“Der er behov for, at virksomheder tager et større ansvar for deres produktion i verden” lød det fra Eva Flyvholm (EL). Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) svarede, at den slags tiltag vil koste danske virksomheder dyrt.
Debatten bølgede i Folketingssalen, da tre partier den 19. marts foreslog en lov, der skal sikre, at danske virksomheder lever op til FN’s Guiding Principles for forretningsførelse og menneskerettigheder (UNGP). Også kendt som en lov om nødvendig omhu.
Bag forslaget stod Rasmus Nordqvist fra Alternativet, Eva Flyvholm fra Enhedslisten og Lisbeth Bech Poulsen fra SF, der blandt andet tog udgangspunkt i tidligere Danwatchundersøgelser på området, som Dansk mode og giftige garverier samt Trusler og ydmygelser bag vores børnetøj.
[Boks1]
Forslaget går ud på, at virksomheder i særligt risikable sektorer, som tekstilbranchen, shipping og minedrift, skal kunne straffes, hvis deres produktion ikke lever op til de internationale menneskerettighedskonventioner.
Debatten blev indledt af en tydeligt skeptisk Erhvervsminister Rasmus Jarlov, der meddelte, at Regeringen ikke kunne støtte forslaget.
“Det står ikke klart for mig, hvad dette forslag vil betyde for virksomhederne i praksis”, sagde han.
Spørger man de tre forslagsstillere, er der et stort behov for at lovgive på området:
“Vi ser desværre, at frivillighed ikke er nok. Derfor skal der lovgivning til, hvilket er efterlyst af NGO’er, virksomheder og fagbevægelsen”, siger Rasmus Nordqvist fra Alternativet til Danwatch.
Erhvervsministeren maner til besindighed, og påpeger, at reglerne i årsregnskabsloven allerede indeholder krav om, at virksomheder skal forholde sig til deres samfundsansvar.
[Boks2]
Men det er ifølge de tre forslagsstillere ikke nok. Rasmus Nordqvist fra Alternativet mener, at problemet i dag er, at virksomheder selv må vælge, hvilke oplysninger de vil fremhæve i deres beretning.
Den politiske opbakning til forslaget var svær at få øje på hos partierne i blå blok. Hverken Liberal Alliance, Dansk Folkeparti eller Venstre anerkendte behovet for lovgivning på området.
“Danske virksomheder tager allerede hensyn til miljø og arbejdstagerrettigheder. Det har de et incitament til, fordi den slags corporate social responsibility er god branding”, udtalte Hans Christian Skibby fra Dansk Folkeparti fra talerstolen under gårsdagens debat.
Martin Lidegaard fra Radikale Venstre var den mest imødekommende og kaldte forslaget “spændende og nødvendigt”. Radikale venstre ville dog ikke støtte forslaget, da Lidegaard ønskede at få mere viden om, hvilke omkostninger det ville pålægge danske virksomheder.
Morten Bødskov fra Socialdemokratiet var villig til at se nærmere på området, men slog fast, at det er vigtigt at tage virksomhederne med på råd.
Hvis forslaget ender med at blive til virkelighed, vil Danmark ikke være de første i Europa med den slags lovgivning.
Storbritannien vedtog allerede i 2015 “Modern Slavery Act”. Den handler om at virksomheder aktivt skal forholde sig til, hvordan de bekæmper slavearbejde i deres varekæder.
Frankrig vedtog i 2017 den klart strengeste lovgivning på området, der gjorde store virksomheder ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i deres varekæder. Loven adskiller sig fra den britiske ved, at private også kan lægge sag an mod virksomheder. Bøderne for overtrædelser er helt op til 30 millioner euro.
I Schweiz og Holland er der også indført lignende lovgivning.
Det tyske udviklingsministerium fremlagde i starten af året et forslag om at gøre virksomheder ansvarlige for alle led i deres varekæde.
Det danske forslag vil nu blive behandlet i Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget.
Kathrine Poulsen
