Skåltalerne stod i kø, da minegiganten Rio Tinto i foråret 2021 præsenterede et 16,7 mia. kroner dyrt mine-projekt i Jadar-dalen i Serbien.
Ikke alene ville det blive en af verdens største litium-miner. Minen ville samtidigt kunne opfylde EU’s ønske om at blive mere selvforsynende og dække 90 procents af Europas behov for litium, der bruges i batterier – og som er essentiel i den grønne omstilling.
EU vil alene til elbilbatterier og energilagring få behov for op til 18 gange mere litium i 2030 end i dag — og næsten 60 gange mere i 2050.
Den danske direktør for Rio Tinto, Jakob Stausholm, gik endda skridtet videre og kaldte for nylig mine-projektet for ‘perfekt’, men nu er der i den grad kommet malurt i bægeret. Projektet har medført så massive protester i befolkningen, at regeringen i Serbien tidligere i år annullerede det.
Sporene skræmmer fra udvinding af råstoffer rundt om i verden, hvor det ofte har store menneskelige og miljømæssige konsekvenser. Danwatch har eksempelvis tidligere sat fokus på udvinding af litium i Chile, hvor lokalbefolkningen har måtte betale en høj pris.
Tusindvis af danske pensionsopsparere har også en aktie i Rio Tinto’s europæiske mineeventyr. Ifølge Danwatch’s Pensionsmaskine så har danske pensionsselskaber investeringer i Rio Tinto for omkring 1 mia. kroner. Herunder har PensionDanmarks 799.200 medlemmer alene investeringer for 321 mio. kr. i Rio Tinto.
Og på det britisk-australske selskabs hjemmeside står der i dag blandt andet om projektet i Serbien:
“Forståeligt nok er der betydelige bekymringer over minens potentielle indvirkning på lokalsamfundene i Jadar-dalen, og vi forstår, at vi er nødt til at vise, at disse bekymringer kan løses og håndteres(…).”
Dramaet i Serbien viser med tydelighed det dilemma, EU står i, mener Benjamin Sovacool, professor i energipolitik ved universitetet i Sussex.
“Det er et fascinerende dilemma, og et der skærer ind i hjertet af moderne energipolitik og energisikkerhed. I dette tilfælde drejer det sig om, at forsyninger af metaller kun kommer på bekostning af et andet: protester eller miljøforringelse på grund af mineraludvinding”
“Tilsvarende er outsourcing af litiumproduktion til Sydamerika eller koboltproduktion til Congo mere socialt acceptabelt for europæere, fordi det ikke forurener deres baghaver. Men det eliminerer ikke forurening og sociale skader, det flytter det bare derhen, hvor den europæiske offentlighed og politiske beslutningstagere ikke kan se det,” siger han.
Og ifølge Benjamin Sovacool er der ingen nem løsning på problemet:
“Det er en hvepserede. Uanset hvordan en politiker reagerer på det, vil de sandsynligvis blive stukket,” siger han.
Minen i den frodige Jadar-dal i Serbien passer ellers perfekt ind i EU’s planer om øget selvforsyning af kritiske råstoffer. Europa forbruger i dag omkring 20 procent af verdens kritiske råstoffer, men producerer kun 5 procent selv.
Resten er import, og det efterlader EU særdeles sårbare, når der opstår økonomiske eller politiske tvister – eller krige som den nuværende mellem Rusland og Ukraine, der spænder ben for leverancerne.
Et litium-ion batteri er et genopladeligt batteri, der er baseret på litium. Sony lancerede det første litium-ion batteri til kommerciel brug i 1991.
Kilde: Teknologisk Institut, Battery University, Nobelprize.org
Et af råstofferne, der findes i store mængder i den europæiske undergrund, er netop litium, men det udvindes i dag kun i mindre omfang i Portugal. Derfor er EU’s tre vigtigste leverandørlande af litium Chile (78 %), USA (8 %), Rusland (4 %).
Per Kalvig, der er forsker ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, mener, at EU har et ansvar.
“Jeg synes, at EU bør tage ansvar for deres ressourceforbrug. Vi forbruger cirka en femtedel af verdens mineralske ressourcer og producerer kun nogle procent selv. Det er et skingert misforhold.”
“Og der hvor man har stærk administration og myndighed, har man også mulig for at lave minedrift på en acceptabel måde. Derfor kunne det være en fordel, at det lå i Europa. Vi er dog nødt til at få diskuteret, hvilke miljøkonsekvenser vi vil acceptere forskellige steder, og der er jo en tendens til, at vi accepterer mindre og mindre ting i landskabet. Det har vi også set herhjemme med eks. vindmøller,” siger han.
For at imødekomme manglen på råstoffer fremlagde EU kommissionen i 2020 en handleplan for 30 kritiske råstoffer, herunder litium. I den forbindelse sagde Thierry Breton, kommissær for det indre marked, blandt andet:
“En lang række råstoffer er afgørende for, at Europa kan føre an i den grønne og digitale omstilling og forblive verdens ledende industrikontinent. Vi har ikke råd til helt at forlade os på tredjelande eller — for visse sjældne jordarters vedkommende — på kun ét eneste tredjeland. Ved at diversificere forsyningen fra tredjelande og udvikle EU’s egen kapacitet til at udvinde, forarbejde, genanvende, raffinere og udskille sjældne jordarter kan vi blive mere modstandsdygtige og bæredygtige.”
For at opfylde EU’s ambitioner er der i dag – udover Serbien – projekteret litium-miner i Tjekkiet, Finland, Spanien, Tyskland og Østrig. I Portugal, hvor man i dag har en mindre udvinding af litium, er der også et storskala projekt på tegnebrættet.
I maj 2021 modtog det Lonon-baseret mineselskab Savannah en foreløbig miljøgodkendelse(VVM) fra de portugisiske myndigheder til et stort open-pit mineprojekt i området Barosso i det nordlige Portugal. Netop Barosso kom ellers i 2018 på listen over
Globally Important Agricultural Heritage Systems (GIAHS), der er bevaringsværdige steder udpeget af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation. Stederne er blandt andet kendetegnet ved at være rige på globalt betydelig biologisk mangfoldighed
Savannah’ s to største aktionærer er Al Marjan Limited, der hører hjemme i skattelyet Cayman Islands – og australske Slipstream Resources Investments Pty Ltd.
Under hele forløbet har projektet mødt massiv modstand fra fra lokalbefolkningen og miljøaktivister. Og det har måske en effekt.
I hvert fald er projektet stadig i offentlig høring, inden der bliver taget en endelig beslutning. Samtidig var der i januar 2022 valg i Portugal, hvor Socialistpartiet(PS) sikrede sig det absolutte flertal i parlamentet, hvilket også kan komme til at spille en rolle.
Den 8. juni i år sagde Savannahs bestyrelsesformand Matthew King i en erklæring til investorerne forud for den årlige generalforsamling:
“Afslutningen af VVM’en er en politisk proces, som Savannah har ringe kontrol over. På dette tidspunkt sidste år havde vi forventninger om, at beslutningen ville være blevet modtaget nu,”
“”Vi er dog overbeviste om, at den nye administration nu er i stand til at træffe en beslutning og håber fortsat på et positivt resultat.”
Selv om det skulle lykkes at få en storskala litium-produktion i gang i Portugal – og måske på sigt i Serbien, så advarer Per Kalvig advarer dog om at finde den store jubeloptimisme frem:
“Når EU siger, at vi skal have gang i minedriften, fordi vi så selv kan lave batterier, så skal man tage den information med et betydeligt gran salt, fordi der lige nu er flere huller i forsyningskæden.”
“Eksempelvis har vi jo endnu ikke de anlæg, der skal forarbejde litium, så den kan indgå i batteriproduktion, ligesom vi heller ikke har produktion af de andre råstoffer, der også skal bruges til batterier, herunder kobolt, nikkel og grafit, i Europa. Så vi er fortsat langt fra at være selvforsynende. Det kræver investorer, der har både vilje og viden til at investere i at lukke hullerne” siger han.
Hvornår er det så overhovedet realistisk, at Europa kunne være selvforsynende med litium?
“Hvis vi tager udgangspunkt i de to projekter, der er forholdsvis langt: Jadar i Serbien og Barosso i Portugal, så vil de fra, hvor de er i dag – og med alle mulige forbehold – få svært ved være i fulde omdrejninger inden for de næste fire år.”
“Samtidig skal der så også etableres faciliteter til forarbejdning,” siger Per Kalvig.
Tilbage i Serbien har Rio Tinto på ingen måde droppet milliard-projektet i Jada.
I maj 2022 udtalte direktør Jakob Stausholm på et pressemøde;
“Vi har bestemt ikke givet op på Jadar – jeg synes, det er et perfekt projekt,”
“Jeg håber meget, at den sunde fornuft vil sejre, og vi kan gå i dialog.”
Han understregede også over for de fremmødte journalister, at han mente, at de miljømæssige og sociale konsekvenser ville være begrænset.
“Jeg kan ikke sige, at det ikke har en indflydelse, men jeg tror, at virkningen er blevet meget, meget effektivt minimeret, og det kan skabe en masse rigdom for den serbiske nation,” sagde han.
“Hvis vi kan få Jadar i gang, vil vi have 90 procent af Europas litiumproduktion.”
Danskeren skal dog i den grad arbejde for sin årsløn på 10,5 millioner kroner og finde de gode argumenter frem.
Da den serbiske premierminister Ana Brnabic tilbage i januar måned annulerede Rio Tintos Jadar-projekt, sagde hun blandt andet:
“Dermed har vi opfyldt alle krav fra miljøprotesterne og sat en stopper for Rio Tinto i Serbien. Med dette er alt, hvad der angår Jadar-projektet og Rio Tinto, slut,”
Thomas Gösta Svensson
