“I de bosættelser, der har landbrugsproduktion arbejder palæstinensere i dadeltræerne og drivhuse,” fortæller han.
Arbejderne har ingen dokumenter og bliver lønnet kontant, så de har ifølge Wael Natheef intet bevis på, at de arbejder der.
De manglende papirer gør, at arbejderne ingen rettigheder har, og ofte er lønnet under halvdelen af den israelske mindsteløn. Det sker selvom den israelske højesteret har afgjort, at israelsk arbejdslov også gælder for bosættelserne.
For en 8-10 timers arbejdsdag får arbejderne 50 til 60 shekel i løn, siger Wael Natheef. Det svarer til en dagsløn på 79 til 95 danske kroner.
Den israelske fagforening Kav LaOved vurderer, at der er ansat 10,000 palæstinensere uden papirer i Jordandalen.
Også palæstinensiske børn arbejder i plantagerne i bosættelserne. Wael Natheef fortæller, at omkring 5 procent af den palæstinensiske arbejdsstyrke i bosættelserne i Jordandalen er under 16 år. Og den israelske fagforening Kav LaOved melder om palæstinensiske børnearbejdere i ned til 12 års alderen.
Ingen beskyttelse mod kemikalier
I plantagerne bliver der sprøjtet med kemikalier, og Wael Natheef fortæller om tilfælde af sygdomme som følge af manglende beskyttelse.
“Også i de bosættelser DanWatch har sporet krydderurter, dadler og frugt fra, arbejder palæstinensere i dadelplantagerne og drivhusene,” siger Wael Natheef og tilføjer:
“De sprøjter med kemikalier uden nogen form for beskyttelse, der kan sikre deres helbred. Og vi har mange tilfælde af, at arbejderne efter mange år i plantagerne bliver syge og får astma, vejtrækningsproblemer og cancer.”
Også International Labour Organization har kommenteret på, hvad de kalder “serious protection gaps” i forholdene for palæstinensiske arbejdere i bosættelser. Det fremgår af rapporten The situation of workers of the occupied Arab territories fra 2009.
“De sidste to år har vi fulgt palæstinensiske kvinder, der har arbejdet i bosættelser, som har fået en sygdom her,” siger Wael Natheef og peger på sit nedre øjenlåg.
“De samler cherrytomater og auberginer med hænderne, uden handsker. Gennem sæsonen får grøntsagerne mange kemikalier, og hvis kvinderne klør sig i øjnene, efter de har plukket dem, får de øjensygdomme. Der er desværre mange eksempler på dette,” siger Wael Natheef.
Manglende sygesikring
Fordi de palæstinensiske arbejder ikke har papirer, har de heller ikke adgang til den sygesikring, som den israelske lovgivning ellers sikrer arbejdere i bosættelser.
“Hvis en arbejder er ude for en ulykke, på grund af et sprøjtemiddel, eller hvis de kommer til skade med en traktor eller falder ned fra dadeltræerne, smider den israelske arbejdsgiver arbejderen ind i palæstinensisk område,” siger Wael Natheef.
Et eksempel på en palæstinensisk arbejder, som ikke fik hjælp, er Bashir Darawsha. Ifølge den israelske fagforening Kav LaOved faldt han otte meter ned fra et dadeltræ i en bosætter-plantage i Jordandalen. Han brækkede benet, men blev nægtet behandling i det israelske sundhedssystem og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Ifølge Wael Natheef sker det fordi den israelske ret i 2005 afgjorde, at enhver, der arbejder i en bosættelse har ret til behandling og sygesikring i det israelske system.
“Arbejdsgiveren skal i tilfælde af ulykker ringe efter en israelske ambulance og tage den skadede til et israelsk sygehus. Men arbejdsgiveren hjælper ikke de palæstinensiske arbejdere, der er kommet til skade. Det kan de gøre, fordi arbejderne ikke har nogen papirer,” siger Wael Natheef.
“En arbejder, der kommer til skade i bosættelser, mister alt,” understreger han.
Frederik Johannisson
