Danmark støtter overvågningssystem der sender migranter tilbage til libyske overgreb

Ny rapport afslører, at EU-myndigheder arbejder tæt sammen med Libyens kystvagt om, at migranter og flygtninge ikke når frem til europæisk farvand. I stedet sendes de tilbage til overgreb i Libyens migrantsystem, som Danmark er tredjestørste bidragyder til. Udenrigsministeriet forsvarer EU’s indsats i Libyen.

Migrant tilbageholdt i Dahr-el-Jebel detentionscenter. Da Læger Uden Grænser begyndte arbejdet i detentionscentret blev de forfærdede over at opdage, at mindst 22 migranter og flygtninge var døde af sygdomme, hovedsageligt tuberkulose.

Aurelie Baumel/MSF

Derfor skal du bruge 8 minutter på denne artikel:

Mange migranter og flygtninge drømmer om en fremtid i Europa. Derfor forsøger tusindvis hvert år at krydse middelhavet i små gummibåde, for at nå Europas forjættede grænser. Men de europæiske lande vil gøre meget for at undgå dette. Derfor støtter Danmark et overvågningssystem, der sender migranter og flygtninge direkte tilbage til overgreb og krænkelser i Libyen.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Aurelie Baumel/MSF

Libyens migrantsystem er berygtet for  overgreb og krænkelser på migranter og flygtninges rettigheder. På trods af dette støtter Danmark som EU-medlemsland myndigheder, der samarbejder med Libyens kystvagt om at stoppe migranter og flygtninges farefulde færd over Middelhavet, inden de bliver europæiske landes ansvar.

Det afslører en rapport udgivet af organisationerne Alarm Phone, borderline-europe, Mediterranea og Sea-Watch, der arbejder med at redde nødstedte migranter og flygtninge på Middelhavet.

Overlader mennesker til overgreb

Rapporten dokumenterer hvordan EU-myndigheder overvåger og arbejder tæt sammen med Libyens Kystvagt om at stoppe migranter og flygtninge, før de sejler ud af Libysk farvand.

Således undgår europæiske lande at tage imod de mange tusinde flygtninge og migranter, der drømmer om en fremtid i Europa. De sendes i stedet tilbage til Libyens migrantsystem, hvor der foregår overgreb og menneskeretskrænkelser som tortur og voldtægt i Libyens detentionscentre.

Et migrantsystem som Danwatch i 2019 kunne afsløre, at Danmark er den tredjestørste bidragyder til.

Læger uden Grænser er en af de få NGO’er, der befinder sig i Libyen og er til stede i detentionscentrene. Danwatch har talt med landechef Sacha Petiot, der forklarer situationen:

“Der er indberetninger om menneskeretskrænkelser i detentionscentrene. Overgreb som tortur, voldtægt og afpresning sker oftest under ulovlig tilbageholdelse,” siger Sacha Petiot.

Tilbageholdte migranter får ingen information om deres situation og der er ingen procedure for, hvad man skal stille op med dem. De er i en desperat situation

Sacha Petiot, MSF landechef i Libyen Tweet

Foto: Aurelie Baumel/MSF 

Souq al Khamis detentionscenter beliggende i Khoms. I 2019 blev størstedelen af de folk, der blev standset af Libyens kystvagt, bragt tilbage til  Khoms. Det er fra Khoms at de fleste starter deres farefulde færd over Middelhavet. D. 25 juli 2019 endte det fatalt, da mindst 110 mennesker døde, da de forsøgte at komme til Europa.

Tre tilfælde, hvor EU-myndigheder samarbejder med Libyens kystvagt om at standse migranter

  • Italiens Maritime Resource Center nægter gentagne gange at tage det koordinerende ansvar for en båd med nødstedte migranter, men er samtidig i kontakt med europæiske luftfartøjer, der overvåger de nødstedte migranters båd. Mere end 12 timer efter den første alarmering, ankommer Libyens kystvagt og tager dem tilbage til Libyen.  
  • Et europæisk luftfartøj koordinerer direkte med Libyens kystvagt om standsning af flygtende migranter. De to flygtninge-gummibådes koordinater gives kun til Libyens kystvagt på trods af, at flere NGO-skibe var i området. Således kunne kystvagten returnere dem til Libyen. 
  • Det italienske flådeskib, Comandante Bettica, ignorer hasteanmodning om indgreb i en sag om nødstedte migranter. I stedet for at assistere de nødstedte migranter indsatte det italienske skib en helikopter, der hjalp Libyens kystvagt med at returnere migranterne til libyen.

Støtter Libyen med 37 milliarder 

EU har, for at imødekomme flygtningekrisen i 2015, oprettet EU’s Emergency Trust Fund for Africa (EUTF). Fonden har i perioden 2015-2020 et budget på omkring 37 milliarder kroner og syv projekter i Libyen, der alle omhandler migrantkontrol.

I 2018 kulminerede EU-støtten i en såkaldt  libysk SAR-zone. Det er en eftersøgnings- og redningszone som libyske myndigheder er ansvarlige for. Det betyder, at redningsfartøjer, der hjælper nødstedte migranter til havs indenfor den libyske zone, kan beordres til at returnere forliste migranter til Libyen.

Før den libyske SAR-zone blev oprettet, var det primært Italien der var ansvarlig for at koordinere redningsaktioner for nødstedte migranter.

Overvåger migranter og flygtninge

Rapporten dokumenterer tre tilfælde i foråret 2019, hvor EU-myndigheder arbejder tæt sammen med Libyens kystvagt med luftovervågnings- og koordineringsaktiviteter. Det resulterede i, at migranter og flygtninge blev standset, før de nåede ud af Libysk farvand og blev europæiske landes ansvar.

De EU-myndigheder, det handler om, er den Europæiske kyst- og grænsevagt FRONTEX samt Den Europæiske Unions Naval Force Mediterranean, også kaldet Operation Sophia. Under Operation Sophia opbygger, forsyner, støtter og træner EU den libyske kystvagt.

Samtidig med støtten og træningen af libyske myndigheder, trak EU i marts 2019 sin egen maritime tilstedeværelse tilbage. Den Europæiske Grænse- og Kystvagt er i stedet blevet erstattet med luftovervågning.

Organisationerne bag rapporten har været vidne til ulovlige standsninger af migranter og flygtninge, som Frontex og Operation Sophia har assisteret til gennem overvågning og koordinering med libyens kystvagt.

Overvågningen er blandt andet sket ved hjælp af droner og fly som bruges til at spotte migrant-både fra luften, for derefter at videregive koordinaterne til Libyens kystvagt.

Og det gør ifølge rapporten EU og medlemsstaterne til medskyldige i systematisk at standse og returnere folk til Libyske detentionscentre, hvor menneskeretskrænkelser venter dem.

Også Sacha Petiot fra Læger Uden Grænser mener, at EU’s medlemsstater har et ansvar:

“EU og dens medlemsstater støtter direkte den libyske kystvagt, der sender folk tilbage til Libyen. Når migranter og flygtninge tilbageholdes i detentionscentre udsættes de ofte for overgreb. Der er også en høj risiko for, at de udsættes for tvangsarbejde, vold og menneskehandel,” fortæller han.

Foto: Hannah Wallace Bowman/MSF

D. 18 februar 2020 gennemførte MSF og SOS MEDITERRANEE en redningsaktion på Middelhavet. De reddede 98 mennesker. Mens forværrede vejrforhold truede med at ødelægge bådens skrøbelige struktur, lykkedes det at evakuere alle overlevende til Ocean Viking.

Udenrigsministeriet forsvarer EU-indsats 

Danwatch har forelagt afsløringerne om EU-myndigheders bidrag til, at migranter og flygtninge på vej til Europa sendes tilbage til overgreb i Libyens fyldte detentionscentre, for Udenrigsministeriet.

Men Udenrigsministeriet forholder sig i et mailsvar ikke til de konkrete anklager, men bekræfter at den danske regering er bekymret over menneskerettighedssituationen i Libyen.

“Regeringen har, ved gentagne lejligheder, udtrykt stor bekymring over menneskerettighedssituationen i Libyen. Danmark har i tråd med dette støttet, at der nedsættes en mekanisme under FN’s Menneskerettighedsråd, der skal undersøge menneskerettighedsovergreb i Libyen,” skriver Udenrigsministeriet.

Ministeriet understreger, at EU-operationer i Middelhavet har bidraget til at redde over 760,000 mennesker på havet siden 2015 og at EU’s Trust Fund for Africa skal hjælpe libyske myndigheder med at overholde menneskerettighederne.

“Gennem EU’s Trustfond for Afrika bidrager EU blandt andet til at styrke Libyens efterlevelse af sine internationale forpligtelser, blandt andet gennem støtte til undervisning af den libyske kystvagt i internationale menneskerettighedsstandarder og international lov,“ uddyber Udenrigsministeriet.

“Via trustfonden bidrager EU også til FN’s beskyttelsesindsatser for de flygtninge og irregulære migranter, der opholder sig i Libyen, ligesom der gennem fonden bidrages til FN’s indsatser for at hjælpe irregulære migranter med at rejse frivilligt tilbage til deres oprindelseslande og genbosætte flygtninge til tredjelande. EU tager med andre ord et meget stort ansvar for at sikre, at menneskerettighedssituationen i Libyen forbedres,” hedder det i Udenrigsministeriets svar.

“EU har ikke formået at lægge et politisk pres på Libyens myndigheder, for at sikre, at der er mekanismer, der kan hjælpe med at beskytte de her mennesker.”

Sacha Petiot, MSF landechef i Libyen Tweet

Emergency Trust Fund for Africa – de 10 største enkelte bidragydere

  • Tyskland: 1.677 millioner kroner 
  • Italien: 917 millioner kroner
  • Danmark: 379 millioner kroner
  • Visegrádgruppen (Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn): 260 millioner kroner
  • Holland: 196 millioner kroner
  • Norge: 160 millioner kroner
  • Storbrittannien: 157 millioner kroner
  • Irland: 117 millioner kroner
  • Belgien: 89 millioner kroner
  • Sverige: 87 millioner kroner

Danmark er tredjestørste sponsor 

Danwatch kunne i 2019 afsløre, at Danmark er den tredjestørste sponsor af Libyens migrantsystem. På trods af, at menneskerettighedskrænkelser i Libyen er velkendte, har Danmark og EU valgt at støtte opretholdelsen af Libyens migrantsystem. og sådan er det stadig, viser en oversigt over de enkelte EU-landes bidrag til fonden, som EU-Kommissionen har lavet.

Flere menneskeretsorganisationer og en FN-ekspert udtalte dengang, at det er ulovligt at tvinge migranter tilbage til et Libyen, hvor de risikerer alvorlige overgreb.

Støtten af libyens migrantsystem sker gennem EU’s fond, Emergency Trust Fund for Africa (EUTF). Fonden blev oprettet som en reaktion på flygtningekrisen i 2015, hvor mere end en million flygtninge krydsede de europæiske grænser.

Størstedelen af støtten på 37 milliarder kroner i perioden 2015 til 2020, kommer fra EU-kommissionen. Resten af pengene på omkring 4,5 milliarder kroner kommer fra EU’s enkelte medlemslande.

Udenrigsministeriet har oplyst til Danwatch, at Danmarks bidrag som enkelt medlemsland ligger på 396 millioner kroner. Det er en stigning på 171 millioner kroner siden Danwatch undersøgte Libyens migrantsystem i 2019. Og det er kun overgået af Tyskland og Italiens bidrag til fonden.

EU’s Emergency Trust Fund for Africa (EUTF) har syv projekter i Libyen, der alle handler om migrantkontrol. De handler altså om at få kontrol med uønskede migranters færd til Europa.

Foto: Aurelie Baumel/MSF

I Dahr-el-Jebel detentionscenter er omkring 500 migranter og flygtninge tilbageholdt. De forlængede tilbageholdninger og usikkerheden der følger med, bliver dag for dag mere uudholdelig. Mere end 100 uledsagede børn tilbageholdes i Dhar-el-Jebel detentionscenter.

Uhumske detentionscentre

Selvom EU’s Emergency Trust Fund for Africa (EUTF) har syv projekter i Libyen, der alle handler om migrantkontrol, er der ifølge Sacha Petiot fra Læger uden Grænser plads til store forbedringer i måden tilbageholdte migranter og flygtninge håndteres på af de libyske myndigheder.

“Problemet med tilbageholdningerne er, at migranterne ofte tilbageholdes på ubestemt tid. Tilbageholdte migranter får ingen information om deres situation og der er ingen procedure for, hvad man skal stille op med dem. De er i en desperat situation,” siger han og fortsætter:

“EU har ikke formået at lægge et politisk pres på Libyens myndigheder, for at sikre, at der er mekanismer, der kan hjælpe med at beskytte de her mennesker.”

Forholdene i Libyens detentionscentre mener Sacha Petiot heller ikke er værdige for de mennesker, der tilbageholdes i dem. Det er nemlig ofte bygninger, der ikke er bygget til formålet, der tages i brug som detentionscentre.

“Der er ringe ventilation, hvilket givet et meget dårligt indeklima, da cellerne er små og overfyldte. Derudover er der mangelfuld adgang til rent drikkevand, mad og toiletter,” uddyber Sacha Petiot.

Det kan alt sammen få fatale konsekvenser, hvis der skulle opstå et corona-udbrud i detentionscentrene.

“Hvis der kom et corona-udbrud i morgen, er der i detentionscentrene ikke en plan for, hvordan man skal sikre de tilbageholdtes helbred,” siger han.

Kræver mere gennemsigtighed 

Sacha Petiot forklarer dog, at der i den seneste tid har været krav om at lukke centrene, og at antallet af tilbageholdte migranter i detentionscentre er dalet. Det gør dog ikke  nødvendigvis deres situation bedre.

“Det hænder, at migranter og flygtninge er i større sikkerhed når de tilbageholdes i detentionscentre, end hvis de befinder sig på gaden. EU bliver derfor nødt til at lave tiltag, der sikrer migranter og flygtninge, når de ikke tilbageholdes.”

Men hvad kan man så gøre for at forbedre tilbageholdte migranter og flygtninges vilkår? Ifølge Sacha Petiot kræver det, at medlemslandene stiller krav til EU.

“Enhver stat, der gennem sit medlemskab i EU bidrager til at opretholde Libyens migrantsystem, bør kræve, at EU skal være meget mere transparente i deres operationer i Libyen. Hvis det sker, kan borgere, civilsamfund og stater bedre påtale fejl og presse EU til at  ændre praksis,” siger Sacha Petiot.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden​

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.