BILLIONS FOR BORDERS - LIBYA

FN-ekspert: Danmark og EU ignorerer forbrydelser mod menneskeheden

Libyen tilbageholder omkring 6.000 migranter, der har forsøgt at krydse Middelhavet. Omkring halvdelen befinder sig i primitive regeringskontrollerede fængsler som dette, mens resten er i private militsfænglser.
Ifølge FN udsættes en stor del af migranterne  for tortur, afpresning, voldtægt og menneskehandel.
Foto: UNICEF

Research: Katrine Poulsen

Redaktør: Jesper Hyhne

Udgivet i samarbejde med Berlingske
8. juli 2019
EU’s migrantsamarbejde med Libyen strider mod mindst tre forskellige internationale konventioner. Det vurderer FN’s særlige repræsentant for tortur Nils Melzer i et eksklusivt interview med Danwatch. Hverken regeringen eller EU vil påtage sig et medansvar
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

“Forholdene for illegale migranter i Libyen er grusomme. Menneskeretskrænkelserne er udbredte og systematiske. Vi taler om forbrydelser mod menneskeheden”.

FN’s særlige repræsentant for tortur, Nils Melzer lægger ikke fingrene imellem, når han skal beskrive forholdene for de migranter og asylansøgere, som bliver tvunget tilbage til Libyen, fordi EU ikke vil lade dem komme i land på europæisk jord.

“Hverken EU eller Danmark kan med troværdigheden i behold påstå, at de ikke ved, hvad der foregår i Libyen. Vi ved, hvad der foregår i Libyen og i de detentionscentre, som migranter og asylansøgere tvinges tilbage til”, siger han.

“Der er ingen tvivl om, at det, EU foretager sig, er ulovligt”.

Nils Melzer er FN’s særlige rapportør for tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, og han rapporterer hvert år til FN’s Menneskerettighedsråd i Genève og FN’s Generalforsamling i New York om alvorlige overgreb i stater rundt om i verden.

  • Nils Melzer er professor i folkeret ved Glasgow University.
  • Derudover er han “Swiss Chair for International Humanitarian Law” på Geneva Academy of International Humanitarian Law and Human Rights.
  • I 2016 blev han udnævnt til FN’s særlige rapportør for tortur og Anden Grusom, Umenneskelig og Nedværdigende behandling eller Straf.
  • I denne rolle rapporterer han til FN’s Menneskerettighedsråd om alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne rundt omkring i verden.
  • Nils Melzer har haft adskillige topposter i EU, FN og i det schweiziske udenrigsministerium.
  • Han har udgivet flere bøger om folkeret, bl.a. Targeted Killing in International Law”, Oxford, 2008, tildelt Guggenheim Prisen 2009, ICRC’s officielle håndbog; “International Humanitarian Law – a Comprehensive Introduction” (2016) samt en lang række andre fagbøger.

Sådan en stat er Libyen.

Siden flygtningekrisen i 2015, har EU ledt med lys og lygte efter tredjeverdenslande, der kan stoppe flygtninge og migranter, som har kurs mod Europa.

Et af disse lande er det kaotiske Libyen, hvor en vaklende regering fortsat kæmper med forskellige oprørsgrupper og militser om magten efter diktator Muammar Gaddafis fald i 2011. 

Danwatch har undersøgt, hvad det er for et samarbejde, EU har lavet med Libyen, og hvad konsekvenserne er for de omkring 750.000 migranter og flygtninge, som ifølge FN’s Flygtningeorganisation UNHCR er strandet i det borgerkrigshærgede land.

Læs også: Danmark er tredjestørste sponsor
af Libyens migrantsystem

Frygtelige forhold

FN-rapportør Nils Melzers dom er klar. 

I sin seneste rapport om tortur af migranter fra november 2018 dokumenterer han, at “offentligt ansatte, kriminelle og private borgere begår omfattende og stadig mere systematiske menneskerettighedskrænkelser” mod migranter i Libyen. Blandt overgrebene er tortur, voldtægt, slaveri, menneskehandel og mord. 

Han beskriver migranternes situation i Libyen som “en af vor tids største menneskelige tragedier” og skyder skylden på en voksende tendens til, at stater baserer deres officielle migrationspolitik på afskrækkelse, kriminalisering og diskrimination i stedet for beskyttelse, menneskerettigheder og ligebehandling.”

EU’s samarbejde med Libyen er en del af denne tendens, fastslår Nils Melzer.

Tidslinje

EU's migrations-politik

Efter flygtningekrisen i 2015 har EU taget en lang række initiativer for at få kontrol over strømmen af migranter og flygtninge til Europa. Få overblik over udviklingen her

Flygtningekrise i Europa

Over en million flygtninge fra især Syrien og migranter fra bl.a Afghanistan og Afrika ankommer til EU. Tusinder vandrer ad danske landeveje til Sverige. 21.316 søger asyl i Danmark

EU lancerer Operation Sophia

EU iværksætter søredningsoperation i Middelhavet. Formålet er at stoppe menneskesmugling og redde nødstedte flygtninge og migranter

EU lufter idé om lejre i Nordafrika

Tyskland og Frankrig søsætter ideen om at oprette lejre for migranter og flygtninge i Nordafrika. Danmark støtter ideen

Topmøde i Valetta

EU vedtager en fempunkts handlingsplan, der skal stoppe strømmen af migranter og flygtninge til EU. De vil lave aftale med Tyrkiet, stoppe bådflygtninge og opretter en særlig fond for Afrika, EUTF

Dannmark indfører grænsekontrol

Danmark indfører grænsekontrol ved grænsen til Tyskland som svar på at Sverige lukker grænsen til Danmark

Aftale med Tyrkiet

EU og Tyrkiet indgår aftale, der forpligter Tyrkiet til at tage alle migranter, der kommer til Grækenland fra Tyrkiet, retur.Til gengæld skal EU modtage et tilsvarende antal asylsøgere. Pris 3 mia euro. Tyrkiet kritiseres for at skyde mod flygtninge og sende dem retur til Syrien

Træning af Libyens kystvagt

Efter lukningen af den østlige rute fra Tyrkiet, forsøger stadig flere flygtninge og migranter at nå EU over havet fra Libyen. EU begynder træning og udstyring af den libyske kystvagt

EU vil samarbejde med nabolande

EU's stats og regeringschefer beslutter at styrke samarbejdet om at stoppe migrationen til Europa med en række forskellige nabolande. Heriblandt Egypten

Aftale med Libyen

Trods stadig flere rapporter om overgreb i libyske migrantfængsler, indgå Italien en aftale med Libyen om at stoppe migrationen til EU, optræne den libyske kystvagt og returnere bådflygtninge og migranter til Libyen

Aftale med Marokko

EU og Spanien intensiverer samarbejdet med Marokko om migrantkontrol. Marokko indvilger i at tage bådflygtninge på vej til Spanien, retur. Til gengæld får Marocco bedre handelsaftaler. Amnesty kritiserer Marokko for masseinternering og udvisninger uden retfærdig rettergang

Operation Sophia begrænses

EUs redningsmission skærer voldsomt ned på missionen i Middelhavet. Ansvaret for at redde nødstedte migranter og flygtninge overlades til de nordafrikanske landes kystvagter

Borgerkrig i Libyen

Libyan National Army, der ledes af general Khalifa Haftar erobrer kontrollen med store dele af landet. Forsøger at vælge Fayez Sarrajs FN-anerkendte regering i Tripoli
2015 april
2015 juni
2015 september
2015 november
2016 januar
2016 marts
2016 august
2018 september
2017 februar
2019 februar
2019 marts
2019 april

“Forholdene for illegale migranter i Libyen har været frygtelige i årevis. De tilbageholdes under umenneskelige forhold og udsættes stadig i stor skala for vilkårlig mishandling, tortur, herunder voldtægt”, siger han. 

“Vi har set videoer fra slavemarkeder og har endda bekræftede rapporter om organhandel i stor stil. Der er efterhånden så mange informationer om forholdene, at ingen kan påstå at være uvidende om, hvad der foregår”. 

Og det gælder såvel EU som den danske regering, understreger FN’s særlige rapportør for tortur. 

Så sent som i sidste uge blev det regeringskontrollerede migrantfængsel i Tajura øst for Tripoli bombet, og mindst 60 migranter omkom, mens 77 blev såret.

Tæt alliance

Europas samarbejde med Libyen om at kontrollere migrantstrømmen over Middelhavet rækker ifølge migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet tilbage til 2002.

Her indgik den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi en række aftaler på vegne af EU med Muammar Gaddafi med det formål at stoppe især afrikanske migranter på vej mod Europa. 

Samarbejdet lykkedes, understreger Lemberg-Pedersen. Den libyske diktator styrede sit land med hård hånd og kunne lukke migrantruten fra Libyen til Sicilien med et snuptag. 

Derfor er det heller ikke underligt, at Libyen nu igen er en af EU’s nære allierede i kampen mod indvandring, mener Lemberg-Pedersen. 

“Det er ikke nogen overraskelse, at EU nu igen samarbejder tæt med Libyen og fortsat er villig til at lukke øjnene for systematiske overgreb”.

“EU har en stolt tradition for at samarbejde med autoritære regimer om migrationskontrol, når det anses det for politisk nødvendigt på grund af indenrigspolitiske dagsordener i EU’s medlemslande”, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Ulovlig praksis

Ifølge Nils Melzer er samarbejdet med Libyen om at returnere migranter til Libyen imidlertid ikke bare kontroversielt. Det er ulovligt. 

Han vurderer, at både Danmark og de andre EU-lande bryder indtil flere internationale konventioner, fordi EU i praksis overlader ansvaret for at holde migranter og asylansøgere væk fra Europa til Libyen. 

”Ved at træne, udstyre og opmuntre den libyske kystvagt, så den er i stand til at hente migranterne tilbage til Libyen, bidrager EU aktivt til at forhindre migranter og asylansøger i at nå frem til EU,” siger han. 

“Og det er i strid med konventionerne.”

Ifølge EU’s egne dokumenter træner og koordinerer EU den libyske kystvagts indsats i farvandet mellem Libyen og Italien. 

Og forsyner kystvagten med alt fra skibe til kommunikationsudstyr og ligposer. 

Hvis kystvagten får øje på en båd med migranter og asylansøgere ombord, stopper de båden, bringer dem tilbage til Libyen og internerer dem i et af landets mange overfyldte migrantfængsler. 

Her risikerer både mænd, kvinder og børn at blive udsat for allehånde overgreb, fra afpresning til sult, vilkårlig vold, tortur og voldtægt.

FAKTA

Det siger konventionerne

Danmark har underskrevet en lang række internationale konventioner, som forpligter til at respektere menneskerettighederne.

Nogle af de vigtigste i forbindelse med Danmarks mulige medansvar for returnering af migranter og asylansøgere til Libyen er disse tre konventioner:

Konventionen forbyder alle former for tortur samt anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling samt enhver form for medvirken hertil. Det hedder f.eks, at; 

Artikel 3:
“Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur.”

 

Konventionen handler om de grundlæggende rettigheder, alle mennesker har uanset  baggrund, f.eks:

Artikel 6:
Ethvert menneske har en naturgiven ret til livet. Denne ret skal beskyttes ved lov. Ingen må vilkårligt berøves livet.

Artikel 7: 
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Artikel 8: 
Ingen må holdes i slaveri; slaveri og slavehandel under enhver form skal være forbudt.

Artikel 9: 
Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må underkastes vilkårlig arrest eller frihedsberøvelse.

Konventionen handler om, hvordan stater indgår internationale aftaler og traktater, samt hvordan disse skal overholdes, f.eks;

Artikel 26:
Enhver ikraftværende traktat er bindende for dens deltagere og skal opfyldes af dem i god tro.”

Artikel 31: 
“En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.”

Kilder: Retsinformation.dk og menneskeret.dk

Alle migranter i fare

Omfanget af overgreb er dokumenteret i et væld af rapporter fra blandt andre Human Rights Watch, Amnesty International, Læger uden Grænser, Global Detention Project og FN .

Overgrebene sker ikke kun i de fængsler, som kystvagten afleverer migranter og asylansøgere til. Også uden for fængslerne risikerer migranter at blive taget til fange af diverse militser, afpresset, solgt på slavemarkeder eller at ende som ofre for menneskehandel og organhandel.

Ifølge den libyske regerings Directorate for Combating Illegal Immigration (DCIM) tilbageholdes cirka 6.000 migranter i øjeblikket i Libyen. Cirka halvdelen befinder sig i DCIM’s egen fængsler, mens resten sidder fængslet hos lokale militser og krigsherrer uden for regeringens kontrol.

Og alle steder er de i fare for at blive sultet, mishandlet, voldtaget, dræbt eller solgt.

Tre konventioner overtrådt

Ifølge FN’s særlige rapportør bærer EU et stort medansvar for migranternes skæbne.  

Allerede i 2012 konkluderede den Europæiske Menneskeretsdomstol, EMRK, at det var ulovligt at sende migranter tilbage til Libyen på grund af risikoen for overgreb, påpeger FN-rapportør Nils Melzer.

“Hvis man med fuldt overlæg forhindrer migranter og asylansøgere i søge sikkerhed, så er man ansvarlig. At EU har fundet nogen til at gøre arbejdet for sig, fritager ikke EU eller EU’s medlemslande for ansvar. siger han. 

Juridisk set mener FN’s særlige rapportør for tortur, at mindst tre internationale konventioner bliver overtrådt. 

Først og fremmest FN’s konvention mod tortur, der forbyder stater at udlevere mennesker til en stat, hvor der er risiko for at vedkommende bliver udsat for tortur eller anden umenneskelig behandling. 

Men også FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder er overtrådt, mener han. Den indeholder bl.a. bestemmelser om retten til liv, frihed fra vold og tortur samt retten til at få sin sag prøvet ved en domstol.

Og endelig er den såkaldte Wienerkonvention overtrådt, vurderer han. Den fastlægger, at stater skal fortolke og udøve deres internationale forpligtelser i god tro.

ØJENVIDNEBERETNINGER

Fanget i Libyens migrantsystem

Op mod 750.000 migranter og asylansøgere er ifølge FN fanget i det borgerkrigshærgede Libyen, hvor to regeringer og et utal af militser kæmper om magten. Afpresning, tortur og voldtægt af migranter og asylansøgere er en måde at finansiere krigen på. Danwatch har samlet udsagn fra nogle af dem, der har oplevet forholdene på egen krop.

Øjenvidneberetningerne kommer fra nylige rapporter udarbejdet af bl.a. Human RIghts Watch, Global Detention Project, Læger uden Grænser, Womens Refugee Commission, UNSMIL og UNHCR​
Kilder
Øjenvidneberetningerne kommer fra nylige rapporter udarbejdet af bl.a. Human Rights Watch, Global Detention Project, Læger uden Grænser, Womens Refugee Commission, UNSMIL og UNHCR​

Nils Melzer understreger, at også Danmark har et medansvar, selv om det i praksis er den EU-støttede libyske kystvagt, der fanger og fænglser migranterne. 

“At bidrage til et system, der forhindrer folk i at forlade akut fare, er ikke lovligt, det er uetisk, ulovligt, endda kriminelt”, siger FN-rapportør for Tortur, Nils Melzer. 

Han mener, at Danmark på grund af sit store engagement, har et særligt ansvar for det libyske migrantsystem.

“Med et stort bidrag til systemet følger et stort ansvar”, siger han.

fakta

Fem anbefalinger til EU

Menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch har følgende fem råd til EU’s håndtering af migrantsamarbejdet med Libyen:

  1. Sikre øjeblikkelig frigivelse af alle tilbageholdte flygtninge og migranter og hjælpe med at evakuere dem til sikrere områder, herunder til Europa
  2. Prioritere redning af liv til søs ved at sikre tilstrækkelig redningskapacitet i Middelhavet og tillade NGO'er at genoptage deres redningsindsats
  3. Oprette et midlertidigt system, der tillader reddede personer at komme til EU og giver dem mulighed for at søge asyl 
  4. Afstå fra at overføre militært udstyr eller andet udstyr til Libyen pga. risikoen for at det bidrager til menneskeretskrænkelser, ulovlig tilbageholdelse af migranter og omdirigeres til militære formål
  5. Fortsætte samarbejdet med de libyske myndigheder for at lukke migrantfængsler, oprette et ​​et asylsystem i Libyen samt etablering af uafhængig, upartisk og gennemsigtig overvågning af menneskerettighedskrænkelser Libyen.
Kilde: Amnesty International og Human Rights Watch fælles brev til formanden for EU-Kommissionen Donald Tusk, maj 2019.

Ansvaret følger med

Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i international ret ved Oslo og Københavns Universiteter bakker FN-ekspertens  vurdering op. 

Han mener ligesom Melzer, at EU-landene overtræder adskillige konventioner i samarbejdet med Libyen.

“EU bygger sin migrantpolitik på samarbejde med tredjelande som Libyen, hvor det i praksis er de libyske myndigheder, der pågriber migranter og asylansøgere. Men EU-landene risikerer stadig at ifalde et menneskeretligt ansvar”, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der har specialiseret sig i staters ansvar for migranter og flygtninge.

 “En stat som aktivt bidrager til folkeretlige krænkelser begået af et andet land kan have et medvirkensansvar.  Det er et generelt juridisk princip,” siger han. 

Thomas Gammeltoft-Hansen opregner tre betingelser, som skal være opfyldt, for at EU og dets medlemslande kan betragtes som medansvarlig. 

For det første skal EU-landene bidrage materielt eller substantielt til den libyske kystvagt. 

For det andet skal EU have viden om, at bidraget kan resultere i menneskeretskrænkelser. 

Og for det tredje skal de menneskeretskrænkelser, som migranterne risikerer, være forbudt i både EU og Libyen.

Ifølge Gammeltoft-Hansen kan alle tre betingelser umiddelbart siges at være opfyldt. 

“Uden EU’s støtte og træning ville Libyen ikke have en fungerende kystvagt, EU kender udmærket til risikoen ved at hjælpe med at sende migranter retur til Libyen og de overgreb, migranterne risikerer at blive udsat for, er konventionsstridige både her og der”, siger han. 

EU afviser anklager

Både Thomas Gammeltoft-Hansen og Nils Melzer mener altså, at EU forsøger at omgå konventionerne og finde nye, juridiske smuthuller, der kan gøre det muligt også fremover at holde migranter og asylansøgere ude af EU.

Men sådan ser EU-Kommissionen ikke på det. Tværtimod. Ifølge en talsmand for EU’s udenrigschef Federica Mogherini er EU ikke ansvarlig for, hvad den libyske kystvagt foretager sig i libysk farvand.

“De libyske myndigheder opererer i deres eget suveræne territorialfarvand og i deres redningsområde, hvor de fleste af de her hændelser sker, og de fleste mennesker mister livet,” siger talsmanden i et skriftligt svar til Danwatch.

“EU kan ikke operere i en suveræn stats territorialfarvand”.

Talsmanden bekræfter dog, at EU er klar over forholdene for migranter i Libyen, herunder forholdene i de libyske migrantfængsler, som migranterne lander i, når de bliver pågrebet til havs. 

“Vores holdning til forholdene for migranter, der tilbageholdes i detentionscentre, har været klar fra dag et. Disse forhold er uacceptable, og detentionscentrene bør lukkes”, skriver talsmanden.  Han understreger, at ifølge international ret er det de myndigheder, der tilbageholder folk, som er ansvarlige for forholdene. 

Talsmanden understreger, at målet er at få løsladt alle migranter i Libyen og lukket  migrantfængslerne, men mener også, at det har lange udsigter.

“Indtil da arbejder den Europæiske Union sammen med FN-organisationer og internationale NGO’er på at beskytte og hjælpe sårbare migranter og flygtninge, både ved ilandsætning og i de fleste af de officielle detentionscentre.”  

Bekendt med forholdene

Danwatch ville gerne have haft et interview  med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om de alvorlige anklager om konventionsbrud. Men  det har ikke været muligt.  

I et mailsvar, som Danwatch har modtaget, forholder han sig ikke til anklagerne fra FN’s særlige repræsentant for Tortur. Men han bekræfter,  at den danske regering er bekendt med forholdene for migranter i Libyen.

”Forholdene i de libyske detentionscentre er forfærdelige. Derfor har EU presset på for, at centrene lukkes, og migranter behandles i overensstemmelse med internationale standarder og menneskerettigheder,” skriver Jeppe Kofod.

Han understreger, at Danmarks langsigtede mål er løse migrationsudfordringen ved at  afhjælpe årsagerne til migration.

”For at undgå de menneskelige tragedier skal EU og FN hjælpe mere og flere ved at adressere de bagvedliggende årsager til, at mennesker sendes på flugt eller ønsker at migrere til Europa,” siger han.

Ministeren forsikrer desuden, at “den danske regering vil arbejde for et mere humant asylsystem inden for gældende international ret”.

Jeppe Kofod fremhæver desuden, at EU støtter hjemsendelse af migranter fra Libyen. 

Siden 2017 har EU i tæt samarbejde med FN og med dansk støtte hjulpet mere end 43.000 irregulære migranter tilbage til deres hjemlande, oplyser han.

Andre 3.000 flygtninge er ifølge ministeren blevet genbosat og  1.700 irregulære migranter og flygtninge, der var fanget i konfliktzonen, er blevet evakueret.

All articles loaded
No more articles to load

Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

All articles loaded
No more articles to load
TRAILER

Danmark er tredjestørste sponsor af Libyens migrantsystem

All articles loaded
No more articles to load
All articles loaded
No more articles to load

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139