Hvornår har du sidst købe en rød rose til en du har kær? Hvis det er ved at være et godt stykke tid siden, er du ikke alene om det. Festlige begivenheder og fejringer som bryllupper og fødselsdage og højtider som påske er sat på pause verden over. Det har store konsekvenser for den globale blomsterindustri, der normalt lever højt på mærkedagene. Og det rammer særligt østafrikanske gartneriarbejdere.
Hvert år bliver der solgt blomster for omkring 58 milliarder kroner i verden. Som Danwatch tidligere har beskrevet, bliver størstedelen af verdens blomster plantet, plejet og plukket i Østafrika og Latinamerika, hvor klimaet gør, at blomster kan høstes året rundt. Kenya og Etiopien er Afrikas største blomsterproducenter, og begge er at finde i top fem over verdens største eksportører. Blomsterbranchen udgør en væsentlig del af landenes BNP og skaber mange lokale jobs.
Kenyas blomsterindustri eksporterede i 2017 for 4,7 milliarder kroner svarende til 0,87 % af landets BNP.
Kenya er verdens 4. største eksportør af afskårne blomster, og dækker 8,1 % af verdensmarkedet.
87 % af Kenyas eksport går til EU svarende til 4,1 milliarder kroner.
Blomsterindustrien beskæftiger omkring 100.000 mennesker. 2 millioner arbejdspladser er tilknyttet branchen indirekte.
Europa og Danmark er storimportør af blomster fra de to lande. Derfor kan det også mærkes, at et af verdens største auktionshuse for blomster, Royal FloraHolland, forventer, at gå glip af 14 milliarder kroner, svarende til lidt under halvdelen af auktionshusets omsætning. Det har foreløbigt kostet de første 30.000 gartneriarbejdere deres jobs og efterladt dem i fattigdom, da Kenya og Etiopien ikke har noget sikkerhedsnet, der redder arbejdsløse.
Etiopien og Kenya eksporterer samlet set omkring 90 % af deres blomster til Europa. Europæeres køb af blomster er altså fuldstændig afgørende for gartnerierne i de to lande. Og det er ikke kun gartneriarbejderne, der nu bliver påvirket af den manglende europæiske efterspørgsel. I Kenya er der omkring 100.000 mennesker beskæftiget i blomsterbranchen. Yderligere 2 millioner arbejdspladser er indirekte knyttet til branchen via fx. videresalg, transport, salg og vedligeholdelse af maskiner samt gennem den økonomiske aktivitet, branchen genererer.
Etiopiens blomsterindustri eksporterede i 2017 for 1,4 milliarder kroner svarende til 0,25 % af landets BNP.
Etiopien er verdens 5. største eksportør af afskårne blomster og dækker 2,4 % af verdensmarkedet.
94 % af Etiopiens eksport går til EU svarende til 1,3 milliarder kroner.
Lønomkostninger er gartneriernes største udgift. Hvis de vil overleve krisen, er de nødt til at skære i lønbudgettet, hvilket går direkte ud over arbejderne
Bigot Flowers, et blomstergartneri i Kenya, illustrerer situationen i Kenya netop nu. Gartneriet har set sig nødsaget til at kassere 90 procent af de blomster, det ellers ville eksportere. Det er et hårdt økonomisk slag for gartneriet, da der i blomstens vej fra frø til høst er investeret penge i gødning, maskiner og arbejdskraft. Gartneriers største udgifter er lønninger, der udgør omkring 45 procent af deres faste udgifter. Derfor går den manglende efterspørgsel også direkte ud over arbejderne.
Melanie Dürr, ekspert i globale blomster-varekæder hos Fairtrade, fortæller, at mange andre farme står i en lignende situation:
“De fleste Fairtrade-certificerede farme kan sælge omkring en tredjedel af deres blomster. Resten smides ud eller gives væk. Lønomkostninger er gartneriernes største udgift. Hvis de vil overleve krisen, er de nødt til at skære i lønbudgettet, hvilket går direkte ud over arbejderne,” siger Melanie Dürr.
Henry Wera fra Women@Work, en ngo, der arbejder for at forbedre østafrikanske kvinders arbejdsforhold, er enig:
“Krisen har store konsekvenser for arbejderne i sektoren. Det europæiske marked, der hovedsageligt importerer blomster fra Østafrika, er mere eller mindre lukket ned. Derfor ser mange gartnerier sig nødsaget til at fyre deres arbejdere,” siger han.
Kenya og Etiopiens blomstereksport løber op i henholdsvis 4,7 og 1,3 milliarder kroner. Der er altså tale om en sektor, der bidrager væsentligt til begge landes økonomier. På trods af dette, er der ikke meget hjælp at hente, hvis man fyres eller sendes på ubetalt orlov.
“Hvis man kigger på sektorens bidrag til landenes BNP, er det en meget stor sektor, der genererer rigtig mange penge. Vi forventede derfor også, at regeringerne ville oprette hjælpepakker rettet mod arbejdere i den uformelle sektor, da krisen rammer dem hårdest. Det er endnu ikke sket. Derfor er arbejderne efterladt til sig selv,” siger Henry Wera.
I Etiopien estimerer man, at op mod 50.000 vil miste deres arbejde i de kommende uger. Tal fra Woman@Work melder, at 30.000 Kenyanere allerede har mistet deres job.
Østafrikas blomsterbranche er generelt kendetegnet af dårlige arbejdsforhold. Mange arbejdere har ikke en kontrakt, der specificerer løn, arbejdstimer, orlov og opsigelsesperiode. Ifølge Henry Wera er det et kæmpe problem i den nuværende situation.
“Arbejdere uden kontrakter er særligt udsatte under kriser, som den vi oplever nu. Det er nemt for arbejdsgiverne at fyre dem uden nogen form for kompensation,” forklarer Henry Wera.
Melanie Dürr, ekspert i globale blomster-varekæder hos Fairtrade uddyber hvor alvorlig situationen er:
“De lokale fagforeninger er blevet enige med arbejdsgiverne om at sende arbejderne hjem uden løn. Det siger noget om situationens alvor. Hvis arbejderne sendes hjem med løn, vil mange gartnerier være tvunget til at lukke. De mange jobs de skaber vil dermed gå tabt”, siger hun.
Arbejdere uden kontrakter er særligt udsatte under kriser, som den vi oplever nu. Det er nemt for arbejdsgiverne at fyre dem uden nogen form for kompensation
Folk har ikke råd til at skaffe mad på bordet, for ikke at tale om sanitetsmidler og adgang til lægehjælp. Det er en humanitær krise
Selvom lønnen er lav, så er den indkomst, som de kenyanske og etiopiske arbejdere får på gartnerierne, essentiel for at de kan brødføde sig selv og deres familier. De arbejdere, der fyres eller tvinges på ubetalt orlov, kigger derfor hungersnøden direkte i øjnene. Sult er nemlig den mest presserende konsekvens af deres jobtab.
“Der er intet sikkerhedsnet fra regeringens side, hvis man bliver fyret. Lønninger i Østafrika er på et niveau, hvor det er svært eller umuligt at sætte penge til side til svære tider. Derfor er noget så basalt som at skaffe mad på bordet den største trussel for afskedigede arbejdere,” siger Melanie Dürr.
Ifølge FN’s World Food Programme, forventes det, at antallet af folk, der oplever akut hungersnød, bliver fordoblet i 2020 til 265 millioner som et resultat af corona-pandemien.
Opsagte arbejdere støder også på en anden udfordring. Uden indtjening er det svært at få råd til værnemidler og beskyttelse mod corona-virusset, når deres i forvejen begrænsede ressourcer bruges på mad.
“Hvis krisen fortsætter, vil vi have et stort antal mennesker, der ikke kan opretholde deres levebrød. Folk har ikke råd til at skaffe mad på bordet, for ikke at tale om sanitetsmidler og adgang til lægehjælp. Det er en humanitær krise,” siger Henry Wera.
At en humanitær krise kan være på vej, understreger en rapport udgivet af FN’s økonomiske kommission for Afrika, der estimerer, at mellem 300.000 og 3,3 millioner afrikanere kan miste livet til corona, alt afhængig af hvilke tiltag der tages for at stoppe smittespredningen.
Krisen i den østafrikanske blomsterindustri rammer særligt kvinder. Undersøgelser foretaget af Women@work viser, at omkring 75 procent af arbejderne i Østafrikas blomsterbranche er kvinder, hvilket ifølge Henry Wera kan få store sociale konsekvenser.
“Størstedelen af de fyrede arbejdere er kvinder. Det er et problem, da de bærer en stor samfundsmæssig byrde. Mange kvinder er alene om at forsørge deres familie,” siger han.
Uden en indkomst har mange familier svært ved at sende deres børn i skole. Udgifter til f.eks. skoleuniformer, bøger og transport, kan føre til, at børnene bliver hjemme eller må tage arbejde for at støtte familien. Uddannelse er bevist som et af de stærkeste instrumenter i kampen mod fattigdom. En fyring kan derfor have en betydelig indflydelse på børnenes fremtid.
Det er dog ikke kun økonomiske konsekvenser, kvinder oplever som følge af deres jobtab. En af konsekvenserne ved en opsigelse er, at de bruger mere tid i hjemmet. På samme tid har flere lande vedtaget restriktioner, der har indskrænket befolkningers bevægelsesfrihed for at afbøde smittespredning. Det kan skabe konflikter indenfor husets fire vægge, fortæller Melanie Dürr.
“Der er sket en stigning i vold mod kvinder i Østafrika, fordi der i Kenya er vedtaget et landsdækkende udgangsforbud fra kl. 19 til kl. 05.” siger hun.
En rapport udgivet af FN’s Befolkningsfond understreger da også, at restriktioner, der indskrænker bevægelsesfriheden som følge af corona-forbehold, øger risikoen for vold mod kvinder. Særligt indespærring med mishandleren gør det svært for kvinder at søge hjælp uden for hjemmet. Derudover kan ydelser som beskyttelseshuse, sundhedsydelser, politi og terapeutisk hjælp være nedprioriteret under corona.
Der er sket en stigning i vold mod kvinder i Østafrika, fordi der i Kenya er vedtaget et landsdækkende udgangsforbud fra kl. 19 til kl. 05
På trods af de hårde realiteter kæmper arbejdere, brancheorganisationer og den private sektor for at komme helskindet gennem krisen. Nogle af tingene lader til at virke, og i Kenya har industrien oplevet økonomisk vækst de seneste par uger.
For eksempel har Kenya Private Sector Alliance (KEPSA) lanceret kampagnen Flowers of Hope. Ved at donere de blomster, der ellers ville rådne op, til læger og sygeplejersker, forsøger kampagnen at gøre opmærksom på forskellige måder, regeringen kan igangsætte initiativer, der skal hjælpe blomsterbranchen og de mange arbejdere, der har mistet deres job.
Industrien og arbejderne forsøger også at udvise international solidaritet med mennesker, der er direkte påvirket af corona-pandemien og deres pårørende. Derfor har man udover at sende blomster til kenyanske hospitaler, også sendt blomster til hospitaler i Storbritannien, der er en af Kenyas store importører, for at udbrede kampagnens budskab om, at vi sammen skal overkomme corona.
Andreas Kaas Wium Pedersen