Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Er der fluorstoffer i din bøf? Mød evighedskemikalierne, der siver ind i os alle

Fluorstoffer, kendt under navnet PFAS, gør din regnjakke vandtæt og kan afvise smuds. Men i menneskekroppen kan det også give en lang række alvorlige sygdomme, og så tager det tusindvis af år at komme af med stofferne. I årtier har industrigiganter forsøgt at holde konsekvenserne hemmelige. Nu ved vi, hvor galt det står til, og at mere end 100 områder i Danmark er forurenet af fluorstoffer.
Collage: SARAH HARTVIGSEN JUNCKER

Derfor skal du bruge 10 minutter på denne artikel:

Kemikalier er afgørende for vores samfund, og det gælder blandt andet fluorstofferne, som bruges til afvise vand, skidt og smuds. Men i gennem en række retssager er stoffernes sundhedsskadelige konsekvenser blevet afsløret, og nu forsøger flere lande at udfase fluorstofferne. Der er bare lige det, at fluorstofferne kaldes evighedskemikalier, fordi det tager så lang tid for dem at blive nedbrudt.

Collage: SARAH HARTVIGSEN JUNCKER

Vi omgiver os på godt og ondt med kemikalier. De er med til at forme vores plastik, beskytte vores grøntsager, konserverer vores skønhedsprodukter. Men i takt med at myndighederne finder nye steder at lede og nye måder at undersøge, er det blevet klart, at kemikalierne kan have stor betydning for vores sundhed. Og i oktober fremlagde Europa-kommissionen en længe ventet kemikaliestrategi, der gerne skulle resultere i en ny og stærkere kemikalielov. 

I en serie af portrætter sætter Danwatch fokus på forskellige kemikalier.

Denne gang PFAS.

I 1998 begyndte den amerikanske kvægbonde Wilbur Tennant at søge efter hjælp. 

Hans køer havde i noget tid opført sig underligt, men problemerne var taget til i styrke.  Køerne var nu nærmest ikke andet end skind og ben; de havde store nøgne pletter, hvor pelsen var forsvundet; og deres øjne havde fået en lysende og nærmest kemisk blå farve. 

Det var  de køer, der stadig var i live. Wilbur Tennant havde mistet 153 af sine kreaturer. Og når han dissekerede de døde dyrs organer kunne man se, at de var mørkegrønne inden i. 

Wilbur Tennants problemer var begyndt efter kemigiganten DuPont var flyttet ind på nabogrunden, som de brugte til at deponere deres affald. Blandt andet blev der gennem et stort rør ledt grønt vand ned i en bæk, der løb videre ned på Wilbur Tennants grund.

Ingen i Parkersburg, West Virginia, hvor Wilbur Tennant boede, ville hjælpe ham, men så fik han fat på en advokat ved navn Rob Bilott. Sammen fandt de ud af, at DuPont dumpede et fluorstof ved navn PFOA sammen det grønne vand i bækken. Det var et stof, der blev brugt i udviklingen af teflon, og DuPont havde længe vidst, at det var farligt. 

Rob Billott endte med at repræsentere 70.000 mennesker i West Virginia, hvis drikkevand også var blevet forgiftet af PFOA. Af flere omgange vandt han over DuPont, som måtte betale for filtrering, undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser, erstatninger og meget mere. Men den største sejr for Rob Billott og Wilbur Tennant var, at de fik sat fokus på den samling af forskellige fluorstoffer, der går under navnet PFAS.

Rob Billott og Wilbur Tennants historie blev i 2016 foldet ud i New York Times, og i 2019 blev det hele filmatiseret.

Fra amerikansk til dansk kvæg

PFAS kan en hel del nyttiget ting. De kan gøre ting vandtætte eller få dem til at afvise smuds. Det er PFAS, der holder os tørre, når vi trækker i regntøjet. Det er PFAS, der sikrer at fedtet ikke trækker igennem vores fødevareemballage. Og så kan PFAS danne den skum, som brandmænd bruger, når de slås mod nogle af de mest voldsomme ildebrande.

PFAS har været meget populært, og det har uheldige sideeffekter. Ifølge forskere er hele vores klode forgiftet af fluorstofferne. Det findes i 99 procent af de mennesker, der er blevet testet for det – selv hos nyfødte babyer. Og nogle steder er der farligt meget af det. Også i Danmark.

I august fik Arbejds- og Socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus svaret på 187 blodprøver. De kom fra borgere i Korsør Kommune og viste et usundt højt niveau af fluorstoffer i blodet. 

Alle de testede borgere havde spist kød fra kvæg, der havde mæsket sig i græsset fra en eng, der lå ved siden af den lokale brandskole. Her havde eleverne frem til 2011 brugt brandskum, der indeholdt fluorstoffet PFOS 

“Det er de højeste niveauer af PFOS, vi nogensinde har målt i danske blodprøver”, sagde professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet til TV2.

Siden er det piplet frem med historier om danske køer, der ligesom Wilbur Tennants, er blevet forgiftet af PFOS eller andre former for fluorstoffer Der er kødkvæg på enge i Seden ved Odense, hvor en bæk, der løber forbi det lokale industrikvarter, er blevet forurenet. Der er køer, der i flere år havde græsset på et forgiftet område i Viborg, som Forsvaret havde bortforpagtet til en kvægbonde. Og der er flere steder i Syd- og Sønderjylland, hvor brandskum har forurenet nærliggende marker.

Køer og retssager spiller generelt en hovedrolle, når det kommer til fluorstoffer, men det hele begyndte  med et uheld for over 80 år siden.

Evighedskemikalierne, der blev opdaget ved en tilfældighed

I 1938 arbejdede den 27-årige kemiker Roy J. Plunkett i et af DuPont’s mange laboratorier, da han ved et uheldt skabte det første fluorstof. Han eksperimenterede egentlig med freon, der blev brugt til at køle ting, da han opdagede et usædvanligt hvidt stof i en gascylinder. Det samlede sig langs bunden og siderne og havde en harpikslignende konsistens. Roy J. Plunkett og DuPont fandt ud af, at stoffet kunne klare meget høj varme, og at ting ikke sad fast på det. Syv år efter blev stoffet introduceret som teflon. 

I de næste år voksede tusindvis af andre fluorstoffer frem, og de blev samlet under betegnelsen PFAS. De var kendetegnet ved, at de forbandt karbon og fluorin, som fra naturens side er en af de stærkeste forbindelser. Men de nye kemikalier var også så stærke, at de var meget svære for naturen at nedbryde. Derfor kan PFAS være på Jorden i tusindvis af år, hvor de siver ned i jord og vand og ophobes i fødekæden. Det har givet dem navnet evighedskemikalier. 

Allerede i 1950’erne og 1960’erne begyndt firmaer som DuPont og deres konkurrenter 3M at få indikationer på, hvor farligt PFAS var. Gennem sin retssag mod DuPont i år? fik Rob Billott fat i dokumenter, der viste, at DuPont havde studeret kemikalierne i forsøgsdyr og fundet, at det var giftigt for leveren og andre organer. Men det fik offentligheden først at vide i forbindelse med Tennant og Billotts juridiske kamp mod DuPont.

Som en del af retssagen fik Billott tvunget DuPont til at betale for en omfattende videnskabelig undersøgelse af 69.00 amerikanere, der havde indtaget fluorstoffet PFOA gennem deres drikkevand. Studiet fandt en forbindelse mellem PFOA og kræft i testikler og lever, betændelse i tyktarmen, stofskifteproblemer, høje kolesteroltal og svangerskabsforgiftning. 

En dansk forsker i krydsild 

I 2012 kom den danske professor Philippe Grandjean i centrum i en anden retssag om PFAS.

En amerikansk anklager kontaktede Philippe Grandjean, som var og er en af de førende eksperter inden for miljøgifte.

Anklageren ledte en sag i staten Minnessota, hvor 80.000 mennesker i forstæderne øst for Minneapolis havde drukket forurenet vand. Philippe Grandjean blev sat til at undersøge, hvordan beboerne i området var blevet påvirket, og han forfattede en 100 sider lang rapport om øget risiko for alvorlige sygdomme som nyre- og prostatakræft. 

Samtidig fik Philippe Grandjean indsigt i en medicinsk disputats fra 1993, hvor det fremgik, at arbejdere hos 3M havde tydelige forandringer i de hvide blodlegemer. Men sammen med resultater af de forsøg, som 3M havde lavet med aber tilbage i 1978, havde 3M gemt det videnskabelige studie væk.  I mere end 30 år havde industrigiganten 3M altså gemt på oplysninger om deres produktion af fluorstoffer.

3M pudsede flere advokater og konsulenter på Philippe Grandjean. Undervejs blev han udspurgt i syv timer af forsvarerne, der forsøgte at skyde hul i Grandjeans forklaringer og finde måder, de kunne angribe hans troværdighed. 

Til sidst indstillede forsvarsadvokaterne til dommeren i sagen, at Philippe Grandjean skulle være så utroværdig og forudfattet, at han ikke måtte vidne i sagen. Dommeren afviste indstillingen og kort inden, at Phillipe Grandjean skulle i retten, indgik 3M forlig. 850 millioner dollar skulle de betale i en af de største erstatningen angående forurening nogensinde.

De forgiftede danske arbejdere

Der er på intet tidspunkt blevet produceret PFAS i Danmark. I stedet er fluorstofferne blevet importeret og brugt i forskellige industrier, eller også er de kommet til Danmark sammen med regnjakker, tandtråde, pizzabakker eller andre produkter.

Det seneste år har forureningen fra PFAS i Danmark primært handlet om 145 brandøvelsespladser, hvor der tidligere er blevet brugt brandskum med PFOS. Men Miljøstyrelsen er også begyndt at kontrollere forbrugerprodukter for PFAS, og i november måned offentliggjorde Miljøstyrelsen en kortlægning af, hvilke brancher der er særligt udsat for PFAS i Danmark.

Udover brandmændene fremhæver Miljøstyrelsen elektronik-, jern- og metalarbejderne, malere og renovationsarbejdere. Dertil kommer personer, der arbejder i den kemiske industri, træ- og møbelindustrien, byggebranchen og grafiske virksomheder. 

I kølvandet på kortlægningen sagde flere eksperter til 3F, at Danmark bør overveje, at gå forrest i undersøgelser af, om arbejdere i virksomheder, der bruger PFAS i produktionen, har forhøjede koncentrationer af de sundhedsskadelige fluorstoffer i kroppen. 

“Der er meget lidt viden om de kemiske fluorstoffers påvirkning på de mennesker, som har arbejdet med dem. Jeg mener, at Danmark og de øvrige lande i Norden på verdensplan har en etisk og moralsk forpligtelse til at gå forrest og få det undersøgt”, siger John Brodersen, der er professor på Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet til 3F.

Sundhedsudgifter for over 50 milliarder euro

I takt med at retssagerne har afsløret det ene problem efter det andet, er det ene PFAS efter det andet blevet forbudt. I disse år er Danmark et af de lande i EU, der går forrest i kampen mod fluorstofferne.

Sammen med Tyskland, Holland, Sverige og Norge vil Danmark lave et såkaldt begrænsningsforslag til det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Landene vil have EU til at forbyde al brug af PFAS, der ikke er strengt nødvendig. ECHA har i forvejen haft fokus på fluorstofferne ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, men de har også regnet sig frem til omkostningerne ved PFAS: mellem 52 og 84 milliarder euro om året i helbredsudgifter. I EU er man derfor også begyndt at sætte ind over for fluorstofferne, og man har allerede forbudt brugen af nogle slags PFAS i mademballage.

Miljøminister Lea Wermelin arbejder også på at påvirke EU’s kemikaliestrategi, så den bliver til egentlige regler for landene i EU. Tanken med det er, “at kemikalier, der kan ændre arveanlæg, kan gøre det svært at få børn, kan være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende eller skade naturen, automatisk bliver forbudte,” lød det i en pressemeddelelser fra Miljøministeriet i sommer. Når det kom fluorstofferne, arbejdede ministeren helt generelt på et forbud.

Ministeren møder opbakning fra Dansk Industri, der er den første industriorganisation i Europa, som bakker op om et forbud. 

“Der er ingen grund til at udsætte forbrugerne for den risiko. Der findes i dag alternativer til disse stoffer i næsten alle forbrugerprodukter”, siger miljøpolitisk chef i Dansk Industri Karin Klitgaard i en pressemeddelelse.

Karin Klitgaard fremhæver også et væsentligt aspekt ved kampen mod fluorstofferne. Indtil videre er de blevet forbudt enkeltvis, hvilket gør det til en noget langstrakt proces, når der er mere end 4.000 forskellige stoffer. Derfor foreslår Dansk Industri, at stofferne skal kunne vurderes og forbydes i større grupper. 

“Vi ønsker, at så mange produkter som overhovedet muligt skal være fri for stofferne på det europæiske marked. Det kræver et generelt forbud – med visse undtagelser”, siger Karin Klitgaard.

En vej ud af evigheden
Der bliver altså gjort en del for at stoppe brugen af PFAS de steder, hvor den ikke er nødvendig. I en del år har det efterhånden været muligt at få så forskellige ting som bagepapir, mikrobølgepopcorn og maling uden at skulle frygte for PFAS. 

I en del tilfælde er det ene fluorstof blevet afløst af andre fluorstoffer, der i mindre grad ophober sig i menneskekroppen. Men  de nye stoffer kan være mindre effektive, og man kan derfor være nødt til at bruge større mængder. Og disse alternative fluorstoffer er også rigtig lang tid om at blive nedbrudt. 

Og her nærmer vi os det største problem: skaden er sket. De fluorstoffer, der har spredt sig i vores kroppe og i naturen, bliver der i flere tusinde år endnu. Der findes kulfiltre til at rense vand for PFAS og andre teknikker til at afhjælpe problemet, men det er omstændigt, kræver ofte andre kemikalier og kan sjældent fjerne PFAS helt. 

På institut for Kemi- og Bioteknologi på Aarhus Universitet har de dog fundet en mulig grøn vej ud af evigheden. 

Ved hjælp af nyopdagede enzymer og et nyt “kulstof-nano-materiale”, mener adjunkt Zongsu Wei og lektor Zheng Guo, at det vil være muligt at nedbryde fluorstofferne. 

Enzymatisk deflourinering”, som de kalder det, er stadig i sine spæde år “men vi håber på et gennembrud inden for området”, sagde Zheng Guo i en pressemeddelelse tidligere i år.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.