Danske virksomheder og konsulenthuse løber med mere end halvdelen af alle danske bistandskontrakter og to tredjedele af pengene.
Det viser en undersøgelse som den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har offentliggjort. Her fremgår det, at 65 % af det samlede danske kontraktbeløb går til danske firmaer, svarende til 59 % af kontrakterne.
Ifølge undersøgelsen er tendensen til at foretrække danske eller vestlige leverandører så stærk, at kun fem procent af de danske kontraktbeløb lander hos de fattigste og mest forgældede udviklingslande.
OECD’s undersøgelse dækker årene 2015-2016. Men en gennemgang af Danidas kontrakter for 2018, som Danwatch har foretaget, bekræfter billedet.
Af de ti største Danida-kontrakter, som fremgår af EU’s udbudsdatabase, er fem gået til danske firmaer, heriblandt de to største kontrakter til en samlet værdi af 45 millioner kr.
Ifølge Udenrigsministeriet får danske virksomheder en stor del af bistandskontrakterne, fordi Danida har svært ved at finde tilstrækkelig ekspertise i ulandene.
Vi er nødt til at bruge folk, der ved, hvordan opgaverne skal løses, og i nogle udviklingslande er det meget svært at finde firmaer, der kan levere lige så godt som et dansk firma”, siger Mikael Hemniti Winther, chef for Udenrigsministeriets Kvalitet og Faglighed i Udviklingssamarbejdet, KFU.
Ifølge Mikael Hemniti Winther går de fleste af Danidas kontrakter til firmaer, der har ekspertise i det, de enkelte udviklingsprojekter handler om – ofte konsulentbistand.
OECD’s opgørelse viser imidlertid, at flere andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, er langt bedre til at anvende lokale leverandører.
Bedst er Tyskland, der giver 61 procent af sine bistandskontrakter til leverandører uden for Tyskland. Og hele 86 procent af kontraktbeløbene.
Flere kritikere mener også, at Danida gør tilstrækkeligt for at finde lokale leverandører, når der skal bygges vandforsyning i Bangladesh eller evalueres flygtningeprojekter i Kenya.
En af dem er sekretariatschef Morten Nielsen fra NGO’en Global Aktion/Afrika Kontakt, der for nylig har udgivet den kritiske rapport Business på Bistand.
Morten Nielsen mener, at Danida kunne gøre meget mere for at finde leverandører i udviklingslandene.
“Der er de samme få firmaer og konsulenthuse, der får kontrakterne igen og igen“, siger Morten Nielsen.
En gennemgang af Danidas store kontrakter i 2018, som Danwatch har lavet, viser, at fem ud af ti kontrakter er gået til de velkendte danske konsulenthuse: Cowi, Mercuri Urval, Niras og Nordic Consulting Group.
Morten Nielsen mener bestemt godt, det kan lade sig gøre at finde lokale firmaer og konsulenter i udviklingslandene, som kan løse flere af Danidas opgaver.
“I Kenya bor der mere end 38 millioner mennesker. Det er svært at tro på, at der ikke findes et firma, der kan levere vandpumper eller lave en ordentlig evaluering af et bistandsprojekt. Hvis ikke i Kenya så i et naboland”, siger Morten Nielsen.
Han mener, at Danida foretrækker danske leverandører, fordi det er det letteste at administrere – og fordi det harmonerer med signalerne fra et bredt flertal af i Folketinget.
“De fleste partier i Folketinget mener, at dansk ulandsbistand skal komme dansk erhvervsliv til gode og den politik har skiftende regeringer fulgt,” siger han.
Flere udviklingseksperter, som Danwatch har talt med, mener også, at Danida kunne gøre mere for bruge leverandører fra udviklingslandene.
“Danida kunne helt klart gøre mere for at finde lokale leverandører, men det er lettest at arbejde med dem, man kender i forvejen,” siger professor Christian Bjørnskov fra School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet.
Ifølge Christian Bjørnskov bør så mange af opgaverne som muligt gå til lokale firmaer, fordi det skaber arbejdspladser og know how, som kan bruges fremover.
“Det er ikke altid en god idé at sende Grundfos-pumper til et udviklingsland. Hvis de går i stykker, skal reservedelene hentes i Danmark, og det er jo ikke særlig smart. Det betyder, at projektet bliver væsentlig mindre holdbart”, siger Christian Bjørnskov.
Peter Kragelund, leder af Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, mener også, at Danida kunne gøre det bedre.
“Det kan helt sikkert godt lade sig gøre at anvende lokale leverandører og konsulenter, f.eks. i Kenya. Men det kræver, at der er firmaer til stede i det pågældende land, som har de rette kompetencer”, siger han.
Der kan imidlertid også være fordele ved at vælge danske leverandører, selv om f.eks. vandpumper fra Grundfos er dyrere end lokalt producerede pumper, siger Kragelund.
“Fra et fattigdomsperspektiv er det skidt med danske leverandører, men det kan godt være, at det er godt for projekterne på lang sigt, fordi kvaliteten er højere og projektet derfor bliver mere bæredygtigt på den lange bane” siger han.
Det er Martin Paldam, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, enig i.
“De områder, hvor der ikke er et stort teknologisk forspring, er det nemt at finde lokale leverandører, men når det er opgaver, hvor vi har et stort teknologisk forspring, kan det give god mening at vælge et dansk firma,” siger han.
Charlotte Aagaard