juni begyndte de første massive regnskyl at vælte ind over provinser i det sydasiatiske land, og inden for tre måneder havde oversvømmelserne dræbt mere end tusind mennesker, berørt knap syv millioner og smadret hele landsbyer og vigtig infrastruktur.
Om Fonden for tab og skader
- Fonden for tab og skader blev oprettet i 2022 i forbindelse med FN’s klimatopmøde COP27 i Egypten og trådte i kraft året efter på COP28 i Dubai.
- Fonden skal hjælpe lande, der rammes af pludselige klimakatastrofer, og lande, som lider under klimaforandringerne.
- Fonden drives af FN, mens Verdensbanken midlertidigt står for administrationen.
- Pengene kommer fra frivillige bidrag fra især rige lande, og indtil videre er der blevet givet tilsagn om at donere i alt 817 millioner dollars til fonden.
Ifølge den pakistanske minister for planlægning, udvikling og specielle initiativer, Ahsan Iqbal, løb skaderne op i næsten tre milliarder dollars, men økonomisk hjælp fra velstillede lande kan være længe undervejs.
For selvom FN’s roste Fond for tab og skader efter et års forsinkelse har åbnet for deres første ansøgningspulje, hvor sårbare lande kan søge om midler til klimarelaterede tab og skader, så er beløbene, landene – herunder Pakistan – kan søge, alt for små, mener organisationer.
“Det er fint, de kommer i gang, men der er tale om nærmest fjollede beløb, lande kan søge om, når man tænker på, hvor mange penge skader fra klimakatastrofer hvert år løber op i”, siger blandt andre klimapolitisk rådgiver i Oxfam Danmark, Mads Busck.
Konkret kan lande og østater, der særligt mærker effekterne af klimaforandringerne, søge om midler fra fem millioner dollars og op til 20 millioner dollars. Den samlede startpulje lyder på 250 millioner dollars.
“Det samlede beløb er meget lille i forhold til behovet. Sidste års reelle tab og skader overstiger jo det beløb med milliarder”, siger senior klimarådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen Care, John Nordbo
Småpenge
Det var med stor begejstring og ros, at Fonden for tab og skader trådte i kraft i 2023 på COP28 i Dubai. I årtier havde klimabevægelser og en række lande presset på for, at rige lande påtog sig et ansvar for klimaforandringerne og betalte sårbare lande for deres udslip, og nu skete det.
En Oxfam-rapport fra 2019 har blandt andet konkluderet, at lavindkomstlande kun udleder 0,4 procent af verdens CO2 udledninger, mens højindkomstlande, herunder Danmark, er ansvarlige for 40 procent.
Desto større var bekymringen også for, om verdens lande kunne blive enige og mobilisere de mange milliarder, som klimaforandringerne i især det globale syd koster. I en kronik i Altinget, efter vedtagelsen af fonden, påpegede 18 organisationer i et samlet opråb, at fonden kun havde fået “småpenge”.
Indtil videre har rige lande givet tilsagn om at donere omkring fem milliarder kroner til fonden. Det er et beløb, der dækker 0,2 procent af de klimarelaterede tab og skader, der sker på et enkelt år.
“Det drejer sig stadig om småbeløb. Da fonden blev etableret, spyttede landene lidt i kassen, året efter en lidt mindre sjat og sidste år endnu mindre. Og det er stadig primært bare tilsagn, i og med at mange af landene ikke har betalt endnu. Det er pinligt at se på”, mener John Nordbo fra Care, der dengang var medunderskriver af kronikken.
Eksperter har tidligere anslået, at de totale omkostninger til klimarelaterede tab og skader i det globale syd i 2030 er 580 milliarder dollars.
Dansk prioritering
Da fonden blev præsenteret, var det efter “hårdt arbejde” fra dansk side, som tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S) formulerede det i en pressemeddelelse.
“Det er en afgørende prioritet for Danmark at støtte sårbare lande, som oplever tab på grund af oversvømmelser, tørke og andre klimaforandringer. Der er et kolossalt behov for den hjælp fra mere velhavende lande. De lande skal tage et større ansvar og bidrage mere til de tab”, lød det.
Statsminister Mette Frederiksen annoncerede samtidig, at Danmark bidrog med 175 millioner kroner, men året efter kunne Politiken skrive, at regeringen ikke havde sat så meget som en krone af til fonden i finansloven.
“Man kan godt sige, at verdens rige lande, herunder Danmark, ikke har løftet deres ansvar eller levet op til fondens mål og hensigter. Det er overhovedet ikke lykkedes”, siger Mads Busck fra Oxfam Danmark.
Danwatch har forholdt Udenrigsministeriet kritikken og spurgt, om Danmark har svigtet sit ansvar, og om ministeriet har planer om at donere flere penge til fonden.
Udenrigsministeriet svarer ikke på spørgsmålene, men skriver, at Fonden for tab og skader i november har inviteret lande, der er ramt af effekterne af klimaforandringer, til at indsende projektforslag med en budgetramme på 5 – 20 millioner dollars.
“Det er desværre ikke gået så hurtigt som håbet, men fonden er fortsat i en opbygningsfase, hvor sekretariatet og kapaciteten til implementering gradvist vil skulle udbygges og styrkes over de kommende år. Med første invitation til at indsende projektforslag, er det dog lykkedes at gøre fonden operationel ca. 2 år efter dens lancering på COP28 i Dubai”, lyder det.